Tett på kundemagasin nr. 1 2010 gåssamtaler

Tett på kundemagasin nr. 1 2010

1,898 views

Published on

Published in: Economy & Finance
  • 0 Likes
  • Statistics
  • Notes
  • Full Name
    Full Name
    Comment goes here.
       Delete Reply Spam Block
    Are you sure you want to Yes No
    Your message goes here
  • Be the first to comment

  • Be the first to like this

canada goose jakker uk> Tett på kundemagasin nr. 1 2010

  1. 1. KUNDEMAGASIN NR 01#2010 Dis u s mi m m rå ts al v e ndt g Design ditt eget bankkort side 14 Kom i form til Nordsjørittet side 8 Veien til drømmebåten side 16 Med banken i lomma side 24
  2. 2. 2 TETT PÅ 01#10 3 INNHOLD 08 Veien 12 På drømmetur 04 – Kundene har tillit til oss til Nordsjørittet Reis til eksotiske Kom i form til rittet med sykkelproff steder – med 07 Nett og nyttig Aleksander Kristoff. SpareBank 1 SR-Bank som guide. 08 Veien til Nordsjørittet 12 På drømmetur 14 Ditt eget bankkort på 1-2-3 15 Betal ned boliglånet raskere 16 Slik får du drømmebåten 18 Småbarnsfamilien vant lav rente! 20 Portrettet: Linn Vetrhus Lode 23 Har du oversikt over pensjonen din? 18 Ny lekestue med lav rente 24 Med banken i lomma 04 – Kundene har tillit til oss. Familien Undal på Jæren vant lav rente. SpareBank 1 SR-Bank kan se tilbake på et godt fjorår. Det blir det mye moro av. 26 Smått og smart 22 Portrettet: 27 Påskekonkurranse! Gir gass på Madla 14 Ditt eget Bestemor er banksjef – og kjører cabriolet. bankkort på 1-2-3. Nå kan du designe ditt eget bankkort. Vi viser deg hvordan! LEDER *1/2010 Tett På er et kunde- magasin fra SpareBank 1 SR-Bank som distribueres Etter utsendelsen av forrige Tett På ba vi deg til bankens privatkunder. svare på en kort undersøkelse om kvaliteten Ansvarlig utgiver: Sigurd Grayston Skjørestad. på innholdet. Vi har 102.000 lesere av Redaktør: Trine Lunde. magasinet, og 4.000 tok seg tid til å svare på Redaksjon: Oktan Apropos. denne undersøkelsen. Det setter vi stor pris på! Forsidefoto: Jan Inge Haga. Tilbakemeldingene viser at leserne våre vil vite Trykk: Kai Hansen. Utforming: Oktan Apropos. mer om privatøkonomi generelt, sparing, lån og nettbank. Vi jobber kontinuerlig med å forbedre våre tjenester, og på side 7 har vi opprettet en egen webspalte slik at du kan lese Trine Lunde, redaktør. om utviklingen på sr-bank.no. Her inviteres du til å gi oss enda flere tilbakemeldinger! God påske! Med vennlig hilsen Trine Lunde, redaktør.
  3. 3. 4 5 ”Publikum setter pris på de tjenestene vi tilbyr. 15.000 nye personkunder må jo være et uttrykk for det.” – Kundene har tillit til oss SpareBank 1 SR-Bank oppnådde i 2009 et resultat etter skatt på 1.111 millioner kroner, mot 480 millioner året før. Egenkapitalavkastningen gikk opp fra 8 til 17,5 prosent. I tillegg fikk SpareBank 1 SR-Bank 15.000 flere personkunder, og over 1.200 flere bedriftskunder. Ifølge administrerende direktør Terje Vareberg er det mange faktorer som gjør banken så solid også i krisetider. TEKST: MARI HULT FOTO: JAN INGE HAGA – For et år siden så alt mørkt ut. Markedene var preget NOE AVVIK FRA STYRINGSRENTA av uro og manglende tillit. Det var vanskelig å få tak I store trekk har SpareBank 1 SR-Banks rente i penger, og bankene måtte stole på innskudd, sier han. beveget seg likt sentralbanken sin, men med små Innskudd var imidlertid ikke nok. For å kunne låne justeringer. ut til kunder måtte bankene selv låne penger. Under finanskrisen var dette vanskelig. – Normalt sett så låner vi penger i penge- markedet, ikke i Norges Bank. Da er det også – Det internasjonale markedet stengte. For å få låne pengemarkedet sin rente som gjelder, og denne penger måtte alle bankene øke egenkapitalen. har avveket litt fra styringsrenta. Det vi i banken lever på, er renteforskjellen mellom vår TILLIT innkommende og utgående rente. Denne skal – Vi hadde et svakt første kvartal. Så lysnet det til. dekke kostnadene som trengs for å drive vår Politikken mot krisen virket. Folk beholdt jobbene sine, virksomhet. og med det kom etterspørselen etter våre tjenester. – Går banken med overskudd Resultatutviklingen for banken bedret seg. Av 30 ban- på bekostning av kundene sine? ker som økte egenkapitalen, var det kun DnB NOR og – Nei, tvert imot. Om vi ikke går i overskudd, SpareBank 1 SR-Bank som kunne gå til aksjonærene for så kan vi ikke låne ut penger. Så enkelt er det. For tilskudd. Kapitaldekningen gikk opp fra 6,4 prosent til hver hundrelapp vi låner ut, må vi ha ni eller ti kroner 9,6 prosent i løpet av året. i egenkapital. Desto mer egenkapital vi har, desto mer penger kan vi låne ut, sier Vareberg. – Dette betyr at markedet har tillit til oss, og at kundene har tillit til banken. Publikum setter pris på de Fremover er han nøkternt optimistisk. tjenestene vi har. – Vi har gått inn i det nye året med en god fart. GODE RESULTATER: Administrerende direktør Terje Vareberg (t.v.) og konserndirektør Rolf Aarsheim for privatmarked kan se tilbake på et 2009 der vekst var et nøkkelord.
  4. 4. 6 PÅ NETT FOR DEG 7 Ine Mæland Goa er webredaktør i SpareBank 1 SR-Bank. Hun har ansvar for innholdet på sr-bank.no. I denne spalten får du vite hva Sterk kundeøkning vi jobber med for å gjøre nettsidene våre bedre. Twitter: @inemg Det vil alltid være kunder som tidvis opplever at vi ikke BANK DER DU ER SpareBank 1 SR-Bank fikk 15.000 flere personkunder &NYTTIG leverer som forventet. Derfor er det viktig at vi har fokus i fjor. Det er Rolf Aarsheim, konserndirektør for privat- på kontinuerlig forbedring. En misfornøyd kunde er en ”Den virkelige faren er ikke at NETT marked, svært fornøyd med. for mye! datamaskiner begynner å tenke som mennesker, men at mennesket HVORDAN ØNSKER DERE begynner å tenke som datamaskiner.” Å BLI OPPFATTET AV KUNDENE? Sydney J. Harris, amerikansk journalist (1917–1986) HVILKE KUNDER DREIER DETTE SEG OM? – Det dreier seg om den gode kundeopplevelsen. Vårt – Vi opplever en generell vekst, men spesielt i de yngre mål er å sørge for at kundene får en positiv opplevelse Skandiabanken kjører for tiden en reklame- aldersgrupper opp mot 35 år. I tillegg ser vi at økningen hos oss. Som rådgivere skal vi først og fremst oppleves film der de sager ned plantene og kaster ut inkluderer alle markedsområder, noe vi er godt fornøyd som løsningsorienterte og kompetente. Våre rådgivning- teppene. Ingen kontorer der i gården. Går med. Størst vekst har vi i Bergen og Agder, som er våre ssamtaler med kunden skal være preget av skikkelighet. det samme veien med SpareBank 1 SR-Bank nyeste satsningsområder, sier Aarsheim. når vi satser på nett og mobil? HAR FINANSKRISEN NOE Å SI FOR HVA GJØR BANKEN ATTRAKTIV? DEN STERKE KUNDEVEKSTEN? Søk om billån på nettet Nei. Vi kommer ikke til å bli en ren nettbank. Vi er opptatt av personlig kontakt med deg som – Et kontinuerlig fokus på kunden og kundens behov – Det er utvilsomt en fordel for kundene at banken kunde. Vi vet at mange gjerne vil drikke kaffe er det viktigste i arbeidet med å levere et konkurranse- har eksistert i 170 år. Vi tilbyr trygghet. Vi har vært Velg mellom kaskofritt -, ordinært - eller grønt med rådgiveren før de låner 2 millioner kroner dyktig tilbud. Vi må sørge for god tilgjengelighet gjennom gode og vanskelige tider før. Fjoråret var for billån. Du kan også søke om lån til mc, til boligdrømmen. og gode løsninger, enten det er på nettet, over telefon oss et godt år, både i forhold til en betydelig styrket campingvogn eller bobil. eller gjennom rådgivningssamtaler på kontorene. Flere markedsposisjon og ikke minst økonomisk. I tillegg Men gode og aktuelle råd skal du også få på nett. av de nye kundene vi fikk i fjor, kom via anbefalinger til at banken styrket seg med hele 15.000 nye kunder, Bruk vår lånekalkulator for å finne ut hvor mye For hva skjer egentlig med lånerenta? Er det helt fra eksisterende kunder. Det bekrefter at svært mange kåret Norsk Kundebarometer både SpareBank 1 Skade- lånet vil koste deg før du søker. trygt å bruke bankkort med chip? Er fond av våre kunder er godt fornøyd med oss! forsikring og EiendomsMegler 1 til de beste i markedet. eller banksparing best for dine spareplaner? Dette gir utvilsomt positiv oppmerksomhet til banken. Les mer på www.sr-bank.no På sr-bank.no vil du finne nettmøter, artikler og videoer der vi svarer på dine spørsmål. ER DET KUN SOLSKINN I BANKEN FOR TIDEN? – Konkurransen i markedet er sterk, og kravet til HVA TROR DU OM 2010? Vi vil gjøre det mulig for deg å være ”din egen bank”. kompetanse øker. Derfor satser vi på kompetanse- – En god reallønnsøkning i 2009, og et relativt lavt På nettsidene våre forteller vi deg hvordan du kan hevende tiltak, blant annet gjennom den offentlige rentenivå også i 2010 gjør at de fleste husholdningene få bilde av barna dine eller bilen på bankkortet. Sitter autorisasjonsordningen. som ikke rammes av arbeidsledighet, vil ha en roms- du og kikker på leilighetene på finn.no, og tenker at ligere økonomi. Nøkkelen til en god privatøkonomi du gjerne skulle hatt mer penger på BSU-kontoen? – Vi skal minst være på høyde med våre i årene som kommer vil for mange være å spare noe Leie ut bolig: Da viser vi deg hvordan du lett overfører penger i nettbanken eller setter opp faste trekk fra konto. konkurrenter. For at eksisterende kunder av denne overskuddslikviditeten. Ekstra nedbetaling Et godt alternativ til å selge Hvis du skal logge inn i nettbanken og oppdager at skal bli hos oss, og for at vi skal bli anbe- på lån, sparing i bank eller fond er gode alternativer, kodebrikken ikke virker, kan du bestille ny på nett. falt til andre, må vi levere bra – hver dag. avslutter Aarsheim. Mange opplever å sitte med to boliger etter for eksempel arv, flytting eller inngåelse av nytt samboerskap. En fersk amerikansk undersøkelse (ABI Research) Da kan det være et godt alternativ å leie ut boligen, i spår en eksplosiv økning i antall brukere av bank- følge daglig leder Grethe Eriksen i EiendomsMegler 1s tjenester på mobil, eller ”iPhone banking”. Forskerne utleieavdeling i Stavanger. mener antall nye brukere vil fordobles hvert år fram Stor optimisme blant kunder – Noen vil få med seg en verdistigning eller de ønsker til 2015. Da vil over 400 millioner verdensborgere bruke mobilen til banktransaksjoner. å forbedre boligen før de selger den. Andre har en bolig 2010 kan bli en stor kjøpefest. I undersøkelsen fremkommer det at 25 prosent i nevnte det er knyttet stor følelsesmessig verdi til, for eksempel SpareBank 1 SR-Bank vil gjerne følge med på Det viser SpareBank 1 SR-Banks aldersgruppe skal kjøpe bolig til eget bruk, mens utviklingen. På nettsidene våre finner du bruks- hvis de har arvet barndomshjemmet sitt. En tomanns- anvisning til vår nye tjeneste der du får saldo og kan forventningsundersøkelse 8 prosent skal kjøpe bolig til investering. Videre sier bolig hvor man leier ut den ene delen, eller en enebolig overføre penger via SMS. Samtidig arbeider vi med gjennomført i samarbeid med over 70 prosent at de planlegger en lengre utenlandsreise. med separat utleiedel gir gunstige skattefordeler, sier flere applikasjoner til iPhone. Markedsføringshuset i Stavanger. 50 prosent sier de skal kjøpe elektroniske produkter. hun. Utleieavdelingen kan påta seg jobben med å være Nå har vi også etablert oss på Facebook og Twitter. – Undersøkelsen viser at folk har en – Mest oppsiktsvekkende er det kanskje at 31 prosent utleiers representant for eksempel ved flytting. Vi setter stor pis på tilbakemeldingene vi får der. optimistisk holdning til både egen- også skal kjøpe bil, påpeker Rettedal. Følger du med oss, får du med deg spennende nyheter og landets økonomi, sier produktsjef for Men resultatet av undersøkelsen viser at det ikke bare For informasjon om skatteregler ved utleie, og konkurranser. Det skulle bare mangle at banken finansiering, Oddvar Rettedal. er investeringer som skal prioriteres i 2010. se www.skatteetaten.no. i 2010 er der kundene er. Enten du foretrekker kontoret, mobilen eller nettet. – Denne optimismen gir seg utslag i stor – Optimismen gir seg også utslag i vilje til sparing. Gi oss dine tilbakemeldinger: investerings- og kjøpelyst, og er klart størst De fleste har tenkt å spare mer i 2010 enn hva de gjorde facebook.com/srbank, Twitter: @srbank. blant dem i aldersgruppen 18 til 29 år. i 2009, sier Rettedal.
  5. 5. 8 9 – Før hvilte jeg middag, nå går jeg ut og sykler. Kroppen trenger mindre søvn enn tidligere. Full rulle mot Nordsjørittet EN NY LIVSSTIL: Karsten Kristoffersen (t.v.) har syklet seg til en bedre livsstil. Nå sikter han og kameraten Jone Ellingsen mot Nordsjørittet – sammen med 10 000 andre. – Løsningen ble sykling. Svogeren min dro meg med – Trening med grupper og puljer er veldig kjekt, og ek- trafikk blir stoppet der den skal. Mannskapet og apparatet Sykkelgleden slanket Karsten. I år sykler han det 91 ut på en tre mil lang sykkeltur. Etter fire kilometer ville stra motiverende. For min del har den beste formen for rundt er veldig profesjonelt. I tillegg er det et fantastisk kilometer lange Nordsjørittet for fjerde gang. jeg slutte, men han tvang meg videre. trening definitivt vært å være med på slike løp. folkeliv, og det er alltid godt å komme inn, ikke minst Den turen endret alt. til den gode maten i målområdet. TEKST: MARI HULT FOTO: JAN INGE HAGA Etter å ha forsøkt seg i en rekke turritt, kastet han seg – Jeg fortsatte med å trene på egenhånd. Tidligere hadde i 2007 på Nordsjørittet. Kraftprøven på 83 kilometer PÅGANG Fra å være overvektig og utrent, har Karsten Kristoffersen jeg hvilt middag, men etter hvert som jeg kom i bedre med landevei over Jæren hørtes ut som den perfekte De siste årene har rittet merket en enorm pågang fra Hommersåk syklet seg opp på elitenivå. form trengte jeg ikke denne søvnen lenger. Sykling er en utfordring. i deltagere. Fra deltagertall på 1389 og 1755 i 2004 god kondisjonsidrett, samtidig som det gir lite slitasje. og 2005, skal i år hele 10.000 syklister legge ut på den – Etter at jeg giftet meg og fikk unger, ble det lite Idretten byr også på fantastiske naturopplevelser. Deltagelsen ble en suksess, som han har valgt å gjenta turen. Ifølge Karsten er dette ikke tilfeldig. bevegelse, og kiloene satte seg på kroppen, sier Karsten. hvert år siden. Årsakene er mange. Da vekta viste 110 kilo, innså han at noe måtte gjøres. ØKTE MOTIVASJONEN MED TURRITT – Nordsjørittet er noe som alle kjenner til. Jeg møter Først prøvde han å begynne med løping, men det ble For å få mer ut av treningen, begynte Karsten å sykle – Nordsjørittet er et vanvittig godt organisert løp. alltid mange kjekke folk der. en for stor belastning på knærne. sammen med andre. Arrangørene er til å stole på, for eksempel med at all
  6. 6. 10 TEMA: NORDSJØRITTET 2010 11 TALENT: Alexander Kristoff (22) er et av Norges største sykkeltalenter. – En naturlig sponsor – Først og fremst sponser vi Nordsjørittet fordi det er et fantastisk arrangement, sier sponsoransvarlig i Spare- Bank 1 SR-Bank, Torstein Plener. – Rittet betyr mye for regionen vår, og stimulerer til høyere sykkelinteresse. Vi synes at dette er en veldig fin måte å være i aktivitet på. Viktig for banken er det også at de ansatte får en mulighet til å være med. Rundt 200 av de ansatte skal sykle i 2010. – Vi legger til rette for at våre ansatte skal kunne trene, og ønsker å hjelpe dem til å komme i bedre fysisk form. Å være med på Nordsjørittet kan klart bidra til dette. Nordsjørittet Når: Lørdag 12. juli Sykkelproffens Lengde: 91 kilometer. beste råd Løype: Rittet går fra Egersund til Sandnes. Løypen går langs Nordsjøveien, over Vestlandske hovedvei Alexander Kristoff (22) fra Stavanger og på Kongeveien. vant ungdoms-NM som 16-åring, og ble nummer fire i ungdoms-OL. Krav: Rittet er åpent for alle som har fylt 17 år, I 2007 ble han Norgesmester eller blir det i løpet av året. Ellers kreves det at i landeveisritt da han slo Thor Hushovd alle må bruke sykkelhjelm. i spurten. Kristoff fikk i fjor 200.000 kroner i støtte fra SpareBank 1 Antall deltagere: Fra å ha 1389 påmeldte i 2004, SR-Banks talentfond, G9alt. Her deler var løpet fullbooket med 7500 syklister i fjor. han sine beste råd for deg som skal I år er dette antallet økt til 10.000. legge ut på Nordsjørittet i sommer. 1 Påmelding: Rittet er fulltegnet for 2010. – Tren på distansen som skal Følg med på www.nordsjorittet.no for detaljer om kjøres, og prøv å holde den så neste års arrangement. godt som mulig. Start rolig, og øk etter hvert. Da har du noe å gå på. 2 AVHENGIGHETSSKAPENDE varmesåle med batteri veldig greit. Piggdekk er også – Tren smart. Langkjøring Om vinteren kjører han offroad, på sommeren landevei. lurt. Godt lys må til, da får du en bedre opplyst vei. forbrenner fett, mens når du kjører hardere bygger du opp – Jeg trener fort ti–femten timer i uken, fordelt på SKAL SYKLE TRONDHEIM - OSLO kroppen. Tren på begge, men fem–seks dager. Trening er veldig lystbetont for meg, Framover ser Karsten mot nye styrkeprøver. Gjennom ikke i samme økt. Kjør rolig og jeg er blitt litt avhengig av det. Nordsjørittet er han blitt kjent med flere sykkelentusiaster. og langt en dag, ta noen Sammen med kaptein Jone Ellingsen skal de danne sitt dager fri, og neste gang kjører For å få mest ut av syklingen har han investert i en eget amatørlag, kalt SPINN Racing Team. Laget skal be- du intervall. Da får du maks del utstyr. stå av familiefedre med fulltidsjobb utenom syklingen. effekt av begge. Det store målet er å markere seg helt i teten av det 540 3 – Jeg har to landeveissykler og to offroad, og klarer kilometer lange rittet fra Trondheim til Oslo. – Ta med nok proviant, slik sjelden å si ned til et tilbud om en god sykkel. I tillegg at du slipper å gå tom. Stans må man ha hjelm og gode sykkelklær. Om vinteren er eventuelt på matstasjonene underveis.
  7. 7. 12 KUNDETURER 13 På drømmetur Trodde du SpareBank 1 SR-Bank kun var en lokalbank, og at alt de kan bidra med har med penger og økonomi å gjøre? Da tar du feil. Reiser du på kundetur, kan du oppleve eksotiske steder og fjerne reisemål – med banken som arrangør. TEKST: ELISABETH RONGVED FOTO: PRIVAT – Vi har hatt noen opplevelser vi aldri vil glemme. Å fly over Mount Everest, å oppleve Taj Mahal, og å få et innblikk i hverdagen på Cuba, er noe av det vi minnes best, sier Terje Tønnesen (64) fra Kvernaland. Han har sett mye av verden de siste tre årene. I 2006 reiste han og kona Solveig for første gang på reise i regi FØRST TIL MØLLA-PRINSIPPET av SpareBank 1 SR-Bank. Da gikk turen til Kina. Siden Alle som vil kan være med på turene, enten man er har de besøkt sherpaer i Nepal, vært på cruise på kunde i banken eller ikke. Men forhåndsinvitasjoner Donau og opplevd Istanbul og Athen. Alt med banken går til ca 40 000 kunder. Når turen legges ut, logger du som organisator. deg på nettet eller ringer til påmeldingstelefonen. Da er det først til mølla-prinsippet som gjelder, sier Hille. Banken har arrangert kundeturer i 15 år. Gode guider, – Noen ganger er pågangen så stor at man skulle tro vi attraktive reisemål og høy standard underveis er solgte billetter til en Rolling Stones-konsert, ler hun. vesentlig. – Disse reisene er så utrolig godt organisert. Guidene er kunnskapsrike og flinke, måten turene er lagt opp på gjør at du får maksimalt utbytte av dem. Vi synes det har store fordeler å reise i gruppe i forhold til å dra Fakta om SpareBank 1 på egen hånd til så eksotiske steder. Alt er trygt og godt, SR-Banks kundeturer og man får oppleve alle severdighetene. I tillegg reiser mange på flere turer, så man blir kjent med folk • Turene går til to forskjellige steder hvert år. og møter dem gjerne år etter år, sier Tønnesen. Fjorårets reisende kunne oppleve Island, Athen og Istanbul. I år går turene til Nice, Cannes – VIL GI OPPLEVELSER og Monaco eller Argentina og Brasil. – Vi arrangerer disse turene for å gi kundene et ekstra • Før hver tur blir alle påmeldte invitert til tilbud utover de ordinære banktjenestene. Det synes informasjonsmøter for praktisk og faglig påfyll vi kundene våre fortjener, sier Linda Hille, som er før turen. ansvarlig for reisene i SpareBank 1 SR-Bank. • Folk får møtt medreisende og bankens reisevert Hun forteller at turene tydeligvis pirrer reiselysten før avreise, og det arrangeres mimrekvelder hos både kunder og andre. i etterkant av turene. – Vi arrangerer reiser til to destinasjoner hvert år, med • For å lese mer eller melde deg på turene, kan påmelding i februar. Rundt 1000 kunder reiser med oss du gå til www.sr-bank.no/kundeturer, eller årlig, så dette er et populært tilbud. ta direkte kontakt med Atlantic Reiser for LANGE REISER: SpareBank 1 SR-Banks Banken tjener ikke penger på turene, så prisen kundene Frankrike (tlf 71 26 88 90) og Norsk Tur for kundereiser tar deg til fjerne reisemål. betaler går kun for å dekke selve reisen. Argentina og Brasil (tlf 38 12 03 20).
  8. 8. 14 GODE RÅD 15 Få ditt Betal ned boliglånet raskere bilde på Velg kortere nedbetalingstid Visa-kortet De fleste av oss velger 30 års nedbetaling på boliglånet. Det er ikke nødvendigvis fornuftig. Justerer du Nå kan du få bilde av akkurat det du vil på bankkortet ditt. Du laster selv opp bildet i nettbanken. Her er bruksanvisningen. nedbetalingsplanen din, kan du spare over 100 000 kroner på få år. AV TRINE LUNDE 1. FINN BILDET DU VIL BRUKE. Legg bildet i en mappe eller på skrivebordet på datamaskinen din, så du vet at du finner det igjen. Sjekk at bildet – Undersøkelser viser at 25 prosent av dem med bolig- produktsjef Oddvar Rettedal i SpareBank 1 SR-Bank. er riktig format (jpg) og størrelse (minimum 640x480 piksler, maksimum 2000x2000 piksler). Må du endre format lån velger å betale inn ekstra på lånet sitt hver måned. – Dette sikrer egenkapital gjennom større avdrag eller størrelse? Bruk et bilderedigeringsprogram, for eksempel Photoshop. Søker du etter ”gratis bildebehandling” For mange med god likviditet ville det nok derfor svart på lånet, samtidig som den totale rentebelåningen på nettet finner du også gratisprogrammer som også kan brukes til enkel bilderedigering. seg å velge en kortere avdragstid i utgangspunktet, sier på lånet ville blitt en del mindre. Så mye kan du spare Boliglån 2 mill, rentesats 3,20 %: 30 ÅRS NEDBETALING: 25 ÅRS NEDBETALING: 20 ÅRS NEDBETALING: Månedlig terminbeløp Månedlig terminbeløp Månedlig terminbeløp 2. LOGG DEG INN I NETTBANKEN 3. FYLL UT SKJEMA kr 9.724,- kr 11.323,- Klikk på ”Ditt motiv på Visa-kortet” til venstre Fyll ut informasjon om deg selv og klikk ”neste”. kr. 8.679,- på forsiden i nettbanken. Rentebeløp totalt: kr 1 017 074,- Rentebeløp totalt: kr 717.582,- Rentebeløp totalt: kr. 1 124 561,- Spar kr 197 487 i renter Spar kr 406 979 i renter Komponer ditt eget lån 4. HENT BILDET FRA DATAMASKINEN DIN 5. TILPASS OG BEKREFT Å bestemme seg for lånetype kan være vanskelig. som passer økonomien din best. Du kan for eksempel Klikk på ”Velg eget bilde fra din datamaskin”. Da får Bruk pilene til høyre i vinduet til å flytte, speilvende Ulike produkter har sine fordeler og begrensinger. Men kombinere fast og flytende rente, eller fastrentelån du opp et vindu med oversikt over filene på din data- eller zoome i bildet. Når du er fornøyd, trykker du hvorfor bare velge ett produkt? Nå gir vi deg muligheten og Flexilån. maskin. Finn igjen mappen du har lagt bildet ditt i, bekreft. Da får du se en forhåndsvisning av kortet ditt. til å kombinere ulike lånetyper og sette sammen ditt marker bildet med et museklikk og trykk på ”Open” Er du fornøyd, bekrefter du bestillingen. Kortet får eget lån. Ved å designe din egen lånepakke kan du Ta gjerne kontakt med en av våre rådgivere, og design nede til høyre. Bildet blir nå lagt på kortet ditt. du i posten. Mer informasjon finner du på kombinere ulike lånetyper slik at du får den løsningen den pakken som passer for deg. www.sr-bank.no/kortmotiv
  9. 9. 16 FINANSIERING: BÅTLÅN 17 Fra jolle til cabincruiser – Å ha båt er som å ha ei hytte du kan ta med deg hvor du vil, når du vil, sier båtentusiasten Per Skalleberg. Og han er ikke alene om å ha dilla på havet. I år vil nordmenn ha båt. Det kan vise seg å være en lønnsom investering. TEKST: ELISABETH RONGVED FOTO: DAG KNUDSEN OG FOLIO – Det er fantastisk å være på sjøen, så nær naturen. Du kan nyte fine ettermiddager hele året, eller du kan reise på lange turer om sommeren. Vil du være sosial, finner du alltid noen å kjøre sammen med, og ønsker du stillhet og ro, får du det også. Båtlivet er fantastisk, sier Per Skalleberg. For to år siden ble han eier av en Nimbus 340 Commander. – Dette er selve Mercedesen for båteiere, sier han stolt. HOLDER SEG I VERDI Allerede som fjortenåring bygget Skalleberg sin første båt. Og da var han på mange måter i gang med prosessen som til slutt skulle gi han den båten han har i dag. For det er litt med båter som det kan være med bolig: Begynner du i det små, har du prisstigningen på din Tips til deg som vil kjøpe båt side, og gradvis kan du oppgradere båtkjøpet. Nimbusen han har i dag har den nette prislapp på 2,5 millioner. Ivar Wolden i Norsk Båtservice har følgende råd – Det er jo mye penger, men de færreste førstegangs- til deg som vil kjøpe båt: kjøpere lander på en slik prislapp. De fleste begynner i de små, og oppgraderer gradvis. Jeg har faktisk aldri 1. Skaff båtplass tapt penger på båtkjøp. Tvert imot har jeg til og med Det er rift om båtplassene, men båten må ha et sted STOLT KAPTEIN: Per Skalleberg poserer på sin Nimbus 430 solgt båter for mer enn jeg kjøpte dem for flere år Commander. Med litt taktisk planlegging og tålmodighet å ligge! Mange båtforretninger har båtplasser til leie. tidligere, sier Skalleberg. er drømmebåten innen rekkevidde for de fleste. Hør der du kjøper båten. Se også på andre båtplasser enn de mest populære, og sett gjerne annonse i avisen. ”Jeg har faktisk aldri tapt penger 2. Hva skal du bruke båten til? på et båtkjøp. Tvert imot.” TREFOTSSYKEN På samme måte som det er forskjell på en cabriolet Wolden karakteriserer båtsalget hittil i 2010 som og en traktor, er det forskjell på båter. Hvilken båt du TREFOTSSYKEN ”eventyrlig”. Realiser båtdrømmen ender opp med, avhenger av hva du skal bruke den til, Ivar Wolden i Norsk Båtsenter bekrefter at båtkjøp – Vi er helt overveldet over hvor stor interessen er. med riktig lån hvor fort du ønsker å kjøre, hvor mange som skal være er en god investering. Det er akkurat som om folk satt på gjerdet i fjor, ombord osv. Gjør hjemmeleksa. – Etter tre til fem år flater andrehåndsverdien på og i år har de funnet ut at de har råd til å virkeliggjøre SpareBank 1 SR-Bank finansierer alle typer båter, båter ut, og når man selger kan man regne med å få igjen båtdrømmen. fra mindre skjærgårdsjeeper til de større båtene som 3. Ta en runde i båthavna brorparten av det man kjøpte båten for, ja i noen tilfeller Han tror det er frihetsfølelsen og nærheten til naturen registreres i skipsregisteret. Nå kan du få båtlån der Gå i båthavna og se på hva slags båter som ligger der. Ser mer. som gjør at vestlendingene er så båtglade. båten stilles som sikkerhet for lånet. En fordel med du en du liker, noter ned detaljer rundt type, modell osv. Det er derfor kanskje ikke overraskende at ”trefotssyken” – Vi har mulighet for å bruke båten hele året her, det, er at du har ledig sikkerhet i boligen til andre – at man alltid ønsker å oppgradere til en omlag tre fot i motsetning til andre steder i landet. Selv midt drømmer som måtte dukke opp de neste årene. 4. Vær ærlig i båtforretningen større, enda litt bedre båt – er et velkjent begrep i de på vinteren kan vi se et yrende liv på sjøen. Fortell selgeren hva du vet og hva du eventuelt ikke vet. maritime kretser. Per Skalleberg er enig. Ønsker du å lese mer om båtlån, se www.sr-bank.no, Det er ikke flaut å være nybegynner. Men det kan være – Mange blir bitt av basillen, bekrefter Wolden. – Den frihetsfølelsen du har ombord i båt er helt unik. ring 02002 eller kontakt din rådgiver i banken. flaut å ende opp med bomkjøp.
  10. 10. 18 19 SEIERHERRER: Familien Undal sjarmerte juryen med sin video fra et kaotisk hverdagsliv i et litt for trangt hus. Nå har de vunnet lav rente i tre år – og ungene trenger ikke lenger bruke dusjen som lekerom. Gjør dine drø mmer virkeli ge Du trenger ik ke vinne kon råd til å oppfy kurranser for å få Nå blir det lle din drøm. forandring el Dersom du øn ler bedre råd, sker med en rådgi kan du samm ver fra SpareB en løsningsorien ank 1 SR-Ban tert og kompet k få en av økonomie ent gjennomga liv i kjelleren n din. Banke ng tid tid til deg ns rådgivere – ta kontakt m har all- gjennom nettb ed din lokalb anken eller p ank, å telefon 0200 2. ”Kjellaren okkas trenge en makeover!” var nødropet fra familien Undal på Jæren. Det overbeviste juryen i SpareBank 1 SR-Banks konkurranse i vinter. – Dere fikk inn mange historier, fra alvorlige til Premien: Boliglånsrente på 1,70 prosent i tre år. morsomme. Hvorfor valgte dere denne vinneren? Dermed ble oppussingsdrømmen virkelighet. – Det viktige i denne konkurransen var kreativitet. TEKST: ELISABETH RONGVED FOTO: JAN INGE HAGA Vi var ute etter gode filmer, underholdende bilder eller morsomme tekster. Vi fikk rundt 200 svar, noe som er helt utrolig. Men til syvende og sist ble juryen rett og slett imponert over kreativiteten familien Undal viste. Dukkekjøkken i dusjkabinettet, Barbiedukker i opp- ”Nå får vi plass til både unger og leker!” vaskmaskinen, LEGO i steikeovnen og parkeringsplass for lekebiler på stuebordet. Kristian (4) og Sara (3) Undal book Møt banken på Face på Varhaug visste råd når mor og far bestemte at deres elskede lekerom måtte gjøres om til soverom. – BETYR MYE For småbarnsfamilien på Jæren betyr premien mye. te kundene Bank 1 SR-Bank å mø Mor Oddrun Undal jobber deltid som butikkmed- Det er viktig for Spare på nettet. det å også være tilstede – Storken søkte nemlig om landingstillatelse på ny, og arbeider, Alf Magne Undal er i ferd med å omskolere der de er. I dag betyr om produkter, får du all informasjon nå har vi ikke plass til både unger og leker, var pappa seg fra baker til tømrer, og med barn nummer tre på Gjennom nettbanken m bank kunde. m er viktige for deg so Alf Magne Undals (27) rop om hjelp i den hjemmelagede vei på knappe fem år, er de vel den klassiske småbarns- tjenester og nyheter so k kan du k og twitter.com/srban videoen der han dokumenterer tilstanden i heimen. familien i etableringsfasen – med de gleder og utfor- På Facebook.com/srban , diskutere, mmentarer på direkten dringer det medfører. stille spørsmål og gi ko d på . Du kan også følge me 170-ÅRSJUBILEUM – Vi har alltid fått god service og fornuftige råd av rådgiver og følge med på nyheter . Det siste nye er nk1srbank Konkurransen ble til for å markere bankens Sissel Hobberstad i filialen på Varhaug. Takket være youtube.com/spareba onomiske temaer blogg.sr-bank.no , der det blogges om øk 170-årsjubileum i vinter. henne har vi god oversikt over økonomien vår. Denne premien gir oss enda litt flere muligheter. Det er som du bryr deg om. – Vinnervideoen overbeviste oss, og en enstemmig fantastisk å få litt større økonomisk frihet og kunne jury har kåret en verdig seierherre, sier informasjonssjef skape det hjemmet vi ønsker for familien vår, Frode Sandal. sier Alf Magne Undal.
  11. 11. 20 PORTRETTET 21 TETT PÅ: LINN VETRHUS LODE AKTUELL: OMRÅDEBANKSJEF SIVILSTATUS: GIFT, TO BARN, TO BARNEBARN Gir gass på Madla! Da hun var liten drømte hun om å bli butikkdame. I dag er Linn Vetrhus Lode banksjef ved SpareBank 1 SR-Bank sitt kontor på AMFI Madla. Hun har vært i banken i 32 år, og trives best når hun får jobbe tett på kundene. TEKST: TRINE LUNDE FOTO: JAN INGE HAGA – Jeg står opp klokken 06 hver morgen for å kjøre fra Varhaug til Madla, sier Lode med et smil. Hun er pen i tøyet. Brillene matcher kjolen, og hun smiler fra øre til øre. For nøyaktig et år siden takket Lode ja til jobben som banksjef på Madla. Etter å ha jobbet ved hoved- kontoret til SpareBank 1 SR-Bank i Bjergsted var hun klar for å møte kundene igjen. – Amfi Madla er et kjekt sted å ha kontor. Her er alltid mye folk, og senteret er velfungerende. For å være enda mer tilstede for kundene har vi nå åpent til kl 19 fire dager i uken, forklarer hun. Banksjefen legger ikke skjul på at det første året har vært travelt og krevende. – Det har blitt en del lange dager. Jeg har innsett at det vil være slik i denne rollen, sier Lode, som kjører 100 kilometer til og fra jobb. BANKSJEF MED VIND I HÅRET: På kontoret er ingen dager like, og det er nettopp det – Mannen synes cabrioleten er harry, som engasjerer henne. men jeg elsker å kjøre de 100 kilometerne frem og tilbake til jobb hver dag, sier banksjef Linn Vetrhus Lode – Jeg får brukt flere sider av meg selv, og det gleder i SpareBank 1 SR-Bank Madla Amfi. meg å hjelpe andre å prestere, sier banksjefen.
  12. 12. 22 GODE RÅD: FOLKETRYGD 23 Kan du leve med halv lønn? Dagens pensjonsordning er for dyr til å videreføres. Med den nye ordningen må du selv ta mer ansvar. TEKST: MARI HULT FRA MANGE SIDER: Banksjefen på Madla Amfi er allsidig, sporty – og glad i å kjøre cabriolet. FOTO: JAN INGE HAGA Fra og med neste år trer en ny pensjonsordning i kraft. PENSJON FRA 62 ÅR For mange kan dette medføre enda lavere pensjonsut- – Myndighetene har bestemt at fra 2011 kan alle som betaling enn de har planlagt med til nå. Myndighetene har fylt 62 år, begynne å ta ut folketrygd, hvis de vil. har måttet skrinlegge folketrygden – en gammel trygde- Pensjonsbeløpet per år blir mindre enn om du venter ordning som har vært grunnpilar og symbol på velstand til du er 67, men det åpner for større fleksibilitet, sier og trygghet i snart 45 år. Er du forberedt? Birkeland. – Forandringen tvinger seg frem, og fra januar 2011 vil – Velger du å ta ut pensjon, kan du jobbe så mye du ny folketrygd innføres i Norge. Utgiftene til pensjoner vil i tillegg, uten at pensjonen blir redusert. Du kan i folketrygden ved en videreføring av dagens system, til og med fortsette å jobbe helt til fylte 75 år. vil kunne dobles frem til 2050. Det har ikke Norge råd til, sier fagleder forsikring Kjell Birkeland I 2006 ble det innført tvungen pensjonsordning for i SpareBank 1 SR-Bank. ansatte i alle bedrifter (obligatorisk tjenestepensjon, OTP). – OTP må tilpasses ny folketrygd. Hvordan er for tidlig FRISTENDE OMGIVELSER – Flere og flere banktjenester blir digitalisert, og da – Men hvorfor er vi kommet så skjevt ut? å si, for frem til 30.04.2010 er forslag under behandling Å jobbe på et kjøpesenter kan lede de fleste av oss inn i er det viktig at vi er tilstede for å hjelpe kundene der – Da folketrygden ble innført i 1967, var det fire yrkes- i Banklovkommisjonen. fristelse. Lode legger ikke skjul på at det er utfordrende de trenger oss. Hos oss skal kundene få den hjelpen aktive som skulle forsørge hver pensjonist. I dag er det å ha enkel tilgang til klesbutikker. de trenger, og mer til, forklarer Lode. 2,5 yrkesaktive, og om 40 nye år er det bare 1,5 yrkes- MÅ TENKE SELV aktive per pensjonist. Vi kan ikke skyve problemet Myndighetene legger opp til stor fleksibilitet, og kunden – Det ble en del sko i starten, humrer hun. Nå har jeg Banksjefen trekker frem sine medarbeidere i spørsmålet foran oss lenger. Det er grenser for hvor mye de unge vil må selv ta ansvar. lært meg å gå forbi butikkene uten å handle hver gang. om hva som er nøkkelen til suksess. betale for de eldre. – Vil du gå av tidlig, så er det greit, men den pensjonen – Rådgiverne her er genuint opptatt av kundene. De har du da vil få, er sannsynligvis mye lavere enn det du Den største gaven banksjefen har gitt seg selv er en bred bakgrunn og kompetanse, og er svært opptatt av helst vil ha å leve for. Peugeot 307 CC kabriolet. god, tilpasset rådgivning. Det tror jeg kundene merker. ”Om 40 år er det bare – Da jeg ble 50 år slo jeg til. Mannen min syntes det var 1,5 yrkesaktive per pensjonist.” Rådet fra Birkeland er klart: skikkelig ”harry”, men jeg har alltid hatt en drøm om FACEBOOK – Du må spare selv! Sett av så mye du kan med jevn å kjøre til jobb med vind i håret. Å sitte i den gir meg en Når hun ikke jakter resultater eller støvletter på Madla, sparing over lang tid, i bank eller fond, det vil gi deg utrolig frihetsfølelse. er Lode å finne rundt middagsbordet på Varhaug eller Prinsippet ved ny folketrygd er å ta hensyn til endring valgfrihet den dagen du endelig skal slappe av, og gjøre på hytta på Stavtjørn. i befolkningsstrukturen, og å stimulere til at folk vil noe helt annet. God sparing. Helst ville hun reist kollektivt. – Det finnes ikke bedre avkobling enn kvalitetstid jobbe lenger. For jo lenger du vil være i jobb, dess mer – Dessverre sitter jeg altfor mye i bilen. Hadde Rogaland sammen med familien. Den perfekte helgen for meg pensjon vil du få. hatt et bedre kollektivtilbud hadde jeg ikke hatt behov er å nyte et bedre måltid sammen med venner eller for kabrioleten, sier hun. familie, sier hun. OMSTILLINGSFASE Banksjefen liker å holde seg oppdatert på det som skjer Hvilken sparing bør du velge? Som leder er Lode engasjert, ydmyk og utholdende. både i lokalsamfunnet og i verden generelt. Hver søndag ENKEL For kortsiktig sparing bør en velge å spare i bank – Jeg er opptatt av å finne løsninger, og fokuserer morgen får hun kaffe og fersk avis servert på sengen av MATEMATIKK: eller andre produkter med lav eller ingen risiko. Jo tidligere du lite på problemer. Jeg har stor respekt for de ansatte, sin mann. begynner å spare til Har du sparehorisont over fem år, kan du ta høyere og tror det er svært viktig med et godt arbeidsmiljø. – Du kan gjerne kalle meg nyhetsfrik. Jeg har nyheter pensjon, jo mindre risiko enn banksparing. Aksjefond har over lang på i bakgrunnen døgnet rundt, sier Lode, som ikke liker trenger du å spare tid vist at det lønner seg å ta noe risiko ved i måneden. God Å være sjef i en bankverden i omstilling krever evne å gå glipp av noe. planlegging kan langsiktig sparing. til stadig endring. – Nå har jeg fått meg profil på Facebook også, ler hun. lønne seg på sikt.
  13. 13. 24 BANKEN & DEG 25 Med banken i lomma 16-åringene Tea, Ingebjørg og Hanna forlater aldri huset uten mobilen. Den digitale hverdagen er allerede her, men blir enda mer tydelig den dagen de tre vennin- nene er voksne. Derfor satser SpareBank 1 SR-Bank på at du skal få et enda bedre mobilbanktilbud. TEKST: ELISABETH RONGVED FOTO: MARIE VON KROGH – Uten mobilen hadde vi vært helt lost, i alle fall når vi skal treffe folk og gjøre avtaler og sånn, sier Ingebjørg Maalland, Tea Jensen og Hanna Johnsen. De tre ung- dommene er ikke alene. Med introduksjonen av iPhone og andre, avanserte typer har vi gått fra å ha mobilen som et nyttig kommunikasjonsmiddel, til å ha omtrent ”hele livet” i lomma. – Applikasjoner og verktøy blir stadig mer tilgjengelige, og folk vil i økende grad forvente å kunne bruke mobilen til banktjenester. Derfor gjør vi alt vi kan for å gjøre mobiltjenestene våre bedre og mer tilgjengelige, sier produktsjef for betalingsløsninger Trond Støldal i SpareBank 1 SR-Bank. LETT Å KOMME I GANG Omtrent 15 prosent av kundene i SpareBank 1 SR-Bank er i dag mobilbankbrukere, og Støldal spår at tallet Kom i gang: Egendefinerte SMS-meldinger snart vil stige til 30 prosent nå som tjenestene blir mer tilgjengelige. Slik setter du opp SMS-bank Når du har satt opp SMS-bank etter bruksanvisningen i ruten til Registrer din telefon* mot ønsket konto venstre, kan du selv definere kodeord for de forskjellige tjenestene. – Vi ser at de som bruker mobilbank i dag, bruker det med følgende oppsett, sendt til 26100: Du kan f.eks sende ”s” for å få en SMS med saldo. Slik gjør du: hyppig, noe som forteller oss at dette er en tjeneste folk Send følgende sms: setter pris på, sier han. REG ditt kontonummer din telefonbankkode For saldoforespørsel sender du følgende SMS til 26100: Det er enkelt å komme i gang. Send en SMS med Eks: REG 32011111111 0123 <DEF selvvalgt kode SALDO kontonummer kodeord smsbank til telefonnummer 02002, eller se For flere tjenester, se www.sr-bank.no telefonbankkode telefonbankkode> bruksanvisning i boksene til høyre. (F.eks: DEF s SALDO 32011111111 0123 0123) *Du kan kun benytte én (1) telefon mot samme konto. Når du mottar meldingen Send så s til 26100 for å få saldo på SMS tilbake. GOD KOMMUNIKASJON: (Fra venstre:) Hanna Johnsen, ”Mobilnummer er registrert” kan du fortsette med å definere egne SMS-meldinger. Tjenesten koster kr 3,- per mottatt SMS. Tea Jensen og Ingebjørg Maalland (alle 16) bruker mobilen til det meste. Slik er fremtidens bankkunder.
  14. 14. 26 SPØR RETTEDAL 27 SMÅTT & SMART Hei Oddvar Jeg fristes til å kjøpe ny HDTV til kr. 15.000 kroner. Hva vil det koste Familiens påskequiz meg dersom jeg kjøper dette med 1. Hva heter hovedstaden i Jemen? &SMART mitt MasterCard Gold og betaler ned månedlig over ett år? 2. Hvor mange mennesker bor det på jordkloden? SMÅTT Hilsen Jonas 3. Hvor er det er varmest i Norge? 4. Hvem fikk Oscar i 2006 for beste kvinnelige hovedrolle i filmen ”Walk the line”? Hei Jonas 5. Hva er Voldemorts egentlige navn? Det er fristende og lettvint å bruke 6. Hvem skrev bokserien ”Hellemyrsfolket”? kredittkort til forbruksfinansiering. Det er også dyrt. Du må belage deg 7. Hva slags farge på skismurningen skal du på å betale tilbake totalt 15.945 kroner. bruke når det er mildt vær og våt nysnø? Da er effektiv rente 21.6 prosent. 8. Hvilket språk snakker flest mennesker i verden? Dersom du ikke har penger er dette et 6. Amalie Skram 7. Rød 8. Mandarin-kinesisk – 845 millioner alternativ, men jeg ville vurdert å heller 3. Nes kommune i Buskerud 4. Reese Witherspoon 5. Tom Riddle utsette kjøpet og spare opp det beløpet 1. Sanaa 2. 6,8 billioner i februar 2010 du trenger. Om ett år er HDTV-en mest sannsynlig rimeligere enn den er i dag. Gyllen påskekake Finn påskekyllingene – vinn Apple iPod Med vennlig hilsen INGREDIENSER Oddvar Rettedal Mandelbunn: Syden på reisetoppen 200 g finmalte mandler I dette nummeret av Tett På 6 stk eggehvite har en gjeng påskekyllinger Hei Oddvar Den som trodde nordmenn hadde byttet ut charter med 2 stk egg gått og gjemt seg. mer eksotiske tilbud, tar skammelig feil. Ferieformen 200 g sukker Hvor mange kyllinger kan Jeg har 75 prosent bonus på min lever i beste velgående, men på nye måter. Gul krem: du finne totalt i bladet? bilforsikring. Hva vinner eller taper – Stadig flere småbarnsfamilier og eldre velger lengre 8 stk eggeplomme Tell rett antall, og bli med jeg på å øke til 80 prosent? ferier utenom sommeren. Pappapermisjon, førtidspen- 200 g melis i trekningen av en Apple iPod! Hilsen Grethe sjonering og fleksible arbeidsforhold med hjemmekontor 3 dl kremfløte har ført til at disse gruppene oftere drar på lengre ferier 250 g smør Svaret sender du på sms utenfor høysesongen, sier markedssjef Tone Skaare Brente mandler: med kodeord Kylling Hei Grethe i Ticket. 80 g mandler til telefonnummer 02002 80 g sukker innen 30. april. Lykke til! Dersom du har hatt 75 prosent bonus Her er listen over det som ser ut til 0,8 dl vann i tre år har du to valg: å bli 2010 mest populære feriemål: 2 ts smør P.S. Kyllingen på denne 1. Palma de Mallorca, Spania siden skal telles med! 1. Øke bonusen til 80 prosent. Opplever du da å få en skade, får du et bonustap 2. Chania, Hellas FREMGANGSMÅTE på 10 prosent og det vil ta 6 år før du 3. Antalya, Tyrkia Tegn opp to sirkler på bakepapir ved hjelp av en igjen kan velge 80 prosent bonus. 4. Larnaca, Kypros middagstallerken. Bland sammen ingrediensene 5. Rhodos, Hellas til mandelbunnene og fordel røren på de to sirklene Frukt på farten 2. Velger du å forsette med 75 prosent 6. Split, Kroatia og bre den jevnt utover. Stek mandelbunnene ved 150 ˚C bonus, vil du ikke få bonustap ved første 7. Dalaman, Tyrkia i ca. 15-20 minutter, eller til de er gylne. Avkjøl. Bland Nordmenn bytter ut snop med frukt. I alle fall har skade. 8. Las Palmas, Spania sammen ingrediensene til kremen i en kjele og varm kiosksalget av de mest populære fruktsortene økt 9. Golden Sands, Bulgaria opp under stadig omrøring på svak varme til kremen med over 50 prosent det siste året. Satsingen på De fleste av våre kunder velger 10. Skiathos, Hellas tykner. Den må ikke koke! Trekk kjelen av varmen og små forpakninger som passer når man bare er litt 75 prosent bonus, og får dermed fritak for bonustap ved første skade. KILDE: BESTILTE REISEMÅL visp inn smøret. Avkjøl i vannbad, og sett i kjøleskapet sulten, og en bedre plassering, får æren for det. SOMMER 2010 – TICKET slik at kremen får tykne. Legg alle ingrediensene til Frukten skal helst være oppkuttet, og servert på Med vennlig hilsen brente mandler i en kjele og la det koke til vannet har en lekker måte. Og det stemmer overens med en Oddvar Rettedal fordampet. Fortsett å koke på svakere varme til sukkeret undersøkelse utført av Statens Institutt for har karamellisert. Pass på så det ikke brenner seg! Rør Forbruksforskning: Godt over halvparten av til slutt inn 2 ts smør. Hell massen ut på et bakepapir befolkningen vil ha et bedre utvalg av frukt og avkjøl. Grovhakk de brente mandlene. Bre halvparten og grønt i butikker og kiosker. av den gule kremen på en mandelbunn og legg bunn nr to oppå. Fordel resten av kremen over. Dryss raust med brente mandler på toppen. Her svarer vår ekspert på økonomi- og forbrukerspørsmål fra OPPSKRIFT OG FOTO: OPPLYSNINGSKONTORET FOR EGG OG HVITT KJØTT kunder i SpareBank 1 SR-Bank de siste ukene. Har du ting du lurer på, kontakt banken eller Oddvar Rettedal, og så vil han svare her i spalten. Send en mail til tettpa@sr-bank.no


canadá ganso usa
canada goose victoria
Canada Goose France

Strategy as Practice - en ny måde at forstå medarbejdernes rolle i strategiprocesser

Article  · January 2009   with   80 Reads Source: OAI

Discover the world's research

Join for free NytGaruda Læs mere side 6Årgang 13. Nr. 2. December 2009GARUDA AS     Læs mere side 8Læs mere side 10– medarbejdernes rolle Læs mere side 12Læs mere side 3 Garuda har gennem de seneste 25 år testet langt over 100.00 0 medarbej-dere i pr ivate og o ffentli ge danske virksomheder . Med afsæt i de mange proler har vi i intervaller på 5 år foretaget analyser af udvalgte grupper, bl.a. forskellige aldersgrupper , mænd, kvinder , ledere og arbejdsløse . Og den korte konk lusion lyder : at der absolut ikk e er sket nogen som hel st ud-vikling de seneste 25 år! Det viser sig eksempelvis ved, at gruppen af 20-25-årige har samme behov for regler og rammer som for 25 år siden. Det samme gælder for alle de andre områder, vi har kigget på . Det er i øvrigt min erfaring, at tester man det enkelte individ af ere omgange over tid, sker der heller ingen udvikling af betydning. Jeg vurderer derfor , at vi bør se menneskelig udvikl ing over en meget lang tidshorisont og med et langt større fokus på det enkelte individs personlige udviklingsønsker , end de t er almindelig praksis i d anske virksomheder i dag. Det giver ikke mening at udvikle en medarbe jder i retning af et givent job, når vi ved, at den gen - nemsnitli ge anciennitet for ansættel ser i Danmark i dag er under 5 år. Det kan kun resultere i en s takåndet siksakkur s for de n medarb ejder , der i ndgår i ere an sættelses forhold gennem li vet.I den samme 25-å rs-period e har vi som mennesker ople vet e n glob alisering , som næsten k an tage pust en fra enhver . Fra a t være ensret tede, konf orme og autorite tstro er vi blev et meget bevi dste om at kræve respekt og lydh ør - hed for vore individuelle ønsker. Samtidig har nye medier givet adgang til den seneste aktue lle viden og medvirke t til at synliggøre en mængde hidtil ukendte valgmulighed er. En konsekvens heraf er, at i ndivider i dag stiller større og ere forskellige krav til forbrug, til den offentlige sektor og ikke mindst ti l deres fr itids- og arbejdsli v. S amtidig e fterspørg er dagens virksom - heder i større grad medarbejdere , der er omstillingsparat e, så de aktuelle forbruger behov kan efterko mmes. Vi h ar sål edes a t gør e med to samtidige forl øb: in divider med stabile person - lige kompetencer , der udvikler sig langsomt og kontinuerligt gennem hele livet, samtidig med at j ob, arbejdsopgaver og virksomheders organiseri ng forandres i e t stadi gt hur tigere tempo. Vi sk al der for for fremti den ti l at tænke ”job” og medarbejd erudvikl ing på en ny måde.Tidlige re ga v gr undige stillin gsbeskriv elser den enkelte medar bejder tryghe d i ansættelsen. Man vidste, hvad man skulle lave, og hvad man gik ind til, når m an b lev a nsat. Igennem Med arbejder- udvikling ssamtaler øns kede virk - somhedern e at tilpass e medarbej deren til jo bbet, og der ved opnå en st ørre grad af jobsucc es. Konsekve nsen blev ofte et ikk e fuldt udnytte t medarbej-derpotent iale og m indre ef fektivit et og kva litet fo r virksom heden. Hvor ”stillingsbet egnelsen ” tidligere var det naturlige udgangspunkt for ar-bejdslive t, er det nu jobbets byg gesten, neml ig arbejdsop gaverne, som er i fokus. Vi rksomhed erne har br ug for en st or grad af e ksibilit et, hvor me dar - bejderen hu rtigt kan y tte fokus og sæ tte hastigh eden op og ned på de en - kelte arbejds opgaver . Arb ejdsopgav erne er ikke længere sat ind i en kendt kontekst, men indgår ofte i forskellige nye sammenhænge og situationer med et va rieret fo kus. Vi bevæger os derfor i retn ing af en art ”Op gavebørs” , hvor medarb ejderne byder in d på opg aver med afsæt i deres eg ne perso nlige kom petencer . V ed at nedbryde jobbet kan virksomhe den således facilitere og bidrage til den enkelte medar bejders udvik lingsforl øb me d ud gangspunk t i medar bejderen s potential e. Det vil na turligvis forudsætt e nye metode r og rammer f or beskri-velse af de forskellig e arbejdsopgaver og en kontinue rlig dialog med den enkelte med arbejder . Joban alyser vil få en ny og helt ande rledes dyna misk dimension , som vil st ille nye kr av til Garu da og andre udbydere, og i lige så høj grad nye k rav til HR-afdel ingerne. Det ko mmer til at ha ndle om, hvordan vi kan sup portere de decentra le ledere i deres opg aver med j obanalys er og faciliter ing af de n enkelt e medarbe jders per sonlige u dviklings projekt. LederVi bør se menneskelig udvikling over en meget lang tidshorisont og med et langt større fokus på det en - kelte individs personlige udviklingsønsker, end det er almindelig praksis i danske virksomheder i dagNedbryd jobbet ogSide 2 Side 3ParadigmeskiftUdvikling af mennesker og kompetencer Et paradigmeskift: Forsvaret foretog i 2006 et skift fra brug af et be-dømmelsessystem til brug af et kompetenceudviklingssystem til per - sonaleudvikling. Major Kim Meyer fra Hærens Kampskole i Oksbøl fortæller her om Forsvarets oplevelser og udfordringer med implementeringen af det nye paradigme, og om hvordan “FokusProlen” og “Lederens Mentale Scorekort” understøtter denne proces.Nedbryd jobbet og  Side 4ParadigmeskiftIndtil 2006 anvendte Forsvaret systemet ”For-svarets Personale Udviklings- og Bedømmel - sessystem” (FORPUBS) i forbindelse med personaleudvikling. Dette system blev primært anvendt som et bedømmelsessystem. Det kom til udtryk ved, at samtalen med den person, der skulle have en FORPUBS, oftest tog ud - gangspunkt i lederens opfattelse af personen frem for i personens egen opfattelse af sig selv . Værktøjet tog således kun i begrænset omfang udgangspunkt i den enkelte persons ressourcer og kompetencer. En sådan måde at tænke personaleu dvikling blev æ ndret af For svaret i 200 4, ide t det hidtid ige system ikke længere var tidssvarende og heller ikke i alle henseender levede op t il medarbej-dernes forve ntninger . Udviklinge n af ”F orsvarets Kompetenceudvikli ngssystem” (FOKUS) ble v igangsat, og i 2006 blev d et nye system introdu - ceret og taget i anvendelse i Forsvaret. Herved sættes fokus på personens kompetencer både til gavn for den enkelte og for Forsvaret. Dette sker bl.a. ved udarbejdelse af medarbejderkon-trakter, som udarbejdes på baggrund af gen - nemførslen af en FOKUS-samtale.Det siger sig selv, at dette paradigmeskifte i relation til personalehåndtering, bestemt var en udfordring for en del ’samtaleledere’, og samti - dig mødte en del skepsis fra medarbejdersiden. Var det virkelig rigtigt, at Forsvaret nu i højere grad tog udgangspunkt i den person, der var centrum for udviklingen, og denne persons vil - kår for at fungere i Forsvaret? Ja – det var og er rigtigt. På dette område har Forsvaret foretaget et væsentligt og markant paradigmeskifte, der bl.a. understreger og synliggør accept af og re - spekt for den forskellighed, som alle Forsvarets medarbejdere repræsenterer . Implementerin-gen af FOKUS var dog ikke let, og anvendelsen af systemet mødte en del modstand fra både samtaleleder og modtagerside: ”Det er for tungt rent administrativt” og ”det tager for lang tid” var nogle af de tilkendegivelser, man kunne høre rundt omkring i Forsvaret. Noget måtte gøres!Samtidig med det ledelsesmæssige paradig - meskift begyndte også et læringsmæssigt paradigmeskift i Forsvaret generelt. Studie-, Uddannelses- og Udviklingssektion ved Hæ-rens Kampskole igangsatte et arbejde med henblik på at introducere en ny og langt mere konstruktivistisk læringsmæssig tilgang til ud-dannelse. Et af hovedelementerne heri er, at man så vidt muligt tager udgangspunkt i den lærendes situation frem for blot at ”hælde vi-den på” den lærende. Dette hang nt sammen med store dele af elementerne i FOKUS, der netop tager udgangspunkt i medarbejderen! Samtidig med tankerne om det nye læringsparadigme igangsatte Forsvaret en ny . Der var identiceret et behov for at udvikle nye ledere, der primært skal virke som le-dere, faglærere og vejledere ved enheder, der gennemfø - rer hærens basisuddannelse. Studie-, Uddannelses- og Udviklingssektionen erfarede derfor, at der var et behov for hjælpeværktøjer, der både kunne understøtte og lette implementeringen af FOKUS internt ved Hærens Kampskole og på samme tid bidrage til at igangsætte kom-petenceudvikling af eleverne ved den nye Ud -dannelse til Ofcer af Reserven og desuden understøtte lederudviklingen af eleverne.     - Hærens Kamp skole intro ducerede ”F okusPro-len” og ”Leder ens Mentale Scorekort” for alle medarbejdere i respektive afdelinger og sektio-ner i begyndelsen af 20 09 efter endt uddannelse af en rækk e int erne samtaleledere. Idet både Fo-kusProlen og Lede rens Mentale Score kort ind - holdsmæssigt hænger meget nt sammen med Forsvarets led elsesgrundlag, har modstanden imod anvendelsen være begrænset. Anvendel-sen bidrager i høj grad til, at medarbe jdersamta - lerne reelt tager udgangspunkt i meda rbejderen, afkorter og målretter forberedelserne forud for en FOKUS-samtale – og det uanset om, det er en tiltrædelses-, en udviklings- eller en bedøm - melsessamtale. Desuden udgør FokusP rolen et ledelsesværktøj på baggrund af hvilket, man kan udvikle den enkelte medarbejder, mere præcist sammensætte ”teams” og udvikle den enkelte stilling/ funktion til forde l for helheden.FokusProlen og Lederens Mentale Scorekort bringes skiftevis i spil i uddannelsen af reser-veofcererne fra det øjeblik, eleven søger ind på uddannelsen og undervejs i elevens ud-dannelse. Inden indtræden på uddannelsen til Uddannelse til Ofcer af Reserven udfylder den kommende elev en FokusProl. Ledelsen ved uddannelsen bruger denne prol i forbin - delse med ankomstsamtalen og til at afdække forskelligheder og ligheder ved den kommende gruppe elever. På baggrund heraf udarbejdes en overordnet udviklingsplan for henholdsvis den enkelte elev og elevgruppe. Omkring midtvejs i uddannelsesforløbet ud - Forsvaret har foretaget et væsentligt og markant paradigmeskifte, der bl.a. understreger og synliggør accept af og respekt for den forskellighed, som alle Forsvarets medarbejdere repræsenterer – Kim Meyer Major Kim Meyer arbejder hver enkelt elev en lederprol under anvendelse af Lederens Mentale Scorekort. Prolen er grundlaget for det lederudviklings - forløb, som hver enkelt elev efterfølgende gennemfører. Eleven udarbejder yderligere på baggrund af en udviklingssamtale et ”mentalt scorekort” dvs. en plan for , hvad den enkelte elev selv skal arbejde videre med i det efter-følgende praktikforløb på 11 måneder. I løbet af de 1 1. måneder gennemføres der indtil to opfølgende ”coachende” samtaler med hver enkelt elev i forbindelse med målkontrollen af uddannelsen til ofcer af reserven. Umiddel - bart forud for afslutningen af det samlede ud-dannelses- og udviklingsforløb gennemføres en afsluttende samtale, hvor den enkelte elev i samarbejde med sin vejleder synliggør i hvil - ket omfang, der er sket udvikling, og om der reelt er sket udvikling af netop de eller andre kompetencer, der blev synliggjort relativt tidligt i uddannelses-/udviklingsforløbet. Anvendelsen af FokusProlen har synliggjort, at testværktøjet kan anvendes med henblik på at understøtte en konstruktivistisk lærings - mæssig tilgang til samtalen og ikke mindst bi-drager til udvikling af både den enkelte medar-bejder og stillingen/funktionen. Værktøjet giver også ’samtalelederen’ et langt mere nuanceret billede af sine medarbejdere end hidtil. Den praktiske anvendelse af Lederens Mentale Scorekort hviler på et indtil videre relativt be - grænset erfaringsgrundlag. Dog peger igang-sætningen af det ovenfor anførte udviklings- og læringsforløb på, at den enkelte elev i forhold til tidligere, har lettere ved at fokusere på, hvilke områder eleven selv skal arbejde med under uddannelsen ved Hærens Kampskole og i praktikperioden. Som en af eleverne udtalte: ”jeg havde aldrig troet, at Forsvaret i den grad tog udgangspunkt i mig og mine kompetencer – stort!”. Processen er igangsat, og det bliver spændende at følge udviklingen.Hærens Kampskole har klædt de forskellige proltyper i militæruniform.Side 5 Side 6VejledningsforløbRidning var livet for seksogtredive-årige Caroli - ne Lyngbo, der i ere år arbejdede som undervi - ser på forskellige rideskoler. En rygskade satte dog i 1997 en brat stopper for dette kapitel af hendes arbejdsliv. De følgende otte år var Ca - roline skiftevis inde og ude af arbejdsmarkedet for endelig i 2005 at blive tilkendt eksjob. Til - kendelsen medførte ikke blot job på Blaavand Bolcher og Musikbørsen, men gav også mulig - hed for over tid at skabe en ny arbejdsidentitet, der afspejler de ressourcer, hun besidder i dag. Et nyligt gennemført eksjobforløb på Kom - petencecenter V arde har positivt understøttet denne personlige udviklingsproces.  Kompetencecenter Varde har siden august 2008 afholdt det re uger lange kursus ”Job & Motivation” som led i eksjobforløb. - Med det kursus øn - sker vi blandt andet at håndtere en stor ud-fordring, som mange eksjobbere kender til – lad mig bruge en metafor: Du sidder i din bil og kigger ud af forruden, som her er udtryk for dine reelle arbejdsmuligheder. Problemet er bare, at for mange eksjobbere, så fylder bakspejlet – det vil sige fortiden og den datidige arbejdsidentitet – det meste af forruden. Derfor er det vigtigt, at vi på kurset sætter fokus på at skabe de rette proportioner mellem bakspejl og forrude, for - klarer Beskæftigelsesmedarbejder Tommy Dan Pedersen.På de seneste kurser har Kompetencecentret som noget nyt anvendt prolværktøjet ”Fokus - Prolen” for yderligere at kvalicere vejled - ningsforløbet.- Vi har valgt at bruge personproler for at til - føre en ekstra dimension. Hidtil har det primært været den enkelte eksjobbers joberfaring og faglighed, der var centrum i forløbet. Med Fo - kusProlen har vi tillige kunne sætte spot på og italesætte eksjobberens personlige kom - petencer, fortæller Tommy Dan Pedersen og fortsætter:- Herved kan vi medvirke til at eksjobberne kan sætte ord på deres styrker. Det forstærker selvtilliden, selverkendelsen og eksjobbernes evne til at sælge sig selv på arbejdsmarkedet. Forud for eksjobbernes udfyldelse af Fokus - Prolen på kurset ”Job & Motivation” præsen - terer Tommy Dan Pedersen kort prolens re persontyper: Integratoren, Udvikleren, Grunde - ren og Resultatskaberen. - Her reagerer mange med nervøsitet og spæn - ding, men også nysgerrighed. Med prolerne tager kurset i særlig grad afsæt i deres person-lige kompetencer, og hvordan disse kan mat - che forskellige jobbeskrivelser, siger Tommy  jobbere ytter blikket fra bakspejl til forrudeEn tidligere arbejdsidentitet gør det ofte vanskeligt for eksjobbere at søge job. Det oplever Kompetencecenter Varde, som derfor bruger prolværktøjet ”FokusProlen” til at ytte eksjobberes fokus fra fortid til fremtid. Tilbag emeldingss amtale –  eksjobber Caroline L yngbo i tilbagem eldingssam tale med Beskæf tigelsesme darbejder T ommy D an Peders en omkring sin “Foku sProl”. Side 7Dan Pedersen. Tilbagemeldingssamtalen med den enkelte omkring prolen varer cirka en time og er kendetegnet ved, at eksjobberen under facilitering nuancerer og reekterer over sin personprol. - Før i tiden førte jeg ordet – men nu er taletiden byttet om fra 80/20 til 20/80. Det giver en mere ligeværdig samtale. Desuden har brugen af proler gjort det mere legitimt for mig at spørge ind til visse vanskelige emner.Det øgede kendskab til egne personlige styrker kan rent praktisk drages til nytte, når eksjob - beren skal udarbejde sit CV. - Det går altid rigtig nt med at denere de fag - lige kompetencer på CV´et. Langt sværere er det, når de personlige kompetencer skal ned på papiret. Nu kan vi sammen tage prolen frem og blive inspireret af konkrete ord og sætninger. Eksempelvis, så er det væsentligt at skrive, hvis man er en person, som evner at arbejde struk - tureret og målrettet. I forbindelse med det elek-troniske program ”Jobspor” giver bevidstheden om egne styrker bedre mulighed for at udpege gode og mindre gode jobmatch. Få uger efter, at Caroline Lyngbo begyndte på ”Job & Motivation”, k hun tilbudt eksjob hos virksomheden Velo. Selvom Caroline Lyngbo ikke afsluttede eksjobforløbet, nåede hun al - ligevel at få udbytte af sin FokusProl. - Prolen er hård, fordi du skal kigge ind i dig selv. Når du bliver tvunget til det, så nder du dine skjulte ressourcer – dit potentiale. Og det på godt og ondt. Du får indblik i dine styrker og svagheder, og kan derfor lettere kommunikere dem ude på din arbejdsplads til både din leder og dine kolleger, fortæller Caroline Lyngbo, og tilføjer: - Det er desuden en stor tilfredsstillelse at have papir på, at jeg kan yde og bidrage me - get stadigvæk. Og det selv om, jeg ikke har det samme helbred som tidligere. Jeg bliver nødt til at se fremad for at øge min livskvalitet. For at gøre mig fri af, hvad jeg ikke er eller ikke kan længere.ytter blikket fra bakspejl til forrude Med FokusProlen har vi kunne sætte spot på og italesætte eksjobberens personlige kompetencer – T ommy Dan Pedersen  Fleksjob er en fastansættelse med løn - tilskud, som gør det muligt for personer at varetage et arbejde på trods af varige fysiske, psykiske eller sociale begræns - ninger i arbejdsevnen.Fleksjobs kan oprettes indenfor alle ar-bejdsområder, funktioner og stillingsty - per i private og offentlige virksomheder. Virksomheden modtager løntilskud, der modsvarer begrænsningen i medarbej-derens arbejdsevne. Kompetencecenter Varde er en del af Jobcenter Varde. T eamet varetager op-gaver i forhold til kompetenceudvikling og afklaring af borgere, der er tilknyttet Jobcenter Varde.Caroline L yngbo’s Fo - kusProl. Prolen t egnes som en rkant. Jo mere du fokuserer på et om - råde, jo st ørre udslag får prolen mod det pågæl - dende hjørne. Side 8Nyt syn på HR- Jeg ved altid, hvor jeg vil hen, men jeg når al - drig det endelige mål – i bibelsk forstand målet om en fredelig verd en. Jeg når kun nogle delmål, og dem efterstræber jeg indenfor alle områder i mit arbejde og på alle niveauer . Ordene kommer biskop Kjeld Holm samtidig med, at han løfter blikket fra sin FokusProl på bordet foran os. Hans prol er i udskriftsrappor - ten beskrevet som ”Den stort Fokuserede Pro-l”, hvilk en kendeteg ner et menneske, der søg er at favne alt på é n gang. MED ANDRE ØJNE– en samtale om menneskelig udvikling med biskop Kjeld Holm”Med andre øjne” er titlen på GarudaNyt´s nye artikelserie, hvis formål er at tilvejebringe mangfoldige og udfordrende blik på Human Resources. Her for - tæller biskop Kjeld Holm, der re - præsenterer et protestantisk blik, om vigtigheden af menneskelig nærhed, empati og lidenskab i arbejdslivet. Biskoppen har for-inden vores samtale udfyldt en Garuda-FokusProl. Side 9Du fo kuser er lige me get på all e re fok usomr åder – Udviklin g, Integra tion, Re sultat og Grund er – i din pr ol. Hvord an kommer d et til udtry k i dit dag - lige virke?- Jeg står på et livshol dningsmæs sigt grundl ag, som hele tiden er min røde trå d. Når det er sagt, så sidde r jeg i et j ob, hvor me get er administ ration, og inden for de sidste 10 år er fokus også kom-met på udvik ling og på det visionær e – af nødven - dighe d. Vi er nødt til at ændre vores organi sation for st adigv æk at kunne gi ve moderne menne sker noget som kirke. Men ov eralt gælder det, at fun da - mente t, der for mig i mit p ersonlig e liv skal f orstås som enhed en af h umanisme og kr istendom, er ledet råd i stor t set a lt, hvad je g foretag er mig. Det kan eksemp elvis væ re i en konkret rådgiv nings -sag, når menig hedsrådet skal væl ge ny præ st, el - ler nå r det gælde r om at nde ud af nogle samar - bejds relation er ud e i Sy ddjur s Provsti . Jeg er i m it arbej de således opta get af, hvordan vi opnår det mål at gøre krist endommen mere synlig i det of - fentl ige rum, og hvo rdan vi fore ner den synli ghed med en ged igen hu manis tisk opfatt else: nærhed , menne skelighe d og omsorg.Hvord an håndter er du at holde netop det fokus , som en given situatio n kræver , når de andre fo - kusom råder tr ækker i dig?- Det kan også godt blive et probl em. L ad mig komme m ed et eksempel . Hver gang, der er en gamme l middel alderkir ke, der skal re staur eres, så er Nationa lmuseet inde over for at sikre, at man ikke øve r hærværk på kulturm inder . I det pågæl - dende t ilfælde, så var der dog tale om en kirke, hvor menighed srådet gerne v ille have restau ra-tione n hurt igt gen nemført, fo rdi ki rken of te ble v brugt som mødest ed for mang e mennes ker. Og så blev jeg tag et med til en samta le melle m par-terne . Hvordan foren er jeg nu det museale me d det levende? Det gør je g kun, hvis jeg har e t fo kus på, at det jo er for kristen dommens skyld , at kir - ken blev bygget for 1000 år siden, og så må det musea le bøje sig f or det overo rdnede for mål. D et spænd ende li gger i at nå en fornu ftig lø sning , hvor parte rne tager fr a hinanden me d en stor gens idig respe kt. Så har je g nået et lill e styk ke af de lmålet om at få menne sker til at forstå hinande n på trods af st or forsk ellig hed.Lad os kigg e speci kt inden for områ det udvi k - ling. Hvorda n opta ger dett e fokus område dig i dit virke ?- Udvik ling er et mærkelig t begre b. P å d en ene side, så har vi lutter pos itive associ ation er, når vi taler om udvik ling. Eksempe lvis når vi t aler o m menne sker, der udvi kler sig. På den anden side , så har vi også negat ive associa tioner forbunde t med udvikl ing, for eksem pel tabet a f mennesk e - lig nærhed . At se den måde, som en slagter p å et marked i Ro m, holder af sine pølser , de t se r vi kun sjæld ent herhj emme. De t e r i kke fordi , at jeg er nostalgi ker, men det inter esserer mig, om den me nneskelig hed, som og så tidlig ere va r i Danma rk, kan gen skabe s i nogle nye ramme r. Er der nutid ige fora, hvori den mennes kelighed kan udfol de sig i hver dagslive t? Er folke kirken at sammen ligne med en erhver vs-virks omhed?- Det er jo det, der er proble met. Det er på en måde både en folkelig fore ning, de r kan sa mmen - ligne s med en idrætsfo renin g, og en stor konc ern, der driv es for kirk eskat temidler , og som ind imel - lem er ove rbureaukr atisk med dens budget ter og regns kaber. Altså, v i er et adminis trativt appara t, hvor vi admin istrerer 350 præs ter, 20 4 sogne, 3000 menigrå dsmedlem mer o g 20.000 i øvrig t – en samtale om menneskelig udvikling med biskop Kjeld Holmansat te fra landsby gravere til or ganis tvikarer . Det er derfor en daglig udfor dring , at vi fasthol der et langs igtet perspe ktiv, og det ligger mig meg et på sinde . Folke kirke n skal først og fremme st v ære en folke lig insti tution, hvor man kommer h en og sy - nes, at man har det ra rt, og hvo r man tage r noget med si g hjem. Den folkelig e del h ar det desv ærre ind i mellem me d at bliv e kvalt i et burea ukrati. Det mærke lige ved et bure aukrati er, at det bli ver selv - køren de, og m an ha r svært ved a t bryde det.Hvord an arbejd er folkek irken med Huma n Re - sourc es – afh older man f.e ks. M U-samtal er?- Ja , alle d e lovmæs sige for hold, so m gør si g gæl - dende , praktiser er vi. Arb ejdsp ladsvurd ering er for samtl ige kirker , MU-samt aler os v. Eksem pelvis fører provste rne MU-s amtaler med dere s præste r, og jeg fører MU- samta ler med de 1 4 provste r. De este pr æster er meget glade for MU-samt alen. Den give r mulighe d for at tale frit og nde udvik - lings mulighed er . Det kan være, a t en præst ikke er så glad for de opgaver , der vedrøre r a rbejdet med børn og unge. Her kan en løsning b live, at nabop ræsten k an ta ge den o pgave i stede t. Genne m de senere år er der blevet udg ivet ere erhve rvsbøger med titler såsom ”Cor porat e Reli - gion” og ”Corporat e Karma” . Kan man – og hvis ja hvord an – bring e kirke ns tro og spiritua litet ind i erh vervsliv et?- Det s pirituel le er i min forstå else lidt d et samme, som det der ligger i ordet empati . Det er at for-nemme , at der melle m mennesk er, er mere end det sagte. Kierk egaar d b ruger det udtryk , a t d er i kærlig hedsforho ld er ham og hende , men så er der ogs å det tredje el ement, og de t er kærl ighed. Kærli gheden er mere end dem sel v. Den, der fø - lelse af, a t de r er me re mell em os e nd blot at vær e kolle ger elle r samarb ejdspart nere, den følelse kan også eksis tere i arbejds livet . De r ka n være kolde og varme føl elser , sympati og omsorg. Det afgør ende er a t gøre si g bevids t om, at der i men - neske rs omgan g med hinande n er mere på spil, end blot en forha ndling: Hvis du gør det her, så gør j eg det. Det ande t udover empati en er li denskab en. Lide n-skab en er i det dagl ige vore s forsøg p å at forstå og d anne me ning m ed d et, vi gør. Vi kan ikke leve , hvis det vi gør , er meni ngsløst . Menne sket er det enes te livs væsen, d er fra f ødslen ikk e er bundet til et instin kt. Man k an ik ke s pørg e, hv ad s kal den rose bliv e til? N ej, den kan kun bliv e til en rose. M en du og jeg ka n udvi kle si g i e n hvil ken so m hels t retn ing og skal derfo r selv skabe vores menin g. Hvordan kan emp atien og lide nska ben så bringe s ind i er-hver vslivet ? Jo, d et kan kun ske vi a dialo gen.Kjeld Holms Fo kusProl Medarbejdertrivsel Lidt uden for Nr. Snede ligger Statsfængslet Midtjylland. Som det ligger der, tilbagetrukket fra hovedvejen og for enden af en lang indkør - sel, kan fængslet godt ligne en mindre herre - gård, med høje allétræer og store, velplejede græsarealer omkring bygningerne. Men når man ruller ind på gårdspladsen, fornemmer man alligevel hurtigt, at det hverken er land - brug eller en helt almindelig arbejdsplads, man er kommet til. Der hviler en særlig stilhed og stemning over bygningerne. Der skal 250 ansatte og en ledergruppe på godt 20 til at drive fængslet, der foruden af - delingen i Nr . Snede også har en afdeling lidt længere mod nord. I Kærshovedgård ved Ikast.Fængselsinspektør Niels Kløves kontor lig - ger i hjørneværelset i en af de gamle hoved - bygninger. Og han glæder sig i dag over, at fængslet for to år siden indledte et samar-bejde med chefkonsulent Tim Hyldal fra IBC i Kolding omkring først kommunikation og si - den medarbejdertrivsel og videndeling.Baggrunden for at indlede samarbejdet var en opsparet frustration blandt medarbejderne. En oplevelse af, at ledelsen ikke lyttede. Og slet ikke handlede.– Vi manglede medarbejdernes tillid, og der herskede rundt omkring i personalegruppen en opfattelse af, ’at der sker jo aldrig noget’. Vi blev i ledelsen oplevet som usynlige, og den negative kultur smittede på mange måde af, så vi helt glemte at fremhæve de gode si - der, fortæller Niels Kløve.Ledelsen sad ofte modsat med en oplevelse af, at medarbejderne ikke tog ansvar – og slet ikke forstod, hvordan en institutionsledelse i mange tilfælde er underlagt snævre rammer. Ikke mindst økonomisk.Ifølge Niels Kløve har forløbet bidraget posi - tivt til hele organisationskulturen på stedet. Og hans konklusion er klar: Tilliden til ledel - sen er vendt tilbage, og i ledergruppen er der opstået en højere grad af indsigt og respekt for hinandens styrker og svagheder.– I vores seneste trivselsundersøgelse er der sket en forbedring på 17 ud af 25 målepunk-ter. Og jeg er ikke i tvivl om, at det skyldes en større åbenhed og tillid mellem medarbejdere og ledelse, siger han.Forløbet blev gennemført som en tragtmodel, der gjorde det muligt at indkredse nogle kon-krete indsatsområder, som af personalet bli - ver prioriteret højt. Alle medarbejdere kunne på de indledende møder melde ind med for - slag til indsatser. På de følgende møder blev der skåret til. Hele tiden med fælles accept. – Modellen har været med til at skabe et rea-listisk fundament for os i ledelsen. Vi er i fæl-lesskab og enighed med personalegruppen Styrket trivsel i Statsfængslet Midtjylland med 250 medarbejdere har gennem halvandet år arbejdet med vi-dendeling i hele organisationen. Sideløbende har ledergruppen været gennem et forløb, hvor blandt andet KompetencePro-len blev anvendt. Forløbet har skabt bedre trivsel blandt medar-bejderne og en stærkere leder-gruppe.Side 10 nået frem til fire konkrete indsatsområder og opgaver , som vi nu kan arbejde videre med. Der er for eksempel sat nogle mål for åbenhed og synlighed omkring afdelingernes økonomi, fortæller han.Sideløbende med videndelingsprocessen gik Tim Hyldal og ledergruppen i gang med et forløb, der satte fokus på den enkelte leders kompetencer. Tim Hyldal havde individuelle coach-samtaler med ledergruppen, og alle fik udarbejdet en KompetenceProfil. Formå- let var , at få kortlagt de personlige ressourcer i ledergruppen, og derved give den enkelte leder en større indsigt i sin lederrolle. – Den enkelte har fået en større forståelse for, det der sker i videndelingsprocessen og har derved vundet medarbejdernes tillid, si - ger Tim Hyldal.Niels Kløve er heller ikke i tvivl om, at det pa - rallelle lederforløb har været en forudsætning for, at videndelingsprocessen er gået godt:– Det er ledelsesprocessen, der har skabt fundamentet og fremdriften, siger han og fortsætter:– Hovedparten af lederne er gået ind i forlø - bet med åben pande. Også selv om brugen af profil-værktøjer bestemt ikke er almindeligt i vores verden. Men de fleste har oplevet, at det her kan bruges i hverdagen, siger Niels Kløve.– Vi oplever også en ny dialog på vores ledermøder, og vi er i højere grad opmærk - somme på, hvordan vi kan bruge hinandens kompetencer. Et meget konkret eksempel er , at vi har valgt en anden mødeleder, fortæller han.En af de ledere, der har været gennem forlø - bet, er afdelingsleder Peter Karbo:– Jeg var i udgangspunktet positiv, og det afspejler nok også mine oplevelser. Men jeg er faktisk overrasket over, hvor præcist et billede, profilen tegner. Og selv om jeg nok gik rundt og var klar over de fleste ting, så har jeg fået en meget bedre fornemmelse for , hvordan jeg kan bruge mig selv og tackle ud-fordringerne i hverdagen, siger Peter Karbo.KompetenceProlerne er ikke blevet udveks - let mellem lederne. Og det synes Peter Karbo er synd:– Det ville give en større værdi, hvis vi man var gået det skridt videre. På den måde kunne vi i endnu højere grad have brugt det orga - nisatorisk. Men jeg forstår omvendt også, at man har valgt at holde dem internt i respekt for alle, siger han.At det fra begyndelsen har været afklaret – også med tillidsfolkene – hvad prolerne skal bruges til, og at det alene er lederen selv og fængselsinspektøren, der kender til pro - len, har da også bidraget til, at alle har været trygge omkring forløbet.– Vi går ikke rundet og skilter med, hvilken prol, vi hver især har . Men det er klart, at det kommer til udtryk, når vi er sammen. Vi har haft mange, gode diskussioner i forbindelse med dette forløb, og vi skal ikke lægge skjul på, at vi ligner hinanden alt for meget i leder - gruppen. Det vil vi være opmærksomme på, når vi i fremtiden skal rekruttere nye medar -bejdere, siger Niels Kløve.Ved hjælp af Holdningskompasset blev der sat fo-kus på de temaer og områder, der påvirker med - arbejdernes trivsel i fængslet: Ledelse, Selvstyre, Arbejdsmoral, Kommunikation Vi oplever en ny dialog på vores ledermøder, og vi er i højere grad opmærksomme på, hvordan vi kan bruge hinandens kompetencer. Et meget konkret eksempel er , at vi har valgt en anden mødeleder – Niels Kløve Side 11 IBC Kurser, Kolding, udbyder anven - delsesorienteret kompetenceudvikling tilpasset virksomhedernes og medarbej-dernes konkrete behov. Forskning   -    De este ledere er sig bevidste om, at be - stemte former for organisationelle samtaler såsom medarbejderudviklingssamtaler, sy - gefraværssamtaler og samtaler i forbindelse med afskedigelse er afgørende for implemen - teringen af virksomhedens strategi. Men i de este organisationer anses strategi stadigvæk for at være knyttet til topledelsen, og der er ringe forståelse for , hvordan den enkelte medarbejder konkret kan bidrage til fortolkningen og dermed forståelsen og im-plementeringen af strategien. Så spørgsmålet er, hvordan man kan sikre, at strategi ikke kun bliver en øvelse for virksomhedsledere, men at den gennem medarbejderne hurtigt for-planter sig til virksomheden og medfører de ønskede ændringer.Svaret må være, at ledere i højere grad bør påskønne medarbejdernes rolle i strategipro - cessen. Gennem en direkte inddragelse af medarbejderne i, hvordan strategierne skal fortolkes i virksomheden, øger man naturligt deres forståelse af strategien. På den måde bli-ver afstanden mellem den overordnede strategi og den daglige organisatoriske hverdag mind-sket betydeligt – og virksomhedens handlekraft mangedobles. Konkret ville en sådan holdningsændring in-debære, at f.eks. den årlige MU-samtale ikke bare blev brugt som et målings- og udviklings-instrument, men i stedet også havde til formål at vitalisere, levendegøre og konkretisere virk - somhedens strategi. Det vil også indebære, at MU-samtalen ikke bare blev tænkt som en dialog, men at den faktisk var det. Der er mange andre både formelle og uformelle situationer, hvor der er mulighed for at praktisere strategien internt i organisationer. Tænk bare på potentialet i de faste daglige møder, de uformelle samtaler mellem ledere og medarbejdere over rundstykkerne fredag mor-gen, eller i de hurtige pauser ved kaffemaski - nen og frugtkurven i køkkenet.En sådan ny forståelse af strategi stiller kontan-te krav til ledernes evne til at kommunikere, til at lytte og til at gå i dialog med medarbejderne. Uden kommunikation er der ingen strategi slet og ret, og det er gennem kommunikationen, at lederne og medarbejderne skaber en fæl-  – en ny måde at forstå medarbejdernes rolle i strategiprocesserPå Center for Virksomhedskommunikation ved Handelshøjskolen, Aarhus Universitet, arbejder man med et forskningsprojekt, der sætter fokus på, hvordan de formaliserede ledelsessamtaler såsom ansættelsessamtalen, MU-samtalen, sygefraværssamtalen og afskedigelsessamtalen kan bruges til at implementere og udleve virksomhedens overordnede strategi. Tænk, hvis den årlige MU-samtale ikke kun blev brugt som et målings- og udviklingsinstrument, men i stedet også havde til formål at vitalise- re, levendegøre og konkretisere virksomhedens strategi. Side 12 les forståelse af og commitment til strategien. Den væsentligste funktion ved den nye tilgang til strategi er måske at minde os om, hvor vigtigt det er, at lederen er synlig og nærværende.På Center for Virksomhedskommunikation ved Handelshøjskolen, Aarhus Universitet arbejder vi med et forskningsprojekt, der sætter fokus på, hvordan de formaliserede ledelsessamtaler såsom ansættelsessamta-len, MU-samtalen, sygefraværssamtalen og afskedigelsessamtalen netop kan bruges til at implementere og udleve den overordnede strategi. I den forbindelse har vi gennemført en undersøgelse blandt 167 af landets største virksomheder, hvor vi spurgte dem om, hvor - dan og hvor meget de bruger de forskellige ledelsessamtaler, hvad de ser som hovedfor - målet med den enkelte samtale, og hvor de ser de største udfordringer.Undersøgelsen viste, at samtalerne sjældent tænkes strategisk som en del af et større hele. Virksomhederne har gjort sig mange tanker om, hvad de vil med den enkelte ledelses - samtale, men tænker ikke ledelsessamtalerne ind i hele virksomhedens kommunikation som en vigtig del af et større strategisk perspektiv. Derfor kan man ud fra undersøgelsen kon - kludere, at virksomhedsledere er enige i, at det er vigtigt at bruge de formelle samtaler i strategisk øjemed, men at det er en udfordring for dem at tænke disse ind i et større strate - gisk helhedsperspektiv. Dermed ligger der et uudnyttet potentiale i forhold til at få knyttet en stærkere sammenhæng mellem den enkelte ledelsessamtale og organisationens strategier og værdier.Forskergruppen er i løbet af efteråret 2009 gået i gang med en kvalitativ opfølgning af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen ved at undersøge i detaljer, hvad der faktisk foregår under de forskellige former for stra-tegiske samtaler. Ved hjælp af deltagende observationer og videoobservationer af mø - der, samtaler og andre sammenkomster i en mellemstor dansk virksomhed er formålet med undersøgelsen at se, hvordan virksom - hedens overordnede strategier levendegøres og fortolkes i et kontinuerligt samspil mellem ledelsen og medarbejderne. Første resultater af undersøgelsen forventes at ligge klar sidst på året.At forstå strategien som en dynamisk proces frem for en statisk urokkelig sandhed er i forskningssamenhænge blevet døbt det enkle navn ’strategy-as-practice’. I modsætning til tidligere, hvor strategi blev opfattet som noget en virksomhed havde, ser ’strategy as prac - tice’ tilgangen strategi som noget, virksom - heden og dens stakeholdere gør. Sagt meget kort, er strategy-as-practice et skridt væk fra at se virksomhedsstrategi som statisk, noget der implementeres oppefra og ned, til en opfattelse af virksomhedsstrategi som en dynamisk stør - relse, der først rigtig bliver til i inddragelsen af medarbejderne og i deres fortolkningsproces. Dermed bliver processen omkring strategi cir-kulær, man kan ligefrem tale om en forhand - lingsproces, hvor strategien altid er med og leves ud i alle kroge af organisationen.Strategy-as-practice er således en ny måde at tænke strategi på. Strategi bliver dermed ikke blot noget som virksomheder har og for-melt melder ud i professionelle powerpoint og på glittet papir til bestyrelsen, men er noget nærværende, der leves og forhandles i orga - nisationen mellem dens medlemmer . I stedet for at begrænse sig til et bestemt tidspunkt og et bestemt ledelsesforum bliver strategi en hverdagsaktivitet, der involverer hele organi - sationen.Der er ingen tvivl om, at det vil være gavnligt for virksomhedens ledere at blive mere bevid -ste om det store potentiale, der ligger i de for - skellige former for ledelsessamtaler i forhold til at få bygget bro mellem virksomhedens over-ordnede, forkromede strategi og den daglige praksis. Dette vil bidrage til en øget forståelse og bevidstgørelse blandt medarbejderne om - kring virksomhedens strategi i den organisa-toriske hverdag. En sådan forståelse af strategi som en kon-tinuerlig proces stiller krav til mellemlederens evner som kommunikatør og fortolker af den øverste ledelses strategiske beslutninger. En fælles forståelse og udlevelse af strategien er mere end nogensinde relevant i forhold til at overleve i en tid, hvor stormvejr og høje bølger rusker godt og grundigt i virksomhedens stra-tegiske fundament. – en ny måde at forstå medarbejdernes rolle i strategiprocesser Se rapporten om ledelsessamtaler på Center for Virksomhedskommu - nikation: http://www.asb.dk/article.aspx?pid=17725Helle Kryger Aggerholm (afskedigelse): http://www.asb.dk/staff.aspx?i=hagBirte Asmuß (MUS): http://www .asb.dk/staff.aspx?i=basChrista Thomsen (sygefravær): http://www.asb.dk/staff.aspx?i=ctWebsitetwww.s-asp.orgredigeretafRi - chard WhittingtonJohnson et. al.:Strategy as Practice – Research directions and Resources. Side 13 Side 14Kurser foråret 2010KompetenceProlenEt 5-dages certiceringskursus i KompetenceProlen giver de grund - læggende forudsætninger for at benytte alle Garudas værktøjer. Efter afsluttet certicering kan du straks benytte KompetenceProlen og Gar - udaProlen. Efter ca. 1/2 dags supplerende uddannelse i hvert værktøj kan du desuden benytte MedarbejderProlen og FokusProlen. Kurserne i KompetenceProlen består af 2 moduler: Introduktion A og Certicering B. Kurserne gennemføres som internatkurser for 3-6 per - soner pr. kursus. Kurserne holdes i V ejleområdet.Indledende kursus. Obligatorisk før man må begynde at give tilbage - meldinger på KompetenceProlen. Kurset giver en grundlæggende introduktion til KompetenceProlen. T eorien bag værktøjerne bliver gennemgået, og kursisterne bliver trænet i at give tilbagemeldinger. Afsluttende kursus. Deltagelse i Certicering A er en forudsætning for deltagelse i Certicering B. Kurset lægger op til en afsluttende prøve, hvor kursisternes evne til at tolke proler bliver vurderet. Bestået kur - sus afsluttes med certikat. Hvis du ønsker at benytte Garudas værktøjer på egen hånd, kan du tage en brugeruddannelse i et eller ere værktøjer. Brugeruddannelsen kan følges på Garudas åbne kurser (se også kalender på www.garuda.dk), eller vi kan tilrettelægge lukkede virksomhedskurser for jer. Har du spørgsmål til hvilken uddannelse, der dækker dine behov , er du naturligvis velkommen til at kontakte os. FokusProlenKurserne i FokusProlen giver et godt kendskab til Fokus-modellen, træning i samtaler med FokusProlen samt forståelse for muligheder og begrænsninger ved anvendelse af FokusProlen.Kurserne i FokusProlen består af 2 moduler:På modul 1 får du en grundig introduktion til FokusProlen og træning i at gennemføre samtaler på baggrund af en FokusProl. Efter denne første kursusdag kan du tage hjem og begynde at anvende basis-mo - dulet i FokusProlen.Modul 2 gennemføres et par måneder efter modul 1. På modul 2 følger vi op på nogle af de proler og samtaler, som du har gennemført efter modul 1. Desuden diskuteres perspektiver og supplerende muligheder ved anvendelse af de forskellige moduler i FokusProlen: SpejlProl, UdviklingsProl, JobProl, DrømmejobProl, TeamProl og Gruppe - Prol. Deltagerne træner i anvendelse af GruppeProlen i grupper og teams.  12. - 14. januar 2010 26. - 27. januar 201002. - 04. februar 2010 09. - 10. februar 201017. - 19. marts 2010 23. - 24. februar 2010 27. - 29. april 2010 02. - 03. marts 2010 18. - 20. maj 2010 23. - 24. marts 201015. - 17. juni 2010 07. - 08. april 201020. - 21. april 201004. - 05. maj 201026. - 27. maj 201008. - 09. juni 2010Modul 1 Modul 212. januar 2010 03. februar 201008. marts 2010 (Sjælland) 25. maj 2010 13. april 201021. juni 2010Garudas kurser  Side 15MedarbejderProlenMedarbejderProlen må kun benyttes af personer, der har gennem - gået og bestået Garudas certicering i MedarbejderProlen af i alt 3 1/2 dages varighed.Dette kursus giver de grundlæggende forudsætninger for at benytte MedarbejderProlen. Efter afsluttet uddannelse kan du benytte Med - arbejderProlen, og efter ca. 1/2 dags supplerende uddannelse hos Garuda AS kan du desuden benytte FokusProlen.Kurset giver en grundlæggende introduktion til MedarbejderProlen, og kursisterne bliver trænet i at give tilbagemeldinger. Kurset lægger op til træning i tolkning med MedarbejderProlen. Kursi - sternes evne til at tolke proler bliver vurderet. Bestået kursus afsluttes med certikat. Certiceringskursus A er en forudsætning for deltagelse i Certicerings - kursus B. Leder ens Menta le Scorek ortCerticer ing i Lederens Mentale Scorekort er for lederen, coachen el - ler konsulenten, som ønsker at benytte Lederens Mentale Scorekort til lederudvi kling, coaching og individuel rådgi vning. Ve d brug af Lederens Mentale Scorekort får du et hj ælpeværkt øj, so m hjæl per dig til at k larlæg - ge, hvor lederen er, hvor han/hu n skal hen, samt måle hvornår lederen er i mål.  Certicer ingen i Lederens Menta le Scorekort best år af et 5 dages certi - ceringsf orløb, som er opdelt i 2 modul er á hver 3 og 2 dages varighed. Inden påbeg yndelse af mod ul 1 skal kursusdeltager en selv have udfyldt 1 lederpr ol samt få 2-3 r espondent er til at udfylde en Spejl Prol.Imellem C erticeri ng A og B kurset, ar bejder kursisten s elvstændigt med værktøjet i træningsøje med. Su pport og sparring i denne pe riode foregår med Garud a og er indeholdt i kursus prisen.     Kurset giver en grundlægge nde introduktion til Lederens Mentale Sco - rekort. Teorie n og mulighedern e bag væ rktøjet bliver ge nnemgået og kursister ne bliver trænet i at g ive tilba gemeldinger. Kurset ligger v ægt på håndterin g af processen, d ialog og træning i tilbage melding o g cases.   Afslutten de kursus. Certicerin gskursus A er en forudsætn ing for delta - gelse. Kurse t lægger op til en afs luttende prøve, hvor kursi sternes evne til at håndtere en case bes krevet proces bliver vurderet . Bestået kursu s afsluttes med certikat. 02. - 03. februar 2010 04. - 05. marts 201004. - 05. maj 2010 16. - 17. juni 2010 16. - 18. marts 2010 22. - 23. juni 2010 Nyheder fra Garuda He NytGaruda -   Nemanja Duric December 2009    Garuda AS 