Norrona Magazine #4 by Norrøna - issuuissuu kanadisk gås


kanadisk gås

canada gansa montebello parka
カナダのガチョウの服
online verkoop

Ikkje berre eit spørsmål om helsa til pasienten

Publisert:

Kvifor varierer tilvisingspraksisen til fastlegane? Den viktigaste årsaka er at nokre legar har sjukare pasientar enn andre. Dersom ein tek omsyn til variasjonar i sjukdomstilhøve, viser det seg at pasientar med lågt utdanningsnivå klart sjeldnare blir viste til spesialist. Også eigenskapar ved legen verkar inn, kvinnelege legar tilviser oftare enn mannlege. Ei forventing om at høg arbeidsbyrde hos legen fører til fleire tilvisingar finn derimot ikkje støtte i undersøkinga, som er basert på levekårspanelet til Statistisk sentralbyrå.

  • Artikkelen er del av serien
  • Samfunnsspeilet, 2006/2

Innleiing

Allmennlegen har rolla som portvaktar for trygdeytingar og sjukepengar, og skal sile ut dei pasientane som treng oppfølging av spesialist. Samla sett har desse avgjerdene store økonomiske konsekvensar, og påfører spesialisthelsetenesta og trygdebudsjettet betydelege utgifter. Dette handlar likevel ikkje berre om økonomi eller samla ressursbruk, men også om det er dei "riktige" pasientane som blir sende vidare. Tilvisingspraksisen til allmennlegane er avgjerande for om ressursane som spesialisthelsetenesta rår over blir effektivt utnytta. For pasienten kan tilvising bety at ein sjukdom blir mindre alvorleg fordi problemet blir oppdaga tidleg nok.

I samband med at fastlegeordninga blei innført i Noreg har det vore diskutert om reforma har ført til ein auke i tilvisingsraten. Det kan sjå ut til at det er slik (Finnvold, Paulsen og Svalund 2005). Det er likevel vanskeleg å avgjere om denne auken er ein konsekvens av reforma fordi det i same periode er blitt betre kapasitet i spesialisthelsetenesta, samtidig som ei lovendring har gjort det vanskelegare å gå direkte til spesialist utan å ta vegen om fastlege. Ei kvalitativ undersøking viser at mange allmennlegar meiner at dei er blitt mindre restriktive i handhevinga si av portvakterrolla. Legane forklarte denne endringa med meir synleg konkurranse om pasientane, høgare forventningar og auka ansvar (Carlsen og Norheim 2003).

Mange tidlegare undersøkingar har prøvd å finne svar på kvifor legar har ulik tilvisingspraksis. Desse forklaringane på variasjonen i tilvisingsrate kan delast inn i fire hovudgrupper:

1. Trekk ved pasientpopulasjon til den einskilde legen
2. Individuelle eigenskapar ved legen
3. Organisatoriske tilhøve
4. Geografiske tilhøve

Dei fleste av desse undersøkingane har hatt variasjonar i tilvisingspraksisen hos enkeltlegar som utgangspunkt. Eg vil undersøkje om dei forklaringsmåtane som er nytta i denne forskinga også kan nyttast til å forstå variasjonar i tilvisingar hos eit representativt utval av befolkninga. Analysen byggjer på eit underutval som hadde vore hos legen på grunn av eigen sjukdom i det siste året.

Er det helsa til pasienten som avgjer?

O’Donnell (2000) går gjennom forskingslitteraturen om tilvisingspraksisen hos legar, og finn at så mykje som 40 prosent av denne variasjonen kjem av at legane har ulik pasientsamansetjing. Nokre legar har rett og slett ein sjukare pasientpopulasjon som oftare treng tilvising. Eit eksempel er kvinnelege legar. Dei tiltrekk seg oftare kvinnelege pasientar (Elstad 1992). Desse pasientane har gjennomgåande fleire sjukdommar og bruker helsetenester oftare. Samansetjinga av pasientar på lista til legen kan òg vere bestemt av aldersprofilen på den lokale befolkninga, eller dei sosioøkonomiske tilhøva i området der legen arbeider (Sturdy mfl. 1997). Det følgjer av dette at analysar av tilvisingar må ta omsyn til eigenskapar ved pasientane som direkte eller indirekte kan knytast til behov. Likevel finst det døme på at behov ikkje er avgjerande for tilvisingspraksis (Kerssens og Groenewegen 1990).

Arbeidsbyrde og listelengd

Motiva for å vise ein pasient til spesialist kan vere andre enn reine behovsvurderingar. Dersom legen opplever å ha for stor arbeidsbyrde, kan han eller ho vise pasienten vidare for å spare tid. Tilvisingar blir då ein strategi for å verne om sin eigen arbeidssituasjon. Dette er ein av dei minst ressurskrevjande måtane å yte tenester på (Lipsky 1980). Økonomiske motiv kan også verke inn på korleis legen praktiserer tilvising. Ei lang liste gir best økonomisk inntening. Ut frå slike omsyn gjeld det å ha ei lang liste, samtidig som tilvisingar blir brukte for å få ei handterbar arbeidsbyrde (Iversen og Lurås 2000).

Organisering av praksis

Legar som arbeider i solopraksis kan ha ein annan tilvisingspraksis enn legar som arbeider i gruppepraksis. I Eliot Freidsons (1970: 189) ordbruk er solopraksis "client-dependent practice", mens legar i gruppepraksis driv "colleague-dependent practice". I soloprakis er legen i større grad styrt av dei forventningane som pasienten har, og kan difor lettare avvike frå ein profesjonell standard: For å halde på pasientane, må legen ".. give them what they want - whether tranquilizers, antibiotics or hysterectomies - or someone else will." (1970: 92). Denne versjonen av kvardagen til solopraktikaren ligg eit stykke unna førestillinga om ein yrkespraksis, der interaksjonen med pasientane utelukkande blir styrt av faglege kriterier. I gruppepraksis vil legen i større grad vere påverka av ein allmenn profesjonell standard. Implikasjonen for tilvisingar kan vere at legar i solopraksis tilviser oftare for å tekkjast pasienten. Dette er likevel ikkje Freidsons hypotese. Han trur solopraktikarar vil tilvise mindre av redsle for å miste pasienten.

Geografi

Geografiske tilhøve kan verke inn på tilvisingsraten på ulike måtar. Det mest vanlege er å undersøkje forskjellar langs ein urban-rural dimensjon. Resultat frå undersøkingar i land som England, USA og Finland (Iverson, Coleridge, Fulda og Licciardone 2005) finn ein høgare tilvisingsfrekvens i sentrale strok samanlikna med meir rurale område. Ofte blir desse funna sette i samband med kapasiteten i andrelinetenesta. For å få ei betre forståing av mekanismane som ligg bak skilnader mellom urbane og rurale område, har ei kanadisk undersøking sett på "mikromiljø" der konkrete vedtak om tilvising blir fatta (Langley, Minkin og Till 1997). Resultata viste at legar i mindre sentrale strok vurderte behovet for tilvising som mindre, og tilviste sjeldnare. Dels kjem dette av mangel på ressursar i spesialisthelsetenesta, men undersøkinga viste også at det hadde utvikla seg ein praksiskultur i desse områda der sjukdomstilfelle i større grad blei handterte med lokale ressursar.

Kjønnet, alderen og erfaringa til legen

Tidlegare undersøkingar har vist at haldningar og ideologiske oppfatningar hos legen verkar inn på dei tilrådingane legen gjer som sakkunnig i trygdespørsmål (Terum og Nergård 1999). Tilsvarande har variasjonar i tilvisingsraten blitt forklarte med at toleransen for diagnostisk uvisse, viljen til å ta risiko og oppfatningar av frekvensen i førekomst av alvorleg sjukdom varierer frå lege til lege (sjå O’Donnell 2000 for oversikt). Slike tilnærmingar krev kjennskap til personlege karakteristika ved den einskilde lege som er vanskeleg å observere. Meir vanleg er det å bruke alder, erfaring og kjønn som forklaringsfaktorar. Fleire undersøkingar viser at relativt unge legar og turnuskandidatar oftare viser pasientar vidare til spesialist (Vehvilainen mfl. 1996). Mykje tyder på at kvinnelege legar har ei anna tilnærming til legeyrket enn mannlege legar (Arouni og Rich 2003). Det er likevel vanskeleg å trekkje eintydige konklusjonar om verknadene av kjønnet til legen fordi kvinnelege og mannlege legar ofte trekkjer til seg pasientpopulasjonar som er ulike.

Empirisk analyse

Som det går fram av drøftinga over er tilvisingar eit samansett fenomen. Verknaden av ein faktor kan ikkje analyserast åleine. Eit eksempel på dette er alt nemnt: Skal ein sjå på korleis kjønnet til legen verkar inn på tilvisingsraten må ein ta omsyn til at kvinnelege legar ofte har fleire kvinnelege pasientar med større behov (Elstad 1992) og oftare arbeider i gruppepraksis (Grytten, Skau og Sørensen 2005). Eit anna døme er analysar av sosioøkonomiske tilhøve. Da er det viktig å kontrollere for at omfanget av helseproblem varierer systematisk mellom ulike sosiale grupper. Tek ein ikkje omsyn til dette, vil ein feiltolke forskjellar i bruken av helsetilbod mellom ulike sosiale grupper (Goddard og Smith 2001).

Med midlar frå Noregs forskingsråd har Statistisk sentralbyrå utarbeidd eit datasett i Levekårspanelet (sjå ramme) spesialt retta mot analysar av allmennlegetenesta (Sandvik 2005). Etter innføringa av fastlegereforma i 2001 er det etablert eit register over legane som er med i ordninga. Etter samtykke frå deltakarane i panelet er opplysingane om den einskilde lege kopla til datasettet frå Levekårspanelet. Resultatet er eit datasett som gjer det mogleg å analysere legerelasjonar hos eit representativt utval av befolkninga, og samtidig ha informasjon om til dømes arbeidsbyrda til fastlegen til deltakarane. Slike datasett er relativt unike, både i norsk og internasjonal samanheng.

Datagrunnlag

Undersøkinga byggjer i hovudsak på Statistisk sentralbyrås Levekårspanel, som blei etablert 1. halvår 1997. Panelet omfattar eit utval på om lag 5 000 personar, der dei same personane blir kontakta år etter år. I 2003 var legetenester eit hovudtema. Svarprosenten for panelet er normalt på om lag 70. Nettoutvalet er på 3 036 personar. Analysen byggjer på koplingar av fleire årgangar. Det er òg fråfall på enkeltspørsmål, og registeropplysingar kan vere ufullstendige. Dette reduserer talet på svarpersonar, spesielt i analysar som inkluderer mange opplysningar. For meir detaljert informasjon om utval og fråfall, sjå Finnvold og Paulsen (2002) og Sundvoll (1999). Undersøkinga omfattar alle som hadde vore hos fastlegen i det siste året på grunn av eigen sjukdom, det vil seie svarte ja på spørsmålet "Har du vært hos eller hatt besøk av allmennlege eller fastlege i løpet av de siste 12 månedene på grunn av egen sykdom? Regn ikke med faste avtaler om kontroll av egen helse." (N=1 476). Det var denne gruppa som blei stilt spørsmål om dei var blitt tilviste til spesialisthelsetenester i det siste året.

I 2003-versjonen av panelet blei opplysningar om fastlegen til deltakarane henta frå Rikstrygdeverkets register over fastlegar. Koplinga tek utgangspunkt i situasjonen ved utgangen av mars 2003, då intervjuinga til panelet var på sitt mest intense. Ettersom intervjuinga blei gjennomført i tida frå februar til juni, greier ein ikkje å få eit nøyaktig samsvar mellom situasjonen til den som blei intervjua, og det som er oppgitt i fastlegeregisteret.

Definisjonar

Tabell 1 har ei oversikt over korleis dei ulike kjenneteikna ved lege og pasient er definerte. Differansen mellom den faktiske og ønskte listelengda til legen er brukt som mål for arbeidsbyrde. Dei 10 prosent av pasientane der fastlegen hadde det største "overskotet" på pasientar definerer legar med høg arbeidsbyrde, mens dei 10 prosent som har legar med det største "underskotet" på pasientar definerer legar med låg arbeidsbyrde. I kva grad dette dreier seg om "for låg" eller "for høg" arbeidsbyrde er ikkje vurdert. Det er eit pragmatisk val som er gjort for å slå fast om legar i kvar ende av skalaen skil seg frå legar med "normal" arbeidsbyrde. I tillegg er legar med over 1 800 pasientar på lista si definert som eigen kategori. Desse utgjer om lag 13 prosent av utvalet. Hasvold (2000) hevdar at dersom legen skal få tid nok, må ein listestorleik som svarar til eitt årsverk setjast lågare enn 1 500 pasientar.

Helsetilstand viktig

Jo dårlegare pasienten kjenner seg, jo oftare er han eller ho blitt vist til spesialist (tabellane 1 og 2). Kronikarar blir òg oftare tilviste. Dette er statistisk sikre samanhengar (tabell 2). Likevel er det 36 prosent av dei som rapporterer sin eigen helsetilstand til å vere "svært god" som er blitt tilviste. I alt 42 prosent av dei som var utan kronisk sjukdom i 1999 er tilviste, mens gjennomsnittet var 46 prosent. Dette viser at den eigenrapporterte sjukdommen hos pasienten berre eit stykke på veg kan gje ei forklaring på kvifor pasienten blei tilvist. Skal ein fastslå verknaden av helsetilstanden ytterlegare treng eit meir objektivt mål for sjukdom. Også familietilhøve slik som arv kan spele ei viktig rolle for avgjerda til legen.

Oftare tilvist dersom legen er kvinne

Det ser ut til at dei som brukar kvinnelege legar eller legar som er over 60 år noko oftare er blitt tilviste. Dersom ein tek omsyn til at pasientpopulasjonen til kvinnelege legar kan vere meir krevjande (multivariat analyse, tabell 2), blir verknaden av kjønnet til legen viktigare. Resultata tyder på at kvinnelege legar faktisk har ei anna tilnærming til legeyrket enn dei mannlege kollegaene. Det finst eksempel på undersøkingar som viser at kvinnelege legar brukar lenger tid i konsultasjonane (Roter, Lipkin og Korsgaard 1991), og tek fleire prøver av pasientane (Cohen, Ferrier, Woodward og Goldsmith 1991). Sjølv om litteraturen om dette ikkje er eintydig, og at det er metodiske problem hefta ved tolking av kjønnsforskjellar, kan det sjå ut til toleransen for diagnostisk tvil hos kvinnelege legar er mindre enn tilfellet er for mannlege legar.

Populære legar tilviser ikkje oftare

Til ein viss grad blir busette i storbyregionar oftare tilviste. Elles er det ikkje noko som tyder på at arbeidsbyrda, praksisformen, listelengda eller spesialistkompetansen til fastlegen verkar inn på tilvisingsraten. Dei som budde i kommunar med høg del turnuskandidatar opplevde heller ikkje å bli tilviste oftare. For solopraksis versus gruppepraksis er det heller ingen skilnad. Diskusjonen over viste vel òg at det var vanskeleg å gi nokon eintydig hypotese om kva verknad organisering av praksis skulle ha for tilvisingar.

Resultata viser eintydig at legar med stor arbeidsbyrde og lange lister ikkje tilviser oftare enn andre. Kva kan årsaka vere til dette? Eit av svara på at dei ikkje har høgare tilvisingspraksis kan ein finne ved å sjå nærmare på kvifor desse legane har mange pasientar. Det viser seg at da fastlegerordninga blei innført var det mange som ønskte seg nettopp desse legane (Finnvold og Svalund 2005). Dei var i større grad enn andre gjenstand for bevisste val frå pasientar som såg det som viktig å få bruke nettopp denne legen. Hos legar med lange lister og høg arbeidsbyrde finn ein òg ein større grad av kontinuitet, det vil seie eit større innslag av pasientar som legen har hatt ein langvarig relasjon til. Slike relasjonar ville neppe ha utvikla seg dersom til dømes tilvisingpraksisen hos desse legane i stor grad skilde seg frå andre legar. I ei tidlegare undersøking er det vist at dersom legen har relativt mykje kunnskap om pasienten kan resultatet bli færre tilvisingar (Hjortdahl og Borchrevink 1991).

Eit fleirtal av legane har færre pasientar enn dei helst skulle hatt etter eige ønske. Det går fram av tabell 1. Dei har altså eit underskot av pasientar. Vil legar med underkapasitet velje å tilby fleire tenester (indusering) for å auke innteninga? Dette har vore mykje diskutert, også i norske fagmiljø (sjå Sandvik 2005). Resultatet frå panelundersøkinga tyder ikkje på at slike induseringsmekanismar er verksame. Legar som oppgjer at dei helst skulle hatt fleire pasientar tilviser ikkje sjeldnare enn andre. Dette er òg det resultatet som er det mest vanlege i seinare undersøkingar av indusering (Grytten, Skau, Sørensen og Aaslaand 2004).

Minst til dei som treng det mest

Ein noko lågare del av dei som hadde utdanning på grunnskulenivå eller mindre var blitt tilvist. Dersom ein ser bort frå andre kjenneteikn ved denne gruppa (tabell 1, tabell 2 bivariat analyse), er ikkje forskjellen stor nok til å vere statistisk sikker. I den multivariate analysen blir dette resultatetet endra, svarpersonar med låg utdanning blir klart sjeldnare tilviste (P = 0,0036). Bakgrunnen er at svarpersonar med låg utdanning har klart dårlegare helse enn andre (resultat ikkje vist i tabell). Ein multivariat analyse tek omsyn til dette gjennom å berekne eit mål for tilvisingar som justerer for at svarpersonar med låg utdanning rapporterer om ei dårlegare helse. Desse resultata er i samsvar med det ei tidligare undersøking frå Tromsø har vist (Fylkesnes, Johnsen og Førde 1992).

Det er grunn til å tru at tilvisingsraten for personar utan utdanning utover grunnskule er endå lågare. Dels kjem dette av relativt låg svarprosent for paneldeltakarar i denne gruppa, og at behova for helsetenester truleg er større i fråfallsgruppa enn tilfellet er for dei som svarte. Dels er det eit problem at undersøkinga utelukkande er basera på pasienten si eiga rapportering av helsetilstand som behovsmål. Dette er eit generelt problem hos befolkningsundersøkingar som tek opp sambandet mellom bruk av helsetenester og sosial bakgrunn (Goddard & Smith 2001). Problemet ligg i at det kan reisast tvil om målet for sjølvrapportert helsetilstand faktisk greier å fange opp variasjonar i helsetilhøve mellom ulike sosiale grupper. Jon Ivar Elstad (1996) har funne at svarpersonar frå middelklassa er meir sensitive for sjukdomane sine, har lettare for å få dei diagnostiserte, og oppgjer eit breiare spekter av sjukdommar enn tilfellet er for arbeiderklassa.

Julian Tudor Hart introduserte i 1971 "Den inverse omsorgslova" (The inverse care law), der han slår fast at "the availability of good medical care tends to vary inversely with the need for it in the population served" (1971: 7696). Hart sjølv vedgjekk at lova ikkje hadde noko vel fundert empirisk grunnlag. Likevel har mange seinare brukt Harts omgrep. Ofte kan dette vere misvisande, dei aller fleste avgjerder om tildeling av knappe medisinske gode er trass alt baserte på behov, slik dette blir vurdert av yrkesutøvarane (Lorentzen 1995). Det er likevel noko i Harts formuleringar som appellerer til kvardags-erfaringar dei fleste har. Undersøkinga til Carlsen og Nordheim (2003) viser at mange legar også opplever eit press frå pasientar for å oppnå tilvising. Evna og viljen til å øve eit slikt press kan variere mellom ulike sosiale grupper, og det er lett å tenkje seg at utdanningslengd er ein god indikator for slike mekanismar. Velferdsstaten fungerer best for middelklassa, som er betre informert om funksjonsmåten til velferdsstaten og korleis det er mogleg å oppnå knappe gode (Gal 1998). Til dømes kan det å ha ein lege i nær familie og vennekrins ha konsekvensar for bruken av spesialiserte medisinske behandlingstilbod (Finnvold 2006).

I litteraturen er det semje om at ein relativt stor del av variasjonar i tilvisingsraten mellom legar ikkje er forklart. Likevel er ideen om at det ikkje berre er behovsvariablar som er relevante kjenneteikn ved pasientane forbausande lite reflektert i denne forskinga (sjå O’Donnell 2000). Resultata frå levekårspanelet viser at forskingsdesign som i større grad tematiserer pasienten som aktør kan gje ei breiare forståing av variasjonar i tilvisingar.

Referansar

Arouni, A. J. og E. C. Rich (2003): Physician Gender and Patient Care. Journal of Gender Specific Medicine 6: 24-30.

Carlsen, B og O. F. Norheim (2003): Introduction of the patient-list system in general practice: Changes in Norwegian physicians’ perception of their gatekeeper role. Scandinavian Journal of Primary Health Care 21(4): 209-13.

Cohen, M., B. M. Ferrier, C. A. Woodward og C. H. Goldsmith (1991): Gender differences in practice patterns of Ontario family physicians. Journal of American Medical Womens Association. 46: 49-54.

Elstad, J. I. (1992): Foretrekker kvinner kvinnelige leger? INAS NOTAT 1992:5.

Elstad, J. I. (1996): How large are the differences — really? Self-reported long-standing illness among working class and middle class men. Sociology of Health and Illness 1996 18:4 475-498.

Finnvold, J. E. og B. Paulsen (2002): Før innføring av fastlegeordning - brukervurderinger av allmennlegetjenesten i et veiskille, Rapport, NIS-SINTEF/Statistisk sentralbyrå. Sintef-rapport STF78 A025008 .

Finnvold, J. E., J. Svalund og B. Paulsen (2005): Etter innføring av fastlegeordning - brukervurderinger av allmennlegetjenesten , Rapporter 1/2005, Statistisk sentralbyrå.

Finnvold, J. E. og J. Svalund (2005): Pasienterfaringer i allmennlegetjenesten før og etter fastlegeordningen. Del I Kronikeres erfaringer. Del II Kapasitetsforskjeller hos allmennlegene . Rapporter 34/2005, Statistisk sentralbyrå.

Finnvold, J. E (2006): Access to specialized health care for asthmatic children in Norway: the significance of parents’ educational background and social network. Artikkel under publisering, Social Science & Medicine.

Freidson, E. (1970): Profession of medicine: a study of the sociology of applied knowledge. New York: Dodd, Mead & Co., 1970.

Fylkesnes, K. R. Johnsen og O. H. Førde (1992): The Tromsø study: factors affecting patient-initiated and provider-initiated use of health care services. Sociology of Health & Illness 14: 275-292.

Gal, J. (1998): Formulating the Matthew Principle: on the role of the middle classes in the welfare state. Scandinavian Journal of Social Welfare, 7: 42-55(14).

Goddard, M. og P. Smith (2001): Equity of access to health care services: Theory and evidence from the UK. Social Science & Medicine 53 (9) 1149-1162.

Grytten, J., I. Skau, R. Sørensen og Asland (2004): Kjennetegn ved solo- og gruppepraksiser i norsk allmennmedisin. Tidsskrift for den Norske Lægeforening 10, 125: 1357-60.

Grytten, J., I. Skau, R. Sørensen og O.G. Aasland (2005): Endringer i tjenesteproduksjon og tilgjengelighet under fastlegeordningen. Tidsskrift for den Norske Lægeforening 124: 362-364.

Hart, J. T. (1971). The inverse care law. The Lancet, Saturday 27 February, 405-412.

Hasvold, T. (2000): Listestørrelse og kvalitet i fastlegeordningen. Tidsskrtift for den Norske Lægeforening 120:786 .

Hjortdahl, P. og C. F. Borchrevink (1991): General Practice. Continuity of care: influence of general practitioners knowledge about their patients on use of resources in consultations. British medical journal, 1991 vol. 303 1181-1184.

Iversen, T. og H. Lurås (2000): The effect of capitation on GP’s referral decisions. Health Economics 9: 199-210.

Iverson, G. D., S. T. Coleridge, K. G. Fulda og J. C. Liccirdone (2005): What factors influence a family physician’s decision to refer a patient to a specialist? Rural and remote health 5: 415.

Kerssens, J. J. og P. P. Groenewegen (1990): Referrals to physioteraphy: the relation between number of referrals, the indication of referral and the inclination to refer. Social Science and Medicine 30: 797-804.

Langley, R., G. S. Minkin og J. E. Till (1997): Regional variation in nonmedical factors affecting family physicians’ decision about referral for consultation. Journal of Canadian Medical Association 157:265-72.

Lipsky, M. (1980): Street-level Bureaucracy: Dilemmas of the individual in public services. Russel Sage Foundation, New York.

Lorentzen, H. (1995): Når ikke alle kan få - om fordeling av knappe goder. Rapport 95:13, Institutt for samfunnsforsking.

O’Donnell A. (2000): Variation in GP referral rates: What can be learnt from the literature? Family Practice 17:6 462-471.

Roter, D., M. Lipkin og A. Korsgaard (1991): Sex differences in patients’ and physicians’ communication during primary care medical visits. Medical Care 11: 1083-93.

Sandvik, H. (2005): Evaluering av fastlegereformen 2001-2005. Sammenfatning og analyse av evalueringens delprosjekter. Noregs forskningsråd.

Statistisk sentralbyrå (1984): Standard for kommuneklassifisering 1994. NOS C 192.

Terum, L. I. og T.B. Nergård (1999): Medisinsk skjønn og rettstryggleik. Legar som portvakter i fordelinga av offentlige goder. Tidsskrift for den Norske Lægeforening nr. 15;119: 2192-6.

Sturdy, P. F., S. Pereira, Y. Hull Carter, J. Naish og C. Harvey (1997): Effect of deprivation on general practitioners referral rates. Analyses should take age and sex into account. British Medical Journal 315: 883-884.

Sundvoll, A. (1999): Panelundersøkelsen 1999, Dokumentasjonsrapport.

Vehvilainen, A. T., E. A. Kumpusalo, S. O. Voutilainen og J. K. Takala (1996): Does the doctors’ professional experience reduce referral rates? Evidence from the Finnish referral study. Scandinavian Journal of primary health care 14 (1): 13-20.

Jon Erik Finnvold er statistikkrådgjevar i Statistisk sentralbyrå, Seksjon for helsestatistikk ( jef@ssb.no ).

Tabeller:

  • Tabell 1 Del som var blitt vist til spesialist siste tolv månader i alt og etter kjennemerke ved pasient, behandlande lege og bustadkommune. 2003. Prosent (N)
  • Tabell 2 Sannsyn for å bli vist til spesialist siste tolv månader. Logistisk regresjonsanalyse. (N). 2003

Kontakt

  • SSBs informasjonstjeneste

    informasjon@ssb.no

    21 09 46 42



DANSK - LATIN - Træer og buske

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DANSK - LATIN - Træer og buske"
  • Ella Carstensen
  • 1 år siden
  • Visninger:

Transkript

1 A Ahorn Acer - alm. - Pseudoplatanus - dværg - Atropurpureum - kugle - Plat. Globosum Akacietræ Alperose Ambratræ Amerikansk Syren Ask Avnbøg Bambus Benved Berberis B Robinia Rhododendron Liquiadambra Ceanothus Fraxinus Carpinus Betulus Fargesia Euonymus Berberis Birk Betula - alm. - Pendula - dværg - Nana - fligebladet - Dalecarlica - himalaya - Utilis - hænge - Bøghs var. - kobber - Albo sin. Septentrionalis - papir - Papyrifera Humilis - sørge - Youngii Bjergthe Blodblomme Blodribs Blåbælg Blåskæg Brombær Gaulteria Prunus Cer. Nigra Ribes Sanguineum Decaisnea Fargesii Caryopteris Rubus Buksbom Buxus - kant - Suffruticosa - småbladet - Sempervirens - storbladet - Rotundifolia Buskpotentil Bærmispel Potentilla Amelanchier Bøg Fagus sylvatica - blod - sylv. atropunicea - hænge - - pendula - rød - - purpurea - - hængeblod pendula C Ceder Cedrus - atlas - atlantica Glauca - himalaja - - Deodara Cypres Chamacyparis - fjer - Pis. Plumosa - nutka - nootkaensis - sol - Obt. Nana Gracilis - tråd - Pis. Filifera - ædel - lawsoniana - ærte - Pisifera Boulevard Dronningebusk Duetræ Duftsnebolle Dværgblodblomme Dværgmandel Dværgmispel D E Efeu Eg Quercus - alm. - Robur - pyramide - Fastigiata - rød - Rubra - vinter - Petrea Kolkwitzia Davidia inv. Willmoriana Viburnum Burkwoodii Prunus Cistena Prunus Tenella Cotoneaster El Alnus - hvid - Incana - rød - Glutinosa Elm Ulmus - guldpyramide - Wredei Enebær Juniperus - blå - Squamata - blyantstræ - Virginiana - kinesisk - Chinensis - søjle - Communis Hibernica - søjle - - Mayer - Søjle - - Suesica - sevenbom - Sabina Fandens Spadserstok Fjeldribs Fuglekirsebær F Aralia Elata Ribes Prunus avium 1

2 F - fortsat Fyr Pinus - bjerg - Mugo - cembra - Cembra - dværg - mugo Pumilio - dværgskov - silv.- Watereri - skov - Silvestris - klitfyr - Contorta - pensel - Parviflora Glauca - skov - Silvestris - slangehams - Leucodermis - østrigsk - Nigra G Gedeblad Lonicera - dunet - xylosteum Glansbladet hæg Glasbær Prunus Serotina Callicarpa bod. Gran Picea - blå - Pungens - rød - Abies - dværg - - Ohlendorfii - fuglerede - - Nidiformis - sørge - Breweriana - hvid - Glauca - pindsvine - - Echiniformis - sukkertop - - Conica - serbisk - Omorika - sitka - Sitchensis Guldjordbær Guldregn Waldsteinea Laburnum Gyvel Cytisus - dværg - decumbens - vår - Praecox - purpur - Purpureus H Hassel Corylus avellana - Blod - - maxima Purpurea - Trold - - Contorta Hasselbror Hasselurt Havefuchia Hedelyng Hestekastanie Hjerteblad Hjortetaktræ Hortensia Corylopsis Asarum Europaeum Fuchia Calluna Aesculus Hippocast. Cercidiphyllum Rhus Hydrangea H - fortsat Hyld Sambucus - alm. - Nigra - drue - Racemosa Hæg, alm. Hønsebenstræ Ildtorn Japansk Kirsebær Japansk Kvæde Japansk Snebolle I J K Prunus Padus Thujopsis Dolobrata Pyracantha Prunus Serrulata Chaenomeles Viburnum plicatum Kastanie Aesculus - ægte, spise Castanea Kvalkved, alm. Viburnum Opulus Kanelbusk Calycanthus Floridus Kejserbusk Viburnum bodn. Dawn Klokkebusk Weigelia Korktræ Phellodendron Kornel Cornus - hvid - Alba - rødgrenet - - Sibirica - blomster - Florida - kirsebær - Mas - korea - Kousa - rød - Sanguinea Kranstop Kristtorn Kryptomeria Kugleakasie Laurbær Liguster Liljekonvalbusk L Stephanandra Ilex Cryptomeria Robinia ps.umbraculif. Prunus Laurocerasus Ligustrum Clethra alnifolia Lind Tilia - kejser - Pallida - småbladet - Cordata - storbladet - Platyphylla Livstræ Thuja 2

3 L - fortsat Lyng Erica - efterårs Calluna - Klokke Erica Tetralix Lærk Larix Løn Acer - askeblad - Negundo - ild - Ginnala - japansk - Palmatum - papirbark - Griseum - spidsløn - Platanoides - sølv - Saccharinum - vifteblad - Japonicum Magnolie Mahonie Mirabelle Mosepost Naur Pagodebusk Papegøjebusk Paradisæble Parasoltræ Paryktræ Pebertræ Perikon Perlebusk Pibekvalkved M N P Magnolia Mahonia Prunus Ceracifera Ledum Acer campestre Enkianthus campan. Parrotia Malus Sciadopitys verticl. Cotinus Daphne mez. Rubrum Hypericum Exochorda Viburnum Lantana Pil Salix - bånd - Viminalis - guldhænge - alba Tristis - krybende - Repens - proptrækker - maz. Tortuosa - purpur - Purpurea - uld - Lanata Ranunkelbusk R Kerria Rose Rosa - glansbladet - Virginiana - hunde - Canina - hyben - Rugosa - japansk klatre - Multiflora - karolina - Carolina - klit - Pimpernellifolia - kobber - Glauca - skinnende - Nitida - æble - Rubiginosa Rosenbrombær Rosenmandel Rynkeblad Rubus Odoratus Prunus Triloba Viburnum Rhytidoph. Røn Sorbus - alm. - Aucuparia - amerikansk - Americana - bornholmsk - Mougeottii - perle - Koehneana - søjle -Thuringiata Fast. - sølv - Mougeottii Sandtorn Slåen Skyrækker Snebær Snedrivebusk Sommerfuglebusk Spiræa Stjernemagnolia Stjernetop Surbær Sumpcypres Sydbøg S Hippohae Prunus Spinosa Ailanthus Altissima Symphoricarpos Spirea Greifsheim Buddleja Spirea Magnolia Stellata Deutzia Aronia mel. Taxodium Distichum Nothofagus Syren Syringa - Kinesisk - Chinensis - Ungarsk - Josikaea - Dværg - Microphylla - Canadisk - Prestoniae - Vild - Vulgaris Platan Platanus Poppel Populus - kanadisk - Canadensis - kinesisk - Simonii - pyramide - Nigra Italica Syrisk Rose Sølvblad Hibiscus Elaeagnus Portugisisk Laurbær Prunus Lusitanica 3

4 T Taks Taxus - alm. - Baccata - Søjle - Fastigiata Tamarisk Tempeltræ Tamarix Ginkgo Æ - fortsat Ærtetræ Caragana Ø Østamerik.Hemlock Tsuga Canadensis Thuja Thuja - alm - Occidentalis - Kugle - - Danica Recurva Nana Tibetansk Kirsebær Prunus Serrula Tjørn Crataegus - Hanespore - Cruss-Gallii - Skarlagen - Intricata - Rød - Pouls Scarlet - Glansbladet - Lavallei - Hvidtjørn, alm. - Monogyna Tretorn Troldel Troldhassel Troldnød Trompetkrone Tulipantræ, ægte Tulipantræ Tusindtop Uægte Jasmin Vandgran Vedbend Vildpære Vinterglans Vintergrønt Vinterlue Visse Vårguld Weichel U V Æ Gleditzia Fothergilla Corylus avel. Contorta Hamamelis Catalba Bignoides Liriodendron Magnolia Soulangeana Sorbaria Philadelphus Metasequia Glyptost. Pyrus Pachysandra Vinca Stranvaesia Genista Forsythia Prunus Mahaleb Ædelgran Abies - Balsam - Balsamea Nana - Langnålet - Concolor - Korea - Koreana - Nordmands - Normaniana SLYNGPLANTER Arkitektens Trøst Blåregn Efeu Humle Kamæleonbusk Fallopia Baldschuanica Wisteria Sinensis Humulus Lupulus Actinidia Kolomikta Kaprifolie, duft Lonicera - Amerikansk - Americana Klatrehortensia Hydrangea Petiolaris Klematis Clematis - Alperanke - Alpina - Bjergskovranke - Montana Rubens - Skovranke - Vitalba - Italiensk skovranke - Viticella Tobakspibeplante Træmorder Aristolochia Celastrus Vedbend - småbladet - Helix - storbladet - Hibernica Vildvin Parthenocissus Inserta - Klatre - var. Engelmannii - Rådhus - Tri. Veitchii Vinterjasmin Jasminum nudiflorum 4

5 DANSK - LATIN - Stauder A H Akeleje Alunrod Anemone, blå Anemone, høst Anemone, sommer Asters B Aquilegia Heuchera Hepatica Anemone japonica Anemone sylvestris Aster Hasselurt Haveaurikel Hjerteblomst Hornviol Husløg Hønsetarm Høstanemone Høstasters Høstfloks Asarum Primula pubescens Dicentra Viola Cornuta Sempervivum Cerastium Anemone japonica Aster Novi-belgii Phlox paniculata Bakkestjerne Bispehue Blåkant Blåpude Bonderose Bronzeblad Brudeslør Erigeron Epimedium Nepeta Aubrieta Paeonia officinalis Rodgersia Gypsophila Immerbær I J Fragaria vesca Småland Citrontimian C Thymus citrodorus Julerose K Helleborus Daglilje Edelweiss Engblomme Engelsk græs Ensian Etageprimula D E Hemerocallis Leontopodium Trollius Armeria Gentiana Primula bullesiana Kalkkarse Katteurt Klokkeblomst Kobjælde Kodriver Krybeklokke Kugleprimula Kæmpemargerit Kæmpeprimula Kæmpestenbræk Kærminde Kærmindesøster Arabis Nepeta Campanula Pulsatilla Primula elatior Campanula Primula denticulata Chrysanthemum max. Primula florindae Bergenia Omphalodes Brunnera Firling Fjerbusk Floks Fredløs Frøstjerne Funkia F G Sagina Aruncus Phlox Lysimachia Thalictrum Hosta Lampepudser Lavendel Liden singrøn Liljekonval Lupin Lyngfloks Læbeløs Lærkespore Løjtnantshjerte Løvefod L Liatris Lavendula Vinca minor Convallaria Lupinus Phlox subulata Ajuga Corydalis Dicentra spectabilis Alchemilla Gemserod Guldjordbær Guldpotentil Guldslør Gummipude Gyldenris Doronicum Waldsteinia Potentilla aurea Aurinia Azorella Solidago Månedsjordbær M Fragaria vesca Rügen 5

6 DANSK - LATIN - Stauder/Bregner N V Nellikerod Palmelilje Parasolblad Perlekurv Pileurt Pragtrøllike Pragtskær Præstekrave Pudeasters Purpursolhat Pæon P Geum Yucca Astilboides Anaphalis Percicaria Achillea Liatris Iberis Aster dumosus Echinacea Paeonia Valmue Vinterglans Vintergrøn Viol Violfrøstjerne Vortemælk Ærenpris Æ Papaver Pachysandra Vinca Viola Thalictrum delavayi Euphorbia Veronica Raketblomst Ridderspore Rosenprimula Rypelyng Røllike Salvie Sct. Hansurt Silkepæon Singrøn, liden Skabiose Skovmærke Skovjordbær Skønhedsøje Snepude Solbrud Solhat Soløje Sommeranemone Stenbræk Stenurt Stokrose Storkenæb Strandasters Sæbeurt Sølvlys Tibets Blå Valmue Timian Tornnød Torskemund Trædebregne R S T Kniphofia Delphinium Primula rosea Dryas Achillea Salvia Sedum Paeonia Lactiflora Vinca minor Scabiosa Galium Fragaria vesca Småland Coreopsis Iberis Helenium Rudbechia Helianthemum Anemone sylvestris Saxifraga Sedum Alcea Geranium Aster novi-belgii Saponaria Cimicifuga Meconopsis betonifolia Thymus Acaena Cymbalaria Leptinella BREGNER Druebregne Onoclea Egebregne Gymnocarpium Engelsød Polypodium Fjerbregne Athyrium Kirkegårdsbregne Polystichum Kurvebregne Matteuccia Mangeløv Dryopteris Mosbregne Polystichum Perlebregne Onoclea Skjoldbregne Polystichum Strudsvingebregne Matteuccia Trædebregne Leptinella 6

7 DANSK - LATIN - Græsser/krydderurter GRÆSSER Alpehavre Helectotrichon Bambus Fargesia Bjørnegræs Festuga Blåaks Sesleria Blåtop Molinia Cer. Moorhexe Elefantgræs Miscanthus Frytle Luzula Guldlistegræs Spartina Hirse Panicum Hjertegræs Briza Palmebladsstar Carex muskingumensis Pampasgræs Cortaderia Pibegræs Molinia Rørgræs Phalaris Snemarmorklokke Luzula Star Carex Sølvelefantgræs Miscanthus Silberfeder KRYDDERURTER Ambra Artemicia abrotanum Anis Isop Agastache Citronmelisse Mellisa officinalis - timian Thymus citriodorus Fransk esdragon Artemisia dracunculus Jordbær Fragaria ananassa Kvan Angelica archangelica Løg Allium Løvstikke Levisticum officinale Malurt Artemisia Absinthium Merian Origanum vulgaris Månedsjordbær Fragaria vesca Rügen Mynte, kruse Menta spicata crispa - peber - piperita Peberrod Armoracia Persille Petroselinum crispum Rabarber Rheum Rosmarin Rosmarinus officinalis Vægterstjerne Zebragræs Carex Graui Miscanthus Zebrinus Salvie Sar Skovjordbær Salvia officinalis Satureja montana Fragaria vesca Småland Timian, alm. Thymus vulgaris - citron - citrodorus 7

Relaterede dokumenter

Valg af planter til den nemme have

Valg af planter til den nemme have Valg af planter til den nemme have Ved at vælge de rigtige planter, kan du få en have, der er nem at holde. Se her, hvilke typer bunddække, stedsegrønne og blomstrende buske samt små træer, der egner sig

Læs mere

Tid til haven. Havetips uge 33. Træer til våde områder i haven

Tid til haven. Havetips uge 33. Træer til våde områder i haven Tid til haven Havetips uge 33 Af: Marianne Bachmann Andersen Planter, der er velegnet til vådområder Godt med nedbør i juli og rekord meget vand i august. Det er svært at forestille sig tidligere sommers

Læs mere

Tegningsbilag. Entreprise 1220.500. Beplantning. 12 København - Frederikssund 1220 Motorring 4 Tværvej N. September 2015

Tegningsbilag. Entreprise 1220.500. Beplantning. 12 København - Frederikssund 1220 Motorring 4 Tværvej N. September 2015 Tegningsbilag Entreprise 1220.500 Beplantning 12 København - Frederikssund 1220 Motorring 4 Tværvej N September 2015 12 København Frederikssund 1220.500 Motorring 4 Tværvej N DATO 11.09.2015 Projekt til

Læs mere

Tilbud på store træer Ellengaard d. 19. august 2015 Tilbud omfatter planter vi har i planteskolen i angivne antal. Ønsker du flere eller andre end vi

Tilbud på store træer Ellengaard d. 19. august 2015 Tilbud omfatter planter vi har i planteskolen i angivne antal. Ønsker du flere eller andre end vi Tilbud på store træer Ellengaard d. 19. august 2015 Tilbud omfatter planter vi har i planteskolen i angivne antal. Ønsker du flere eller andre end vi har på lager nu beregner vi gerne et tilbud på dette,

Læs mere

Dokument 2 00 81. Fag 02 Beplantning

Dokument 2 00 81. Fag 02 Beplantning Dokument 2 00 81 Fag 02 Beplantning FOB og SB Slagelse Sydbyen i Slagelse 06 06 2012 rev. A 12.11.2012 Landskabsarkitekt: Mangor & Nagel Arkitektfirma PLAN + LANDSKAB A/S A. C. Hansensvej 7 3600 Frederikssund

Læs mere

Alternativt navn Timeløn Konto 9491/diverse 1/1moms Vase til blomster Granitvase til blomster Timepris Kirkekaffe

Alternativt navn Timeløn Konto 9491/diverse 1/1moms Vase til blomster Granitvase til blomster Timepris Kirkekaffe Side 1 0001 0002 0003 0004 0005 0010 0011 0999 1000 1001 1002 1003 1004 1005 1006 1009 1020 1101 1102 1103 1104 1105 1106 1125 1126 1135 1201 1202 1203 1204 1205 1206 1225 1226 1235 1250 1251 1301 1302

Læs mere

WORKSHOP 05.11.2013 VED LINDEVANGEN

WORKSHOP 05.11.2013 VED LINDEVANGEN WORKSHOP 05.11.2013 VED LINDEVANGEN klassiske eksempler på små haver/ forhaver cth sørensen klassiske eksempler på små haver/ forhaver cth sørensen I N S P I R AT I O N S K ATA L O G T I L R E G N VA N

Læs mere

Prisliste frø 2015/2016

Prisliste frø 2015/2016 Prisliste frø 2015/2016 Price list seed 2015/2016 Prisliste frø Hermed præsenteres vores prisliste på frø for sæsonen 2015/2016. De anførte priser er vejledende, og vi giver gerne tilbud på større mængder

Læs mere

ACER PLAT. 'FARLAKE'S GREEN' SHO ompl 1011 ACER PLAT. 'FARLAKE'S GREEN' SHOK ompl 2143 ACER PLAT. 'FARLAKE'S GREEN' SHOK ompl 2412

ACER PLAT. 'FARLAKE'S GREEN' SHO ompl 1011 ACER PLAT. 'FARLAKE'S GREEN' SHOK ompl 2143 ACER PLAT. 'FARLAKE'S GREEN' SHOK ompl 2412 Pris liste på større træer. Kontakt Christian på tlf. 86451905, eller lav en aftale om besøg i planteskolen. Udvalget er næsten ubegrænset så har du ønsker udover det på listen send da en mail eller ring

Læs mere

STENSBYGÅRDS PARK MELLEM VORDINGBORG OG KALLEHAVE

STENSBYGÅRDS PARK MELLEM VORDINGBORG OG KALLEHAVE STENSBYGÅRDS PARK MELLEM VORDINGBORG OG KALLEHAVE Af JOHAN LANGE Navnet Stensbygård kendes først fra 1872, da den nuværende hovedbygning blev opført af justitsråd PETER MALLING. Før den tid benævntes ejendommen

Læs mere

PLANTEPLAN - Hjerting Strandpark Vest

PLANTEPLAN - Hjerting Strandpark Vest PLANTEPLAN - Hjerting Strandpark Vest 1/11 På sydsiden af eksisterende 2 beplantningsbælte etableres et ca.16 m bredt læbælte bestående af 10 rækker med 1,50 m mellem rækkerne og 1,25 m mellem planterne.

Læs mere

Rapport for Screening af herbicid tolerance hos planteskoleplanter 2011.

Rapport for Screening af herbicid tolerance hos planteskoleplanter 2011. Rapport for Screening af herbicid tolerance hos planteskoleplanter 2011. Baggrund. Herbicidscreening i priklebede 2010 foretaget af DJF Flakkebjerg på Akkerup Planteskole viste ved bedømmelsen af skader

Læs mere

Prisliste for. Levinsen Abies A/S Senest opdateret 16-11-2015, Side 1 af 10

Prisliste for. Levinsen Abies A/S Senest opdateret 16-11-2015, Side 1 af 10 Prisliste for Bøllemosevej 9-11, Uvelse DK 3550 Slangerup CVR: DK30601432 Tlf. +45 48 18 75 27 - Fax. +45 48 18 74 81 mail@treeseed.com www.treeseed.com Senest opdateret 16-11-2015, Side 1 af 10 Nåletræ

Læs mere

Klatre- & slyngplanter

Klatre- & slyngplanter Skader som følge af rådyr kan være et større problem for en del haveejere. Hvad skal man gøre??? Afskrækningsmidler og gamle husgeråd er al ære værd, men de er sjældent rigtigt effektive. Ikke mindst fordi

Læs mere

Nordsjælland. Skovfrø. Prisliste gældende pr. 1. september 2014

Nordsjælland. Skovfrø. Prisliste gældende pr. 1. september 2014 Nordsjælland Skovfrø Prisliste gældende pr. 1. september 2014 TEKSTFORKLARING: Den enkelte side i prislisten er opdelt i tre sektioner. Først en kort betegnelse for frøkilden. Derefter en sektion med PL.

Læs mere

Alternativt navn. Brutto 1031 1032 1033 1034 1061 0,00 0,00 0,00 51,13 179,28 1063 1075 1076 1077 1080

Alternativt navn. Brutto 1031 1032 1033 1034 1061 0,00 0,00 0,00 51,13 179,28 1063 1075 1076 1077 1080 Side 1 1031 1032 1033 1034 1061 Pynt af urne skilt Entreprenør,traktor o.l. 40,90 143,42 51,13 179,28 1063 1075 1076 1077 1080 Diverse materialer Cement Perlesten. Perlesten Muldjord Ral 143,42 157,56

Læs mere

Nordsjælland. Skovfrø. Prisliste gældende pr. 1. september 2013

Nordsjælland. Skovfrø. Prisliste gældende pr. 1. september 2013 Nordsjælland Skovfrø Prisliste gældende pr. 1. september 2013 TEKSTFORKLARING: Den enkelte side i prislisten er opdelt i tre sektioner. Først en kort betegnelse for frøkilden. Derefter en sektion med PL.

Læs mere

Egebækvej - Midlertidigt Stibro (Under anlæg af M14) Ridesti/Gangsti/Cykelsti. Gangsti/Cykelsti

Egebækvej - Midlertidigt Stibro (Under anlæg af M14) Ridesti/Gangsti/Cykelsti. Gangsti/Cykelsti Egebækvej - Midlertidigt Stibro (Under anlæg af M14) Ridesti/Gangsti/Cykelsti Pilekæret Interrimsbro Bro revet ned Egebækvej Ridesti Gangsti/Cykelsti Egebækvej - ny bro Ridesti Sti Nyt levende hegn på

Læs mere

Dansk navn Latinsk navn Bemærkninger. Almindelig liguster Ligustrum vulgare + sorter. Almindelig syren Syringa vulgaris + sorter

Dansk navn Latinsk navn Bemærkninger. Almindelig liguster Ligustrum vulgare + sorter. Almindelig syren Syringa vulgaris + sorter Botanisk register Dansk navn Latinsk navn Bemærkninger Abernes Skræk Araucaria araucana Ahorn/Ær Acer pseudoplatanus Akebia Akebia quinata Akselrøn Sorbus aria Magnifi ca Almindelig benved Euonymus europaeus

Læs mere

TRÆER OG BUSKES FOREKOMST I HEGN OG SMÅBIOTOPER. The distribution of trees and shrubs in hedgerows and non-linear habitats

TRÆER OG BUSKES FOREKOMST I HEGN OG SMÅBIOTOPER. The distribution of trees and shrubs in hedgerows and non-linear habitats TRÆER OG BUSKES FOREKOMST I HEGN OG SMÅBIOTOPER af Irene Engstrøm Johansen, Poul Erik Brander og Lars Nørregaard Madsen Danmarks JordbrugsForskning Forskningscenter Årslev Kirstinebjergvej 10, 5792 Årslev

Læs mere

Voorraadlijst

Voorraadlijst Voorraadlijst 2015-2016 Boomkwekerij Richard de Bie BV Bredaseweg 15B 4881 DC Zundert Tel: 0765974051 mob. 0653285471 Fax; 0765976800 Dit is een schattingslijst, aantallen kunnen veranderen, en er kan

Læs mere

LØVTRÆER DECIDUOUS TREES LAUBGEHÖLZE

LØVTRÆER DECIDUOUS TREES LAUBGEHÖLZE LØVTRÆER DECIDUOUS TREES LAUBGEHÖLZE LØVTRÆER DECIDUOUS TREES LAUBGEHÖLZE ACER CAMPESTRE 1/0 7-15 2/0+ 80-120 1/2 80-120 ACER GINNALA 2 ACER GINNALA ACER JAPONICUM ACONITIFOLIUM ACER JAPONICUM AUREUM C2,0

Læs mere

28-11-2010. ...efter. Den rekreative, sansestimulerende have Inspiration til anvendelse af planter og andre materialer i sansehaver for alle

28-11-2010. ...efter. Den rekreative, sansestimulerende have Inspiration til anvendelse af planter og andre materialer i sansehaver for alle Den rekreative, sansestimulerende have Inspiration til anvendelse af planter og andre materialer i sansehaver for alle I N D H O L D Hvad er en sansehave? Eksempler på forskellige sansehaver i Danmark.

Læs mere

Johansens Planteskole Damhusvej 103 7080 Børkop Tlf.: 75 86 62 22

Johansens Planteskole Damhusvej 103 7080 Børkop Tlf.: 75 86 62 22 Stammede træer Johansens Planteskole Sortimentet af stammede træer har en vækstform som muliggør opstamning til 3,0 m og udvikling af en hensigtsmæssig krone over denne højde. Det stiller krav om en forventet

Læs mere

AFD. A 2. Rhododéndron pönticum L Pontisk Alperose 4. Taxus baccåta L. v. stricta Søjletaks 6. Äbies nöbilis Lindl. (A. procéra) Sølvgran [102; 103]

AFD. A 2. Rhododéndron pönticum L Pontisk Alperose 4. Taxus baccåta L. v. stricta Søjletaks 6. Äbies nöbilis Lindl. (A. procéra) Sølvgran [102; 103] HESEDE PLANTESKOLE ved JOHAN LANGE På Gisselfeld Kloster Skovdistrikt, nærmere betegnet i Hesede Skov ca. 2 km vest for traktørstedet Villa Gallina ligger den nu forlængst nedlagte Hesede Planteskole,

Læs mere

Ved hjælp af de nummererede punkter på det vedføjede kort kan de i nedenstående liste anførte planter lokaliseres ret nøje.

Ved hjælp af de nummererede punkter på det vedføjede kort kan de i nedenstående liste anførte planter lokaliseres ret nøje. DEN GEOGRAFISKE HAVE»SYVDALEN«I AKSEL OLSENS PLANTESKOLE»BRÆNDKJÆRHØJ«, KOLDING Af AKSEL OLSEN med assistance af JOHAN LANGE Ved hjælp af de nummererede punkter på det vedføjede kort kan de i nedenstående

Læs mere

Historisk baggrund Vejlesøparken Retsgrundlaget De første 40 år

Historisk baggrund Vejlesøparken Retsgrundlaget De første 40 år SKOVPLAN FOR VEJLESØPARKEN 2007 2016 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Historisk baggrund side 3 Skovplan 2007-2016 side 4 Planteliste side 6 Parcel 1 side 7 Parcel 2 side 8 Parcel 3 side 9 Parcel 4 side 10 Parcel

Læs mere

Stauder til alle formål i 13cm potte volumen

Stauder til alle formål i 13cm potte volumen Stauder til alle formål i 13cm potte volumen Højden kan variere meget afhængig af bund, fugtighed og lysforhold, men er her angivet for normale vækstforhold. Pris pr. stk. kr. 37,- 3stk. 99,- 10stk. assorteret

Læs mere

naur ildløn ildløn ildløn ildløn spidsløn PL/MR/14394/07 spidsløn PL/MR/14394/07 spidsløn PL/MR/22521/09 PL/MR/22521/09 spidsløn PL/MR/22521/09

naur ildløn ildløn ildløn ildløn spidsløn PL/MR/14394/07 spidsløn PL/MR/14394/07 spidsløn PL/MR/22521/09 PL/MR/22521/09 spidsløn PL/MR/22521/09 MOSES PLANTESKOLE v/anders Højmose Grønbjerg, 6971 Spjald Tlf. 9738 4443 eller 4072 4443 Mail: hojmosesplanteskole@mail.dk www.hojmosesplanteskole@.dk Side 1 Forår 2012 Dato: Debitornr.: 04-02-2013 Navn

Læs mere

Bevaringsværdige træer og karaktergivende beplantning

Bevaringsværdige træer og karaktergivende beplantning Bevaringsværdige træer og karaktergivende beplantning Bispebjerg Hospital August 2011 Hospitalet i parken. Vurdering af bevaringsværdige træer og karaktergivende beplantning på Bispebjerg Hospital Bispebjerg

Læs mere

Aconitum henryi Spark Stormhat x. Alcea offi cinalis Stokrose x. Alcea rosea Plenifl ora Stokrose x. Alchemilla mollis Løvefod x x

Aconitum henryi Spark Stormhat x. Alcea offi cinalis Stokrose x. Alcea rosea Plenifl ora Stokrose x. Alchemilla mollis Løvefod x x Plantenøgle Plantenøglen på de efterfølgende sider er ment som en hjælp til hurtig udvælgelse af planter, der skal have bestemte egenskaber. Her kan man hurtigt få et overblik over hvilke planter, der

Læs mere

Ekskursion til Tjekkiet og Slovakiet 13.-20. juni 1993

Ekskursion til Tjekkiet og Slovakiet 13.-20. juni 1993 Ekskursion til Tjekkiet og Slovakiet 13.-20. juni 1993 DDF's udlandseksursion 1993 foregik i det for nylig delte Tjekkoslovakiet. Turen var tilrettelagt af Find Günther Christensen og Søren Ødum. Der var

Læs mere

Celastrus orbiculatus Højde cm. Kr. pr. stk. ved Træmorder 1 stk. 10 stk. Vækst Meget kraftigvoksende, slyngende co. opb. Grønt, gul høstfarve

Celastrus orbiculatus Højde cm. Kr. pr. stk. ved Træmorder 1 stk. 10 stk. Vækst Meget kraftigvoksende, slyngende co. opb. Grønt, gul høstfarve Actinidia kolomikta Højde cm. Kr. pr. stk. ved Kamæleonbusk 1 stk. 10 stk. Vækst Svagt slyngende co. opb. Grønt med hvide/rosa skudspidser sol. 7,5 l co. opb. 150-200 Små hvide med duft, delvis skjult

Læs mere

FORSTHAVEN, ÅRHUS Fortegnelse over vedplanter og solitærstauder i haven i sommeren 1966

FORSTHAVEN, ÅRHUS Fortegnelse over vedplanter og solitærstauder i haven i sommeren 1966 FORSTHAVEN, ÅRHUS Fortegnelse over vedplanter og solitærstauder i haven i sommeren 1966 Ved JOHAN LANGE Oppe i Skovbakkerne syd for Marselisborg Slot i den såkaldte Jægerskov finder man den fortsbotaniske

Læs mere

UDKAST Dato: 5. juli 2013

UDKAST Dato: 5. juli 2013 UDKAST Dato: 5. juli 2013 Sag: SPA-12/02183-31 Sagsbehandler: /PJ Bekendtgørelse om forsikring af privat skov mod stormfald og tilskud til gentilplantning mv. efter stormfald I medfør af 11, 16, stk. 3,

Læs mere

Vejenbrød Planteskole A/S. Plantekatalog

Vejenbrød Planteskole A/S. Plantekatalog Vejenbrød Planteskole A/S Plantekatalog 1 Indholdsfortegnelse: Signaturforklaring... 4 Buske, træer og stedsegrønne... 5 Storkøb... 101 Villahæk - Færdighæk... 104 Rhododendron hybrider... 106 - lavere

Læs mere

Løg og stauder. Gode sæsonforlængende, plejelette kombinationer. Camassia leichtlinii 'Alba'

Løg og stauder. Gode sæsonforlængende, plejelette kombinationer. Camassia leichtlinii 'Alba' DEL 2 Årstidsvariation Aster divaricatus meget længeblomstrende og sund - sammen med Hosta Halcyon, der dækker hen over Narcissus 'Mount Hood. Fra april til frost. Løg og stauder Gode sæsonforlængende,

Læs mere

STAUDEHAVEN Hellerup Strandpark

STAUDEHAVEN Hellerup Strandpark STAUDEHAVEN Hellerup Strandpark GENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ 1 Oversigtskort Legeplads Tennisbaner Lindeallé!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!! bed 6 bed 5 bed bed 3 Onsgårdsvej bed 7 bed 8

Læs mere

Apotekerhaven i Rudkøbing en havevandring

Apotekerhaven i Rudkøbing en havevandring Apotekerhaven i Rudkøbing en havevandring Ole Madsen Denne guide har korte beskrivelser af havens mest seværdige træer og buske, stauder og urter og kan hjælpe gæsten til en udbytterig rundtur - på egen

Læs mere

Alnus: L.071 Afprøvet Sitka-el Alnus sinuata Læ Kloner S.Ø. For Skagway Sita Dyrelund, Lynge

Alnus: L.071 Afprøvet Sitka-el Alnus sinuata Læ Kloner S.Ø. For Skagway Sita Dyrelund, Lynge Udgangs- Hkomst Frøavls- Voksested År matiale Navn Abies L.126 Udpeget Koreagran Abies koreana Juletræ + Park 2003 12 Klon Årslev L.179 Udpeget Koreagran Abies koreana 2007 4 Klon Hornum Ac: L.047 Udpeget

Læs mere

SALLING Planteskole, Beholdningsliste: Ult. November 2016

SALLING Planteskole, Beholdningsliste: Ult. November 2016 Antal Storbl. Roser Kval./Alder Størrelse 25 Erotika A 695 Ingrid bergman A 120 Isabella Rosselline A 100 Karen Blixen A 225 Nostalgie A 70 Pascali A 150 Peace A 150 Queen elizabeth A 55 Tivoli 150 (n)

Læs mere

SMÅ HAVER STORE GLÆDER. Hvordan man skaber mange have-oplevelser på et lille areal

SMÅ HAVER STORE GLÆDER. Hvordan man skaber mange have-oplevelser på et lille areal SMÅ HAVER STORE GLÆDER Hvordan man skaber mange have-oplevelser på et lille areal Jo mindre din have er, jo mere kan du få ud af den. Det lyder da forkert. Skulle der ikke stå: Jo større din have er, jo

Læs mere

HOFMANSGAVES HAVE. af PETER MUNK PLUM»Stiftelsen Hofmansgave«, 5450 Otterup

HOFMANSGAVES HAVE. af PETER MUNK PLUM»Stiftelsen Hofmansgave«, 5450 Otterup HOFMANSGAVES HAVE af PETER MUNK PLUM»Stiftelsen Hofmansgave«, 5450 Otterup Ude på de flade marker ved nordvestsiden af Odense Fjord ligger Hofmansgave. Til den ca. 480 ha store gård hører blandt andet

Læs mere

Skanderborg Bakker. ::: Designguide. november 2005

Skanderborg Bakker. ::: Designguide. november 2005 Skanderborg Bakker ::: Designguide november 2005 Indhold Landskab Beplantning i fælles områder Eksisterende hegn Beplantning langs veje Beplantning på støjvold Fælles grønninger Skovområder Beplantning

Læs mere

Ordliste og definitioner

Ordliste og definitioner PEFC Danmark standard PEFC DK 007-X Ordliste og definitioner Udkast til revideret standard august 2011 PEFC Danmark Amalievej 20 DK-1875 Frederiksberg C Tel: +45 33 24 42 66 E-mail: info@pefc.dk Web: www.pefc.dk

Læs mere

Vækst Lav, stedsegrøn og tuedannende, 20 cm co.

Vækst Lav, stedsegrøn og tuedannende, 20 cm co. Erica Erica carnea 'Isabell' Vårlyng 1 stk. 10 stk. 100 stk. Vækst Lav, stedsegrøn og tuedannende, 20 cm. co. Lysegrønt og nåleformet Hvide og klokkeformede feb. - april Kan beskæres primo maj. Bør plantes

Læs mere

Det Faglige Uddannelsesudvalg for Anlægsgartneri

Det Faglige Uddannelsesudvalg for Anlægsgartneri Beskæring af træer og blandede beplantninger Det Faglige Uddannelsesudvalg for Anlægsgartneri Copyright [måned] [årstal] Undervisningsministeriet Undervisningsmaterialet er udviklet af Mejeri- og Jordbrugets

Læs mere

Hvid, juni 2-4 m. Violetbrune, maj 10 m. Grønbrune, juni-juli 6-8 m. 1-2 m

Hvid, juni 2-4 m. Violetbrune, maj 10 m. Grønbrune, juni-juli 6-8 m. 1-2 m Slyngplanter Udover at bidrage til forbedring af vores velbefi ndende og tilfredshedsstillelse af vores sans for skønhed i kraft af deres smukke blade, blomster og frodige vækstform, har slyngplanter også

Læs mere

LANDSKABSGRUPPEN. Indholdsfortegnelse. Indledning 2. Volde Overordnet beskrivelse 3 Områdeinddelt 5. Kilen Overordnet beskrivelse 8 Områdeinddelt 10

LANDSKABSGRUPPEN. Indholdsfortegnelse. Indledning 2. Volde Overordnet beskrivelse 3 Områdeinddelt 5. Kilen Overordnet beskrivelse 8 Områdeinddelt 10 LANDSKABSGRUPPEN DAB mrk. 8504-12-288 PKB Direkte tlf. 77 32 05 04 Dato 17.06.08 Indholdsfortegnelse Indledning 2 Volde Overordnet beskrivelse 3 Områdeinddelt 5 Kilen Overordnet beskrivelse 8 Områdeinddelt

Læs mere

PADBORG. Plant. 3 træer! Beplantningsstrategi. Vejledning til virksomhederne i Padborg. - for Padborg Erhvervsområde

PADBORG. Plant. 3 træer! Beplantningsstrategi. Vejledning til virksomhederne i Padborg. - for Padborg Erhvervsområde - for Padborg Erhvervsområde Vejledning til virksomhederne i Padborg Beplantningsstrategi PADBORG Plant 3 træer! BEPLANTNINGSVEJLEDNING fra Helhedsplan for Padborg Erhvervsområde - Grøn tematisering Denne

Læs mere

ØRSTEDSPARKEN OG ØSTRE ANLÆG af PETER WAGNER Botanisk Centralbibliotek, Sølvgade 83, 1307 København K.

ØRSTEDSPARKEN OG ØSTRE ANLÆG af PETER WAGNER Botanisk Centralbibliotek, Sølvgade 83, 1307 København K. ØRSTEDSPARKEN OG ØSTRE ANLÆG af PETER WAGNER Botanisk Centralbibliotek, Sølvgade 83, 1307 København K. I midten af forrige århundrede var det - navnlig efter cholera epidemien - tydeligt, at voldene måtte

Læs mere

Ekskursion til Langeland 20. august 2005

Ekskursion til Langeland 20. august 2005 Ekskursion til Langeland 20. august 2005 Program: Mødested: Apotekerhaven i Rudkøbing, Brogade 15, 5900 Rudkøbing Mødetid: Kl. 10.00 Dagens program: Kl. 10.00-11.00 Apotekerhaven i Rudkøbing Kl. 11.15-12.30

Læs mere

Fremtidens 18 bytræer?!

Fremtidens 18 bytræer?! Fremtidens 18 bytræer?! FAGUS vinterkonferanse 2013 Palle Kristoffersen, Oliver Bühler Torsdag den 14. februar 2013 Indhold Overvejelser: Hvorfor definere et sortiment? Processen: Hvordan definere et sortiment?

Læs mere

INTENTIONSBESKRIVELSE FOR BEPLANTNING LANGS

INTENTIONSBESKRIVELSE FOR BEPLANTNING LANGS INTENTIONSBESKRIVELSE FOR BEPLANTNING LANGS Ny motortrafikvej mellem Bredsten og Vandel Beplantningen langs den nye motortrafikvej spiller en stor rolle for trafikanterne. De plantede træer og buske skal

Læs mere

Aars Kirkegårde ANLÆGGELSE AF GRAVSTEDER 2016 AARS KIRKEGÅRDE

Aars Kirkegårde ANLÆGGELSE AF GRAVSTEDER 2016 AARS KIRKEGÅRDE Aars Kirkegårde ANLÆGGELSE AF GRAVSTEDER 2016 AARS KIRKEGÅRDE Indholdsfortegnelse FORORD...2 STEN OG GRANIT PRODUKTER...3 Hveder... 3 Chaussessten... 3 Ølandsbrud... 3 Trædesten i granit... 4 Granit- og

Læs mere

Bekendtgørelse om tilskud til landskabs- og biotopforbedrende beplantninger

Bekendtgørelse om tilskud til landskabs- og biotopforbedrende beplantninger Bekendtgørelse om tilskud til landskabs- og biotopforbedrende beplantninger I medfør af 3, 5, stk. 1, 7, stk. 4, og 11, stk. 4, i lov nr. 316 af 31. marts 2007 om udvikling af landdistrikterne (landdistriktsloven)

Læs mere

Allium schoenoprasum Kr. pr. stk. ved Purløg 1 stk. 14 stk. Vækst Tæt tue 25 cm. co. Mørkegrønne 'strå' Blomst Lilla juni - juli

Allium schoenoprasum Kr. pr. stk. ved Purløg 1 stk. 14 stk. Vækst Tæt tue 25 cm. co. Mørkegrønne 'strå' Blomst Lilla juni - juli Krydderurter Allium Allium schoenoprasum Kr. pr. stk. ved Purløg 1 stk. 14 stk. Vækst Tæt tue 25 cm. co. Mørkegrønne 'strå' Blomst Lilla juni - juli - skygge 12 stk. pr. m² Artemisia absinthium Kr. pr.

Læs mere

Alle priser ex moms og ab hjorthede

Alle priser ex moms og ab hjorthede Søren er ejer af planteskolen. Sørens daglige fokusområde er produktion af planter. Søren har en baggrund som gartneritekniker, suppleret med en løbende ledelsesuddannelse. Tel. +45 86 68 64 88 * Mobil:

Læs mere

PRÆSENTATION. Holm's Planteskole. Telefon

PRÆSENTATION. Holm's Planteskole. Telefon PRÆSENTATION Holm's Planteskole Telefon 98 95 16 99 www.holmsplanteskole.dk PRÆSENTATION Holms Planteskole ligger lidt syd for Østervrå by midt i Vendsyssel på kanten af den Jyske Ås. Planteskolen er grundlagt

Læs mere

DK. navn Beskrivelse 1-3 bdt. Stort, løvfældende træ eller busk som bliver 10-15 m højt Kraftigvoksende træ. De nye

DK. navn Beskrivelse 1-3 bdt. Stort, løvfældende træ eller busk som bliver 10-15 m højt Kraftigvoksende træ. De nye Hækplanter efter 20 Bo Grønt, Bregninge Priser gældende fra 1. sep. 20 1. maj 2016 -Priser er angivet i bundter () á 10 stk. hvis ikke andet er angivet. -Angivelsen af priskategori f.eks. i linje et -

Læs mere

Vækst Opret og regelmæssig co. 10b Højde 2-3 m Løv Mørkegrønne læderagtige buske co nåle med lysere underside

Vækst Opret og regelmæssig co. 10b Højde 2-3 m Løv Mørkegrønne læderagtige buske co nåle med lysere underside Buske, træer og stedsegrønne Taxus Taxus baccata Almindelig taks bredde cm. 1 stk. 10 stk. 100 stk. Vækst Stedsegrøn busk med høj hækpl. br. 20-40 og bred vækst co 1l 20-30 Højde 3-5 m. buske co.mk. 30-40

Læs mere

FORVILDEDE VEDPLANTER FRA HAVER OG HEGN - ET PROBLEM FOR DANSK NATUR?

FORVILDEDE VEDPLANTER FRA HAVER OG HEGN - ET PROBLEM FOR DANSK NATUR? FORVILDEDE VEDPLANTER FRA HAVER OG HEGN - ET PROBLEM FOR DANSK NATUR? af Per Hartvig Dansk Botanisk Forening og Botanisk Museum, Gothersgade 130, 1123 København K. Escaped woody garden plants - a problem

Læs mere

Anlægsrapport - F391/FP415 Hassel (Corylus avellana) - Fremavl af træer og buske til landskabsformål 2001-2010

Anlægsrapport - F391/FP415 Hassel (Corylus avellana) - Fremavl af træer og buske til landskabsformål 2001-2010 Anlægsrapport - F391/FP415 Hassel (Corylus avellana) - Fremavl af træer og buske til landskabsformål 2001-2010 ARBEJDSRAPPORT SKOV & LANDSKAB 107 / 2010 1. Reviderede udgave - jan 2012 BSO i landskabsprogram/fp415

Læs mere

Nordsjælland. Skovfrø. Prisliste gældende pr. 1. september 2015

Nordsjælland. Skovfrø. Prisliste gældende pr. 1. september 2015 Nordsjælland Skovfrø Prisliste gældende pr. 1. september 2015 TEKSTFORKLARING: Den enkelte side i prislisten er opdelt i tre sektioner. Først en kort betegnelse for frøkilden. Derefter en sektion med PL.

Læs mere

UNIVERSITETSPARKEN I KØRENHAVN

UNIVERSITETSPARKEN I KØRENHAVN UNIVERSITETSPARKEN I KØRENHAVN Af J. NILAUS JENSEN Da Københavns Universitet stod overfor alvorlig pladsmangel og måtte se sig om efter udvidelsesmuligheder, erhvervede Univiersitetet den resterende del

Læs mere

Henrik Harpestrengs Medicinske Urtehave i Sagnlandet

Henrik Harpestrengs Medicinske Urtehave i Sagnlandet Henrik Harpestrengs Medicinske Urtehave i Sagnlandet Birgit Green Urtehaven blev startet i 2002 af Klaus Nicholson i det, der dengang hed Lejre Forsøgscenter, og som nu hedder Sagnlandet i Lejre. Klaus

Læs mere

På kanten mellem by og land. Beplantning

På kanten mellem by og land. Beplantning På kanten mellem by og land Beplantning Indhold Fonden Ryslinge Skulpturpark Vision og mål 3 Projektbeskrivelse Åben og lukket Skoven Skov og krat 6 Fremtidssyn Træer som skulpturer Markering af skulpturer

Læs mere

Ekskursion til Letland 29.6 6.7 2003

Ekskursion til Letland 29.6 6.7 2003 Ekskursion til Letland 29.6 6.7 2003 Letland er et meget oplagt ekskursionsmål fordi landet stadig er rigt på naturområder og skove. Arealet er på 63.700 km 2 og opdelt i 4 regioner, hvoraf vi besøgte

Læs mere

Pris- og sortimentsliste

Pris- og sortimentsliste Pris- og sortimentsliste 2009 / 2010 www.johansens-planteskole.dk Suså planteskole 2 Indhold Kontaktpersoner Sæson 2009 / 2010 Plantekvalitet / Signaturforklaring Nåletræer Løvtræer til skov Landskabsplanter

Læs mere

TRÆER OG RUSKE I KØRENHAVNS UNIVERSITETS ROTANISKE HAVE 1955

TRÆER OG RUSKE I KØRENHAVNS UNIVERSITETS ROTANISKE HAVE 1955 TRÆER OG RUSKE I KØRENHAVNS UNIVERSITETS ROTANISKE HAVE 1955 Af H. NILAUS JENSEN Den nuværende Botaniske Have i København er anlagt på byens gamle fæstningsterræn i årene 1870-74, og selve arboretet er

Læs mere

Retningslinjer for arbejder ved træer

Retningslinjer for arbejder ved træer Retningslinjer for arbejder ved træer Avnbøgetræer er lav allergene træer. Gravning - plantning www.kk.dk/vejpladspark Indhold Gravning ved træer 3 Rødder 3 Beskyttelse 3 Erstatning 3 Plantning af træer

Læs mere

Priser efterår 2015 - forår 2016. Planter til skov læ vildtbeplantning samt juletræs- og pyntegrøntkulturer fra HedeDanmarks Planteskole

Priser efterår 2015 - forår 2016. Planter til skov læ vildtbeplantning samt juletræs- og pyntegrøntkulturer fra HedeDanmarks Planteskole Priser efterår 2015 - forår 2016 Planter til skov læ vildtbeplantning samt juletræs- og pyntegrøntkulturer fra HedeDanmarks Planteskole 1782-26.10.2015 PRISLISTE 2015/16 Plantekvalitet/-størrelse Plantekvaliteten

Læs mere

Plejeplan for G/F Spodsbjerg Longelse fællesarealer

Plejeplan for G/F Spodsbjerg Longelse fællesarealer Plejeplan for G/F Spodsbjerg Longelse fællesarealer Indhold 1. Indledning... 3 2.Særlige bestemmelser og myndighedsforhold... 3 3.Lokalitetsbeskrivelse... 4 4.Plejeplan... 5 4.1.Område 1 se kortbilag 1....

Læs mere

PEFC DK 007-1. Ordliste og definitioner for det danske PEFC certificeringssystem for bæredygtig skovdrift