årgang. Tidlig indsats. Ungerådgivning. TR-arbejde. LFS Nyt 15/12 - PDF gåssamtaler

årgang. Tidlig indsats. Ungerådgivning. TR-arbejde. LFS Nyt 15/12

Størrelse: px Starte visningen fra side:

Download "15 3.1.13 39. årgang. Tidlig indsats. Ungerådgivning. TR-arbejde. LFS Nyt 15/12"

Transkript

1 årgang LFS Nyt 15/12 1 Tidlig indsats Ungerådgivning Teater Stjerneskud TR-arbejde

2 Leder LFS, Rosenvængets Allé København Ø Telefon: Fax: web: lfs.dk Forside: Pia Hansen, Scanpix Næste nummer af LFS Nyt udkommer fredag den 25. januar 2013 Deadline for indlæg og tekstside-annoncer er fredag den 11. januar. Deadline for stillingsannoncer er tirsdag den 15. januar. Begge dele kl Annonceprisen er kr. 9,70 pr. spaltemillimeter excl. moms. Denne tryksag er trykt på Eks-Skolens trykkeri Ansvarshavende: Britt Petersen (formand) Redaktion: Elisabeth Lockert Lange (DJ) og Maj-Britt Nilsson. Oplysninger vedrørende udgivelsesdatoer og annoncefrister fås ved henvendelse til redaktionen på telefon: fax: Informationsudvalget: Helle Haslund, Bess de Flon, Frank Holm, Pia Bah, Thomas Enghausen. Redaktionen gør opmærksom på, at artikler i LFS Nyt ikke nødvendigvis dækker redaktionens eller Landsforeningen for Socialpædagogers synspunkter. Eftertryk i uddrag kun tilladt med kildeangivelse. Medlem af Dansk Fagpresse. Oplag: SSN: Åbningstider i Faglig afdeling: Mandag, tirsdag og fredag kl Torsdag kl Onsdag lukket Telefon: Fax: web: lfs.dk Åbningstider i A-kasse og medlemsafdeling: Mandag, tirsdag og fredag kl Torsdag kl Onsdag lukket Telefon: Fax: web: lfs.dk Skolereform vil gøre barndommen fortræd Man skal være en meget partitro partisoldat for at kunne forsvare regeringens og specielt Børne- og Undervisningsministerens udspil til Ny Nordisk Skole og skolereform. I hvert fald hvis man ellers i sit arbejdsog politiske liv mener at viden, indsigt og forskning er et godt og saligt udgangspunkt for en demokratisk dialog. Ny Nordisk Skole og folkeskolereformen er udtryk for politikernes forestillinger, mavefornemmelser og hjemmebryggede idéer, som er røgslør for deres ideologiske og politiske konstruktioner. At diskutere folkeskolens (og daginstitutionernes) fremtid ud fra politikernes forestillinger, mavefornemmelser og hjemmebryggede ideer er ikke kun absurd, det afskærer alle andre for en meningsfuld dialog med plads til professionelt, fagligt og politisk indspark. Børne- og Undervisningsministeren udtalte ved sin tiltrædelse, at hun og regeringen ville bygge på viden, indsigt og forskning. Margrethe Vestager sagde at de Radikale også lyttede til lærerne. Men hele forløbet omkring skolereformen viser en magtarrogance, som lader hånt om oplysningstidens tanker om menneskelig fornuft. Hav mod til at betjene dig af din egen forstand! som Immanuel Kant kaldte oplysningens valgsprog. Skal skolelærere og pædagogisk personale sætte en kæp i hjulet på regeringens tanker om heldagsskoler og en skoleuge på 30, 35 og 37 Indhold 4 Småt nyt 5 OK13 En mager forventning 6-9 Tidlig indsats Et pionerarbejde på Christianshavn Ungerådgivningen på Bispebjerg Hjælp og støtte til de unge Fagforeningen på arbejdspladsen En tillidsrepræsentant i arbejde Silvia Meyer Fra misbruger til rollemodel 19 Tak For hjælpen fra LFS Teater Stjerneskud Udviklingshæmmede borgere trykker den af Debat Svar til Pia Bah Kontingent årgang 28 Nye bøger 29 Kommentar: en lang sveder 30 Småt nyt 31 Arrangementer

3 Af næstformand Jan Hoby timer, så kan det kun g&oslas ndzzftcc. canada goose jacket mannenh;res ved brug af faglige og saglige argumenter, som bygger på viden, indsigt og forskning. Den gode nyhed er at der findes så meget forskning, som undergraver regeringens ideologiske blålys og narresutter. Her er blot tre eksempler på regeringens myter og så fakta: Myte: Børn lære mere jo længere de går i skole Fakta: Skolesystemer, der tildeler eleverne flere årlige undervisningstimer, klarer sig ikke nødvendigvis bedre. Faktisk er der lande, der ligger højere end Danmark, hvor timetallet er lavere. Finske elever ligger helt i top men modtager 17 pct. mindre undervisning end OECD-snittet. Chilenske elever ligger i top på undervisningstid, 123 pct. af OECD-snittet, men de ligger 20 pladser under de danske elever i PISA. Myte: Heldagsskoler flytter børn fagligt Fakta: Evalueringen af de tre københavnske heldagskoler april 2011 og af 12 heldagsskoler oktober 2012 viser, at selv om eleverne på heldagsskolerne går i skole otte timer dagligt, klarer de sig samlet set ikke bedre end elever på sammenlignelige folkeskoler med et lavere timetal. Ifølge evalueringen er de virkemidler, der har en positiv effekt på elevernes læring, mulige 6 at gennemføre på alle skoler og ikke blot heldagsskoler. Det handler ikke bare om flere timer, men om anderledes timer! Myte: Børn kan godt have fri tid og egen tid i heldagsskole Fakta: Forskning peger på at 75 pct. af al læring finder sted uden for skolemiljøet. Børn lærer hele tiden, men kun når de er modtagelige for læringen, og når de føler at læringen giver mening for dem. Det er det, der skaber motivationen for læring. Dette gælder i øvrigt også for voksne. Det hedder livslæring. Fritidshjemmet er den eneste arena for børn og unge, der ikke er specifikt målsat i aktivitet eller læring, som fx skole, heldagskole, SFO eller sportsaktiviteter er. Det betyder et langt bredere udviklingspotentiale for den enkelte. Skoleinflueret skolevirksomhed i fritidspædagogikkens virksomhed er ikke fri-tid eller fritidspædagogik, men noget helt andet. Kampen mod Ny Nordisk Skole og skolereformen er en kamp for børns ret til frihed og fritid. Regeringen vil ekspropriere barndommens frihed og fritid af hensyn til markedets behov for arbejdskraft. Vi andre vil kæmpe for friheden og fritiden som forudsætning for et godt børneliv. 20 LFS Nyt 15/

4 SMÅT NYT Et demokratisk problem Retssikkerheden for mennesker med udviklingshæmning er under alvorligt pres, fordi mange pædagoger ikke tør hjælpe beboere i botilbud med at anke afslag på eksempelvis ledsagelse. Det fremgår af en artikel i Information den 11. december. Her fortæller blandt andre René Bohl, fælledstillidsrepræsentant for socialpædagogerne i Slagelse Kommune, at nogle af hans kolleger er blevet kaldt til en kammeratlig samtale, fordi de har hjulpet en beboer med at anke en afgørelse. Og så gør man det jo ikke en anden gang, som han siger. Han kalder det et demokratisk problem, og det går ud over de svage borgere. René Bohl frygter, at det vil ende med, at offentligt ansatte ikke længere tør ytre sig om kritisable forhold. Frygten opstår, fordi det er landets kommuner, deres arbejdsgiver, de ansatte kan lægge sig ud med, hvis de hjælper med at klage over en afgørelse truffet af netop kommunen. Kilde: infomedia.dk Flere fix Stor søgning til Familierådgivningerne Ny evaluering viser, at 1800 nye borgere det seneste år har banket på hos byens otte familierådgivninger for at få gratis og anonym rådgivning om familierelaterede problemer. 84 procent af de borgere, som det seneste år har henvendt sig til familierådgivningerne er ikke kendte af de sociale myndigheder, men har fået hjælp til bl.a. håndtering af vold og skænderier i familien, børneopdragelse og parforholdsproblemer. Familierådgivningerne fungerer på den måde som en slags forpost til det egentlige sociale system. Idéen med familierådgivningerne er at yde hjælp så tidligt som muligt, og inden familiernes problemer vokser sig så store, at egentlige sociale foranstaltninger bliver nødvendige. Til alle familierådgivninger, som tidligere hed servicebutikker, er der tilknyttet socialrådgivere, pædagoger, psykologer og sundhedsplejersker og borgerne tilbydes både individuelle samtaler og gruppeaktiviteter. Læs mere på familierådgivning.kk.dk Stofindtagelsesrummet på Vesterbro oplever en konstant stigning i både besøg og fix. Siden det midlertidige rum slog dørene op den 1. oktober, er antallet af stofindtag steget fra 669 til 1201 om ugen. I stofindtagelsesrummet får misbrugerne rene kanyler, kan vaske hænder og finde ro til at indtage deres stoffer væk fra opgange og baggårde. Og antallet af misbrugere, der vælger at indtage deres stoffer i sundere og mere sikre omgivelser med uddannet sygepersonale, er også stigende. Det viser Socialforvaltningens status efter de første otte uger. Den viser også at det er lykkedes at bygge bro mellem nogle af misbrugerne og det sociale system. Det kan være med henvisninger til sundhedstilbud, væresteder, socialrådgivning og misbrugsbehandling. Politiet på Station City, Vesterbrokoordinatoren, Mændenes Hjem og Socialforvaltningen er af den opfattelse, at der samlet set er færre misbrugsrelaterede gener på Indre Vesterbro. Flere undervisningstimer bliver på bekostning af børns egentid Sådan skriver forældreorganisationerne Københavns Forældreorganisation og Forældrenes Landsforening i en pressemeddelelse som en reaktion på den fremlagte folkeskolereform med flere skemalagte undervisningstimer krydret med lidt kreative pædagogiske tiltag. Forældreorganisationerne frygter for fritidshjem, SFO er og klubber. De fremhæver den værdi som børns tid i fritidsinstitutionerne har, med værdier som leg, kreativitet, sociale kompetencer, fællesskaber og venskaber. Til fordel for både de skolefagligt stærke og dem der ikke er. Det er vigtigt at anerkende, at også børn, har brug for egen-tid, skriver de.

5 Foto: Colourbox Klar TIL Altså OK 13 Øverst på LFS (og FOAs) liste står mere i løn. Men det bliver sikkert ikke den mest indbringende overenskomst i mands minde, meget tyder på at man skal forvente et magert resultat. Nogen kalder det krisen, andre de stramme kommunale budgetter, to sider af samme sag. Det går mere ud over nogle end andre. Derfor vil FOA og dermed LFS gerne forsøge at sikre de lavtlønnede i overenskomstforhandlingerne, som er i gang for en halv million ansatte i kommuner og regioner, men det vil det samlede KTO (forhandlingsfællesskabet for de kommunalt ansatte) ikke. Det er, forudsigeligt, de højere lønnedes forbund, det vil sige AC, som ikke ville være med på en løsning i form af krone-øre-stigning frem for procentstigning, da disse højere lønnede så skulle være med til at betale til de lavtlønnede. KTO skal derfor for første gang ikke forhandle om generelle lønkrav. Det er overladt til de enkelte organisationer som FOA og LFS. Ærgerligt i en tid hvor der netop er brug for at stå sammen, for solidariteten. KL, Kommunernes Landsforening, den kommunale arbejdsgiverpart, har meldt stejlt ud med, hvad FOAs formand Dennis Kristensen kalder krav om gammeldags kommandoledelse, beskyttelse til færre tillidsvalgte og hårdere vilkår for seniorer blandt andet. Han bliver alvorligt bekymret, når han læser krav som at arbejdsgiverne vil have lov at aftale med den enkelte medarbejder at arbejde over uden at få overtidsbetaling. OK? Rene ideologiske krav, og en række af dem vil vi kæmpe med næb og klør imod. KL har valgt at bruge krisen som afsæt for at rulle en række lønmodtagergoder tilbage. Med så forskelligrettede krav, flere af dem modsatrettede, bliver det ikke let, og sandsynligvis ender det med en kriseoverenskomst som i Arbejdsmarkedsforsker Mikkel Mailand, Københavns Universitet, peger over for Ugebrevet A4 på to stridsemner: lærernes arbejdstidsaftale og en eventuel afskaffelse eller ændring af reguleringsordningen, altså den der sikrer, at offentligt ansattes løn stiger i takt med de privatansattes. Professor Flemming Ibsen, Aalborg Universitet, anbefaler samme sted lønmodtagerne at satse på lokale forhandlinger om ting der ikke koster penge, fx et bedre arbejdsmiljø. Men konflikt? Ikke helt usandsynlig, vurderer både forskere og forhandlere. Om det så kun bliver lærerne eller om flere grupper kommer med fx på grund af krigserklæringen mod de tillidsvalgte, det kan man spekulere på. En kuldslået tid på mere end én måde. ella Den 5. december gik forhandlingerne i gang med udveksling af krav. Den 9. januar er det første politiske forhandlingsmøde. Den 15. februar er overenskomstforhandlingerne for KTO planlagt afsluttet. Den 28. februar forventes forhandlingerne med organisationerne afsluttet. Den 1. april udløber overenskomsterne, og konflikterne kan begynde... LFS Nyt 15/12 5

6 Børnefamiliecenter København City-Østerbro Svendborggade København Ø TIDLIG INDSATS BØrN og unge - i institutioner KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Juli 2011 Børnefamiliecenter København City-Østerbro Pioner i Foto: Pia Hansen/Scanpix Et arbejde med tidlig indsats i daginstitutioner og fritidsinstitutioner på Christianshavn forebygger at bekymringsbørn bliver til sager. Primus motor er socialpædagog Karin Andersen, som også har arbejdet som sagsbehandler. Kort sagt den perfekte blanding af pædagogfaglighed og sagsbehandlererfaring til opgaven. Institutionerne på Christianshavn er begejstrede. Alfa og omega for et godt resultat i forhold til bekymringsbørn er at de rette kommer så tidligt som muligt ind i problemstillingen, det er sikkert alment anerkendt. Men hvordan man bedst skruer det sammen, og ikke mindst hvem man skal sætte til det, så det bliver optimalt, det er der større usikkerhed omkring. På Christianshavn ved de faktisk hvordan, for de har erfaringer med en unik kombination af pædagogisk faglighed og sagsbehandlersynsvinkel i den forebyggende tidlige indsats, det vil sige inden en bekymring vokser sig stor og bliver en sag. Den unikke kombination hedder Karin Andersen, socialpædagog og sagsbehandler, ansat i Børnefamiliecenter City- Østerbro under Socialforvaltningen. Det skal lige bemærkes at det ikke er hende selv, der bruger ordet unik, det er to pædagogiske ledere blandt mange hun samarbejder med, og som LFS Nyt har talt med. Karin Andersen har 35 års erfaring med børn i Københavns Kommune, halvdelen af tiden som sagsbehandler i Socialforvaltningen og halvdelen som pædagog i en daginstitution under Børne- og Ungdomsforvaltningen. Lige nu har

7 tidlig indsats Tekst: Elisabeth Lockert Lange hun en fuldtidsstilling til at varetage tidlig indsats i de 20 institutioner vuggestuer, børnehaver, fritidshjem, integrerede institutioner og klubber der er på Christianshavn, foruden de fire institutioner der ligger på Christiania. Funktionen er i første omgang begrænset til Christianshavn, for hendes filosofi er at det er bedre at vælge et lille område og gøre det til en succes der, for så efterfølgende at udbrede arbejdet. Karin Andersens vision går tilbage til efteråret 2009, hvor hun i en medarbejderudviklingssamtale med sin chef Lillian Larsen, skitserede, hvordan man konkret kunne satse på tidlig indsats gennem et tæt og tværfagligt samarbejde med daginstitutionerne. Idéen blev godt modtaget, og Karin Andersen bar den derfor videre til en snak med de to pædagogiske konsulenter på Christianshavn. Også de var positive og blev inddraget. Idéen om tidlig indsats er dels at vi skal være med tidligere, allerede når institutionerne bekymrer sig, og dels skal det være en helhedsorienteret indsats. Som det var, gik der alt for lang tid, før vi var med. Og måske kan en underretning undgås, hvis jeg er med før i processen. Dette skete samtidig med at klyngestrukturen blev indført, og der skulle ansættes to klyngeledere. Karin Andersen ventede til de var på plads, for de skulle med i samarbejdet, vurderede hun. Jeg fik kontakt med dem i foråret 2011, og så kørte det lynhurtigt. Vi holdt møde med de pædagogiske ledere, og så gik jeg i løbet af efteråret 2011 i gang med at fortælle om vores tilbud på personalemøder på de enkelte institutioner. Letter processen for alle Bolden ruller, pædagogerne ringer, og at der er tale om gode resultater for de børn og familier, det handler om, er tydeligt. Karin Andersen har været inde i ca. 50 sager, men kun fire af dem er blevet til underretninger. Det er fordi vi har taget problemerne i opløbet. Det er rigtig godt for børn og familier, selvom det også er vigtigt at sige at der skal underrettes i de tilfælde, hvor det er rigtigt og der er behov for det. Men i de tilfælde er jeg også med ved forældrenes side, og det letter processen for alle, for så ved de, hvad der skal ske. > Tidlig indsats på Christianshavn er socialpædagog Karin Andersens barn. Pædagogisk leder Henning Munck er lettet over at bekymringsskrivelserne er blevet langt mere kvalificerede. Pædagogisk leder Trine Holmgreen fremhæver at tidlig indsats gør processen med bekymringsbørn langt hurtigere og langt bedre. LFS Nyt 15/12 7

8 Børnefamiliecenter København City-Østerbro Svendborggade København Ø Se evt. TIDLIGERE TIDLIG INDSATS - Børn og unge KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Juni 2011 Børnefamiliecenter København City-Østerbro Lytter man til de to pædagogiske ledere, som LFS Nyt har talt med, så er tilbuddet i den grad en succes. Faktisk er de ret overvældende i deres opbakning til Karin Andersens opgave og arbejde. Og det bør selvfølgelig udbredes så meget som muligt. Trine Holmgreen, pædagogisk leder i 0-6 års institutionen Krudthuset er først kommet med i samarbejdet her i efteråret, men hun har allerede nu gode erfaringer med tilbuddet om tidlig indsats. Det sparer mig som leder for en masse tid. Et telefonopkald til Karin, og jeg får budt ind på barnet med hendes flere fagligheder. Det er vigtigt at hun også er pædagog, for vi kan være farvede af vores billede af barnet, og derfor er det vigtigt også at få en anden pædagogs faglige syn på barnet. Og hendes sagsbehandlerfaglighed gør processen hurtig og kort, og jeg skal ikke bruge en masse tid på at finde ud af hvem jeg skal ringe til. Vi kan komme i gang med det samme, siger hun og tilføjer: Også i forhold til sårbare forældre er hun god. De får et ansigt på, og hvis det bliver til en underretning, så er Karin der med hjælp og sikkerhed ved svære møder. Med begge fagligheder bliver det meget håndgribeligt for forældrene. Henning Munck, pædagogisk leder i den integrerede 6-13 års institution i Brobergsgade 10, har samarbejdet med Karin Andersen fra tidlig indsats-arbejdet for alvor gik i gang i forår-sommer Der er meget fokus på bekymringsbørn lige nu, med de mange børnesager der har været rundt omkring. Det får mange pædagoger til at føle en frygt for, at de ikke ser nok og ikke hurtigt nok, og den oplevelse kan have indflydelse på, hvordan de ser på børnene, så de måske ser for meget. Karin og jeg har samarbejdet med pædagogerne her i institutionen om synet på bekymringer. Om hvad man skal se efter, hvad man skal skrive i en bekymringsskrivelse, og hvad ikke skal skrive. At man skal blive på sin egen banehalvdel og ikke se spøgelser. Jeg er lettet, for personalet er meget mere afklarede på, hvad en bekymringsskrivelse er, og hvad den kan betyde for andre. Fokus flyttes, der kommer mere perspektiv på, det bliver mere en analyse, så vi har fået opkvalificeret bekymringsskrivelserne meget. Vi laver vel 2-5 om året, men det ville være et langt større antal, hvis vi ikke havde denne tidlige indsats. Han tilføjer: For 12 år siden var der mange underretninger her, og der skal også være dem, der er behov for. Men mange er forebygget væk nu med den tidlige indsats, fordi hjælpen er så præcis. Og de der er, er langt mere kvalificerede. Han præciserer at tidlig indsats handler om, hvornår behovet er opdaget, ikke at det nødvendigvis er når barnet er helt lille. Det kan også være i klubben at noget viser sig. Omfattende tilbud Hvad er så tilbuddet mere konkret? Ssamtaler, råd og vejledning til pædagoger og forældre. I første omgang faglig sparring til pædagoger og derefter ofte samtaler med forældre og pædagoger. Karin Andersen uddyber: Jeg kan henvise familierne til familierådgivningerne, hvor der bl.a. også er psykologisk hjælp. Forældrene kan få støtte i De Utrolige År, som de er meget glade for. Jeg kan henvise de unge til ungerådgivningerne, for det er jo ikke kun de mindre børn, der er med her, også i forhold til fritidshjem og klubber er tidlig indsats relevant. Jeg kan henvise til støtte til netværksmøder, til familierådslagning og konfliktmægling, og så yder jeg hjælp til visitation til Børnekliniken eller til en basisinstitution. Der er etableret et udegående tværfagligt team i arbejdet med tidlig indsats, det sker i et samarbejde mellem Børneog Ungdomsforvaltningen og Socialforvaltningen, og ud over Karin Andersen er der en PPR psykolog, en tale-høre konsulent, en sundhedsplejerske og en pædagogisk konsulent. Vi tager ud på institutioner sammen, for det er vigtigt at inddrage andre samarbejdspartnere i den tværfaglige løsning, hvor vi byder ind med alt, hvad vi ser fra hver vores faglighed. Det er det tværfaglige samarbejde om barnet og familien der virker. Og hvis et barn har brug for mere støtte, end der kan gives i dette forebyggende regi, så tilbyder vi støtte og vejledning til at skrive en underretning, så barnet kan få den hjælp, han eller hun har brug for. Foto: Pia Hansen/Scanpix

9 Karin Andersen tager også ud og observerer børn, med forældrenes viden selvfølgelig. Og hun er med til personalemøder og fortæller hvad hun ser, eller giver sin vurdering ud fra pædagogernes beskrivelser. Jeg gør hvad institutionerne har brug for, der er plads til det hele. Jeg kommer når de kalder, men jeg kan også droppe ind. At arbejdet i så høj grad sker ude på institutionerne er en stor fordel, vurderer Henning Munck. Det betyder at netværket ligger ude i det, børn og forældre oplever som deres egne omgivelser. Forældrene kan godt føle sig lidt kigget på, men her i institutionen føler de sig hjemme. Der er langt større tryghed for dem i vores positive atmosfære. Også den del af tidlig indsats gør det til et godt værktøj. Og hvis det handler om kontrol, så får man intet ud af det. Man kan også kalde det en netværkssucces, for det er der kvaliteten ligger, siger han. Han ringer ca. en gang om ugen. Især hvis han ikke når ind til familierne, så går han via Karin Andersen. Så kan hun hente den tabte tillid tilbage. For det handler om tillid, tillid og tillid. Og når jeg siger at vi gerne vil tale om dit barn, så kan forældrene godt reagere på det. Men at Karin er med baner vejen, så forældrene er trygge når de kommer til os. Karin Andersen nikker: Og meget kan ske på en time, siger hun og smiler: Forældrene kan gå fra vi kan klare det hele til ja tak jeg vil gerne have hjælp. Sparring og fagligheder Sparringen med det pædagogiske personale er meget vigtig, vurderer både Trine Holmgreen og Henning Munck. Trine Holmgreen kalder Karin Andersen og tidlig indsats arbejdet en ekstra livline. Når man kommer til kort hvad gør vi så? Så ringer vi lige til Karin og får en snak, og nogle gange kan det bare klares over telefonen. Og det er personalet selv, som kontakter hende, så jeg behøver ikke som leder være med i alle børn. Samtidig er det også fint at vi gør det for at udvikle os fagligt, altså det at vi får en udefra som ser på børn og forældre, at vi får andres syn. Og så er det godt at intet problem er for småt. Det kan jeg ellers godt have tænkt før Karin, men problemet kan jo fylde alligevel, man kan godt behøve hjælp udefra alligevel, så det en stor fordel at det ikke behøver være kæmpestort for at man kan ringe. For os er det godt at have nogen at sparre med, og Karin er aldrig længere væk end en opringning. Men hun er den eneste, og der burde være et team til at varetage det arbejde. Én ligesom Karin med to fagligheder, begge sider skal med, det kunne være visionen. Lige nu er Karin den eneste, men der bør være flere, det sparer både institutioner, børn og familier for meget, siger Henning Munck. For den helt store fordel ved Karin Andersen er som nævnt at hun er begge dele, både pædagog og sagsbehandler. De socialrådgivere der er i daginstitutioner og skoler udfører en glimrende opgave, men dette er noget andet. Og Karin Andersen kan noget mere, understreger begge de to pædagogiske ledere. Hun har begge syn, begge sider. Karin har forståelsesramme for både ansatte og familier. Det er en gave, som Karin kan, og det er en unik situation. Karins position er med til at skabe tryghed og tillid blandt forældrene, og det gør arbejdet mere progressivt. Jeg oplever en synlig forskel. Kan man mon udvikle en kombination? Man bør opkvalificere flere til at gå ind i dette arbejde. På et tidspunkt var hun syg, og vi kunne mærke en forskel, for vi er vænnet til at få en ekstra dimension på det socialpædagogiske arbejde, siger Henning Munck. Tanken om at udbrede arbejdet har ikke kun han, den har Karin Andersen også selv. Og City/Østerbro er i gang med at udvide til andre områder i distriktet. For der er mange arbejdsområder. Fx samarbejder hun også med skolens socialrådgiver og skolepsykolog. For hvis et bekymringsbarn i en institution har en yngre eller ældre søskende Jeg tænker altid: hvem kan hjælpe denne familie, så barnet får hjælp hurtigst muligt. Man glemmer let, hvor mange man faktisk kan få til at trække med. Måske skal der ikke så meget til, men der skal tænkes på det hele. At det er tværfagligheden der virker er tydelig. Og det er inklusiv forældrene selv, for de er eksperter på deres egne børn. Som Henning Munck siger: Vi gør det fælles rum større. LFS Nyt 15/12 9 Foto: Pia Hansen/Scanpix

10 Tekst: Elisabeth Lockert Lange De gør tynde historier tykke Foto: Michael Medgyesi/Scanpix Ungerådgivningen på Bispebjerg er en vægtig medspiller i det kriminalitetsforebyggende ungearbejde i Nordvest. Opsøgende medarbejdere rådgiver og støtter de unge i deres vej til at udvikle deres potentialer, finde deres egne løsninger og definere deres egne livsstrategier. Ja rent ud i at blive fuldgyldige samfundsborgere.

11 Ungerådgivningen på Bispebjerg er en af 9 ungerådgivninger spredt rundt i København. Den har eksisteret i seks år. Indtil for to år siden var der kun én medarbejder, men for lidt over to år var der problemer i bydelen, og det opsøgende arbejde blev opprioriteret. Nu er der fem ansatte, tre fuldtids og to deltids, i lokalerne på Glasvej, hvor de bor sammen med områdets familierådgivning. Opprioriteringen af antal ansatte og dermed af det opsøgende og forebyggende arbejde har betydet meget for trygheden og stabiliteten i bydelen. Med andre ord er mængden af kriminalitet og hærværk gået betragteligt ned i Nordvest, som er Københavns fattigste bydel. Den har byens højeste antal anbringelser af børn og unge, det højeste antal beboere med en psykisk sygdom og det højeste antal beboere på overførselsindkomst. Ungerådgivningen på Bispebjerg, som er en del af Københavns forebyggende indsats for unge mellem 12 og 18 år, bliver flittigt brugt registrerede rådgivninger har de nu pr. år. Rådgivningerne kan dreje sig om alt fra hjælp til kollegieværelse, ensomhed, forældre eller lærere som ønsker hjælp til teenagerne, til vold og misbrug hjemme, eget misbrug og kriminalitet, etc. Vi er et tilbud til de unge i bydelen, hvor de helt frivilligt og anonymt kan få rådgivning og støtte med stort set hvad som helst de går og tumler med, fortæller socialpædagog Johnny Szumlanski. Han blev ansat for lidt over to år siden som en del af opnormeringen. Opsøgende og til stede Både han og socialpædagog Mauricio Vidal, som blev ansat for lidt over et år siden, ser sig selv som opsøgende ungerådgivere snarere end gadeplansmedarbejdere. Vi har rykket Ungerådgivningen ud af huset og opsøger de unge hvor de er. Her bruger vi bl.a. også tilgangen med frivillighed og anonymitet til den forebyggende indsats med hjælp og støtte til alt fra jobsøgning og fritidsaktiviteter til mere eller mindre store problemer i hjemmet og med sig selv, siger Johnny Szumlanski og tilføjer: Og der kan godt i sidste ende komme sager ud af vores indsats. Men de ligger ikke her hos os. Mauricio Vidal supplerer: Vi er på sidelinjen, vi er ikke anmassende, men vi er til stede hvor de unge er. Opsøgende på gaden, i klubberne, i skolerne og hvor de ellers er og der tager vi kontakt. Forebyggende handler det blandt andet om at finde og stoppe de unge, inden de danner uheldige grupperinger, eller at den enkelte unge ikke kommer ud i en social deroute. På den måde er Ungerådgivningen så at sige en forpost til Socialforvaltningen med deres frivillige og anonyme rådgivning til de unge. Ifølge lovgivningen har unge nemlig ret til at opsøge en rådgivning uden at forældrene ved det. Og det er da også langt hen ad vejen det, de unge gør i forhold til Ungerådgivningen. Men ofte er forældrene også involveret i rådgivningen, hvilket kan lyde lidt selvmodsigende, men det er ikke et problem i virkeligheden, forsikrer de to socialpædagoger om. Ungerådgivningen kan, i mange tilfælde, gøre langt mere for den unge, når forældrene er med, og det forstår de unge som regel. Men forældrene involveres naturligvis kun, hvis de unge ønsker det og i den unges tempo. Ungerådgivningen er også en del af Socialforvaltningen. Fx har de underretningspligt, noget som de selvfølgelig fortæller den unge helt i starten af rådgivningen, for det betyder at hvis de unge siger noget alvorligt, fx hvis de bliver slået eller misbrugt, så skal medarbejderne gå videre med det. Med den unges viden og inddragelse naturligvis. Tilbud og forløb Indsatsen er mangfoldig, og de fem ungerådgivere samarbejder hele vejen rundt med alle de andre instanser og relevante tilbud i bydelen. De er synlige fx i klubberne, hvor de tager ud i to til tre klubber af gangen, kommer der mindst en gang om ugen i tre måneder og lærer de unge at kende. De kommer også i skolerne, ud i klasserne, og har gang i projekt om at være til stede bestemte ugedage på skolerne. I skolen kommer alle de unge jo, så her er muligheder gode for at fange problemerne på forhånd. Vi hører med socialrådgiveren om, hvem der fx har meget fravær, ofte kommer for sent osv. De ved en masse om børnene, og vi kan gå ind og samle op og støtte de unge, siger Mauricio Vidal og fortsætter: Vi har fingeren i mulden, lige her i Nordvest. Vi ved hvordan det ser ud lige præcis her, hvordan det er at være teenager netop her i Nordvest. Samarbejdet og synligheden er utrolig værdifuld på mange måder. Vi ser en markant stigning i henvendelser til og registreringer i Ungerådgivningen, registreringerne er næsten ti-doblet, og det er unge, forældre og medarbejdere, som kommer her. Meget af det skyldes selvfølgelig at vi kommer så meget mere ud, de unge kender os, og de ved hvad vi kan gøre for dem. Johnny Szumlanski nikker i enighed: > LFS Nyt 15/12 11

12 Foto: Elisabeth Lockert Lange Ungerådgiverne Johnny Szumlanski og Mauricio Vidal fra Ungerådgivningen på Bispebjerg foran den plakat de selv har fået lavet. Vi har gjort meget for at promovere os selv og markedsføre os selv. Vi er også på facebook nu, og vi arbejder på en hjemmeside. I lokalerne på Glasvej har de individuel rådgivning og individuelle forløb. Men de kører også gruppeforløb med unge, som har fælles problematikker. De nævner som deres sidste eksempel en gruppe med udadreagerende piger, som de opsøgte og indbød til forløbet. Så folder vi fælles temaer ud. De kan spejle sig i hinanden og udfordringerne, som kan være i forhold til forældre, kærlighed, uddannelse osv., siger Mauricio Vidal. Også et teenagerkursus til forældre er ved at blive udviklet og udbudt, hvor de får rådgivning i, hvordan de tackler teenagebørn og deres problematikker. De udadrettede drenge møder de mange af, men en særlig udfordring er de stille drenge. Dem der sidder ved computeren hele dagen og ikke har noget netværk. De kan være svære at få fat i, fortæller de to pædagoger, men det er vigtigt at de gør det. Erfaringerne fra udlandet siger at de indadvendte unge er dem, der koster samfundet mest. De er ensomme, udvikler måske sociale fobier, psykiske problemer, misbrug etc. Kikkerten er lettere at stille ind på de stille piger, dem kan vi godt få fat i, men de stille drenge er en udfordring. Vi ved at de forældre, der henvender sig om dem, er bekymrede, siger Johnny Szumlanski. Børne- og ungenetværket En af de rigtig vigtige samarbejdspartnere er Børne- og ungenetværket, som i Bispebjerg er et kæmpestort drive, som Johnny Szumlanski udtrykker det. Han er selv en del af netværket, som er et frivilligt samarbejde mellem mange aktører, bl.a. beboerorganisationer, kulturtilbud, klubber og institutioner, SSP, biblioteket m.m. Netværket arrangerer løbende aktiviteter, når behovet er der. Den sommer, 2010, hvor bydelen oplevede store problemer, samlede netværket sig og tog hånd om det med det såkaldte Cool sommer, med gratis sommeraktiviteter for Bispebjergs børn og unge. Netværket er nu oppe på et politisk plan og støttes af både Børne- og Ungdomsforvaltningen og Kultur- og Fritidsforvaltningen. Vi er heldige med Børne- og ungenetværket. Der er en utrolig energi i at arbejdet startede ud fra medarbejdernes ønske om forandring. Netværket er fortsat og blevet større, nu har vi en feriecamp ind over, og alle i netværket støtter op fx med medarbejdere. Børne- og unge netværket tager sig af meget, fx nogle piger som vi kunne se gik lidt rodløse rundt. Vi gør det fælles, så der ikke kommer konkurrence mellem tilbuddene. Det er et rigtig godt samarbejde herude, og det skaber sammenhæng og tryghed for borgerne. Alle herude er imponeret over netværket, det er godt græsrodsarbejde, og de har en stor stemme her i bydelen, for de løfter en stor social indsats, fremhæver Johnny Szumlanski. Og han tilføjer: Tilgangen i samarbejdet med, at det ikke er dine eller mine børn og unge men vores børn og unge, har været med til at langt flere børn, unge og familier får støtte og hjælp. Borgerne kan også føle sig mere trygge i forhold til hærværk og kriminalitet etc. Ikke at alt i bydelen er godt, Mauricio Vidal fortæller om fattige og sultne børn, som næsten dagligt kommer på fx den bemandede legeplads Degnestavnen og nyder godt af deres suppekøkken. Det er basal omsorg, som ligger ud over deres mange aktiviteter, men maden har været en magnet til alt det andet. Meget af vores arbejde her er også basal omsorg, de unge bliver set som mennesker, og det er en grundydelse i vores socialpædagogiske arbejde. Ungerådgivningen Ungerådgivningen er et åbent, anonymt rådgivningstilbud under Københavns Kommunes Socialforvaltning, der primært retter sig mod børn og unge i alderen 12-18, der har brug for at snakke med en kompetent voksen. Hvert år henvender over 1000 børn, unge og deres forældre sig for at få hjælp. Ungerådgivningen er lokalt tilstede med adresser fordelt over hele byen, og er en del af Børnefamiliecenter København. Københavns Kommune har også en bydækkende Familierådgivning, der henvender sig til børn mellem 0-12 år og deres forældre.

13 LFS Nyt 15/12 Foto: Colourbox 13 Reflekterer sammen Ungerådgivningen indretter deres arbejde, så det giver mest mening for de unge. Det betyder fx at medarbejdere kan tage hjem til de unge eller mødes med dem på en café eller et helt tredje sted. Det vigtigste er at de føler sig trygge, starten er vigtig, den første kontakt er vigtig, så vi skræddersyr det til dem, siger Mauricio Vidal. Men det sker alt sammen i den unges eget tempo. Derfor er meget af vores arbejde motivationsarbejde. Det handler om relationen, siger Johnny Szumlanski. Den kan komme gennem fodbold fx eller en anden aktivitet, hvor de unge løsner op og ser at de kan komme til dem og tale med dem: kimen er lagt til et samarbejde. Vi har ingen løftet pegefinger, vi er aldrig moraliserende, men reflekterer sammen med dem. Og derfor stoler de på os. Derfor tager tingene også tid. Vi skal være vedholdende men ikke forcere. For der kan være en tryghed for dem i status quo, en tryghed i problemerne, i at far drikker og giver tæsk. Og en utryghed i forandring. Vi skal lære dem at passe på sig selv, men vi skal ikke fortæller dem, hvem de skal være kærester med. De har hørt rigtig meget hvad de ikke kan, så vi gør det på en anden måde, vi hjælper dem med at finde det de kan, finde deres potentialer, gøre tynde historier tykke. Alle kan jo noget, siger Johnny Szumlanski. Mauricio Vidal supplerer: Vi giver dem mulighed for at reflektere over, hvad de gør for at holde ud, og hvad det giver dem. De får øje på deres mestringsstrategi og på deres udviklingspotentiale. Ungerådgiverne skal også passe på sig selv. De skal være gode til ikke at ryge ned i de ofte meget uafgrænsede unges kaos, men blot lytte og ikke selv blive forskrækkede over skrækkelige historier. De skal kunne bruge hinanden, så vi tør røre ved alt, så vi ikke er bange for det. Da jeg hiver kameraet frem og vil fotografere dem, henter de straks en Street plakat de har fået lavet. En plakat med ord som afspejler nogle af de temaer, Ungerådgivningen oplever at de unge tumler med: ensomhed, kærester, sex, skole, familien, hash, stoffer, kriminalitet. Nogle af ordene på plakaten har skabt diskussion, så det kunne ikke være bedre

14 Han gør fagforeningen synlig i Det faglige arbejde. Tillidsrepræsentanten er en central person i den måde, det danske arbejdsmarked er organiseret på, det man kalder Den danske model. Opgaverne er mangfoldige, men først og fremmest er tillidsrepræsentanten de ansattes repræsentant, som skal sikre rolige forhold på arbejdspladsen og at overenskomsten og andre aftaler overholdes. Vi har talt med en nyvalgt tillidsrepræsentant, som energisk er ved at udfolde sin rolle. Tekst: Elisabeth Lockert Lange Min tanke er at jeg gerne vil gøre fagforeningen mere synlig i hverdagen. Morten Kristen Jensen har ikke været tillidsrepræsentant på KKFO en Gasværkstedet mere end nogle få måneder, før da var han suppleant i et par år. Siden han blev valgt til tillidsrepræsentant, er han gået ind i det fuldt og helt. Jeg har gjort det, fordi jeg kan lide at være med til at skabe resultater og se at der sker noget. Jeg havde sagt nej tak til en rolle, hvor jeg bare skulle læse post. Jeg vil kunne påvirke, siger han og uddyber: Jeg vil gerne påvirke arbejdspladsen i en positiv retning, opnå noget for hele arbejdspladsen. Målet er selvfølgelig at alle medarbejdere er medlemmer af fagforeningen og dermed bakker op om tillidsmandsarbejdet. Morten Kristen Jensen har lanceret et TR-NYT til alle, to numre er allerede skrevet og lagt både på arbejdspladsens intranet og i alle dueslag. Et tredje er han i gang med. Han holder møder kun for sine medlemmer, det vil sige de som er organiseret i LFS, og han planlægger flere af dem. Møderne er vigtige, for så kan medlemmerne påvirke mig med, hvad de gerne vil have, jeg skal arbejde med og for. Et møde om måneden er min plan, men de kan selvfølgelig også fange mig når som helst i hverdagen. Det er vigtigt med synlige retningslinjer for, hvad man gør, hvis man undrer sig eller gerne vil have noget bestemt gjort. Det skal være synligt hvad jeg gerne vil, og det vil skabe en proces, som alle medlemmer er en del af. Medlemsskabets betydning Om det virker? Ja da. Der var 13 medlemmer af LFS ud af 25 mulige, da han kom til. Nu er der 20. Og Morten Kristen Jensen tror flere er på vej. Det handler meget om at jeg får fortalt dem, hvad det betyder at være medlem. Og ikke at være medlem. Derfor har jeg i forbindelse med TR-NYT nr. 2 skrevet at det er en ærlig sag ikke at ønske medlemskab, men som tillidsrepræsentant vil jeg sikre mig at beslutningen i hvert fald er taget på et oplyst grundlag, så de ved hvad det indebærer. Når man er nyansat, skal man forholde sig til så meget, og hvis der så ikke er nogen, der fortæller om fagforeningen med det samme, så tænker man ikke nødvendigvis på at man bør melde sig ind. Derfor er det en af tillidsrepræsentantens opgaver at kontakte nyansatte og fortælle om fagforeningen, og hvad man ikke er med i, hvis man ikke er medlem. Her hos os er det først og fremmest de unge og pædagogmedhjælperne, der ikke er medlemmer især dem på lave timetal. I TR-NYT skriver Morten Kristen Jensen om alt, hvad der rører sig, og fordi han kan lide at skrive og sætte det op grafisk overskueligt og appetitligt i korte overskuelige artikler, så er det det han gør. TR-NYT er en vigtig brik i, hvordan han sælger budskabet om, hvorfor man skal melde sig ind i fagforeningen. Som der fx står i nr.2: Husk! Du har som ikke medlem desværre ingen indflydelse på lokallønsforhandlingen på din arbejdsplads. Ønsker du indflydelse på hvad der skal udløse et lokallønstillæg, så snak med mig om medlemskab Skal han forhandle lokal løn for ikke-medlemmer forlanger han at de skriver deres meritter ned inden forhandlingen, for som han siger, så har han ellers ikke grundlaget for at forhandle på deres vegne. Manglende medlemskab indebærer også at man kan stå uden hjælp, hvis man af den ene eller den anden grund kommer i modvind på arbejdspladsen og har brug for en tillidsrepræsentant. Og det indebærer at man kan komme til at stå uden løn, hvis forårets overenskomstforhandlinger ender i en konflikt. Alle er velkomne til at kontakte mig, men jeg gør det klart over for ikke-medlemmer, at der kan være ting jeg ikke

15 hverdagen Tillidsrepræsentant Morten Kristen Jensen sammen med børn i KKFO en Gasværkstedet. kan hjælpe med. De oplever jo også at de ikke er med i diskussionerne på møderne. Og hvis vi får konflikt, ville jeg være ked af det, hvis jeg ikke har informeret folk skarpt nok på, at de kan stå uden løn. Jeg vil være sikker på at de forstår det. Kommunikation Det vigtigste i tillidsrepræsentantarbejdet er at kommunikere. Og at sikre at kommunikationen, dialogen, er positiv og konstruktiv. Jeg fortæller hvad mine intentioner med at være tillidsrepræsentant er, og hvad jeg gerne vil opnå for arbejdspladsen. Men det er også vigtigt hvordan man gør det, agerer, hvilken attitude man gør det med, at kommunikation sker på en positiv måde, siger Morten Kristen Jensen. Han får mange positive tilbagemeldinger på det han gør, også fra ikke-medlemmer. Og fra ledelsen. Som tillidsrepræsentant er samarbejdet med ledelsen rigtig vigtigt. Jeg taler med ledelsen om både stort og småt, det er vigtigt at holde liv i en positiv dialog. På tillidsrepræsentantmøder inde i fagforeningen kan jeg opleve at der er lidt skyttegravskrig over det, og det billede kan måske være rigtigt nogle steder, men det er et dårligt udgangspunkt. Det er vigtigt for mig at sige, hvad jeg mener og når jeg er uenig, men vi bliver ikke uvenner over det. Morten Kristen Jensen er overrasket over, hvor nemt det har været at være tillidsrepræsentant, fortæller han, men tilskriver det at han har tænkt så meget over, hvordan han skulle gøre det. Han har brugt og bruger fagforeningen, fx har fællestillidsrepræsentanten været ude på arbejdspladsen, og han skriver selvfølgelig sit TR-nyt i høj grad på baggrund af de informationer, han får fra møder i LFS. Men jeg tror det virker bedre, når ordene kommer fra mig fremfor fra dem. Det er mig, de ansatte her har en relation til. Først og fremmest vælger han at skrive alt ned, og det gør han ligeså meget for sin egen skyld som for medlemmernes. Jeg ved nemlig godt at mange ikke læser det, men det er meget værd for mig selv at skrive ned. Det gør mig skarp på, hvad jeg mener der er vigtigt, hvad jeg vil sige til både medlemsmøder og på personalemøder, og hvordan jeg vil gøre det. Jeg kan godt anbefale det. Det tager lidt længere tid, men den er givet godt ud, for så kommer ordene rigtigt ud. Det gør det lettere for mig, når jeg skal tale med folk at jeg har det overblik som det at formulere det giver. Jeg får reflekteret inden, og jeg får sagt ting positivt, siger han. Tillidsrepræsentantsystemet er en meget væsentlig del af rygraden i Den danske model og i ethvert fagligt forbund. Tillidsrepræsentanten, valgt af de ansatte på den enkelte arbejdsplads, er de ansattes mand over for ledelsen. Med til rollen hører der en stribe pligter og rettigheder, først og fremmest skal tillidsrepræsentanten sikre ro på arbejdspladsen og at overenskomster og aftaler overholdes. Tillidsrepræsentanten er dermed vigtig både for den samlede arbejdsplads og for den enkelte. En tillidsrepræsentant skal derfor have sine kollegers tillid og respekt og samtidig besidde en række egenskaber, såsom at være en god forhandler, en god formidler, han/hun skal kunne tænke strategisk og være inspirerende, kunne lytte, klare pres og ikke mindst kunne samarbejde. Til gengæld er tillidsrepræsentanten sikret at arbejdet som tillidsrepræsentant ikke kan begrunde en fyring. Det betyder ikke at en tillidsrepræsentant ikke kan fyres, men at tillidsrepræsentanten er den sidste, det rammer, når der fyres. LFS Nyt 15/12 15

16 Forhåbentlig bliver jeg en rollemodel Silvia Meyer var misbruger af heroin og kokain i 15 år hjemløshed, vold og kriminalitet var også en del af hendes hverdag. Så blev hun stoffri, fik tvillinger og startede for halvandet år siden på pædagoguddannelsen. Fornylig startede hun misbrugsportalen.com, og på sigt er hendes drøm at arbejde med socialt udsatte unge. Jeg har prøvet at leve i smerte og miste alt i mit liv. Jeg tror, der er noget i enhver misbrugers liv, som bliver ved med at holde dem i live, selv når de har ramt bunden. Noget, som ikke lader dem give slip på det allersidste, de har, deres liv! Den ressource er vedholdende og ligeså stærk som den afhængighed, man kæmper med. Samme ressource har givet mig styrken til at kæmpe for mit eget liv frem for at blive ved med at kæmpe for det næste fix, siger Silvia Meyer. Tekst og fotos: Tine Sejbæk

17 Hun var helt derude, hvor hun fixede bag Mariakirken. Og stjal fra butikker på Hovedbanen for at finansiere sit misbrug. Det kan være lidt svært at forstå, når man møder pædagogstuderende Silvia Meyer i hendes lyse, tre-plans lejlighed ved Valby Station en solrig formiddag over en kop kaffe. Lejligheden deler hun med sine to treårige tvillingesønner, som hun fik, da hun efter 15 års misbrug valgte at kvitte stofferne. Silvia har i mange år brugt sine ressourcer på at leve et liv, hvor destruktive handlinger og jagten på stoffer overskyggede alt. Den samme styrke og kraft bruger hun i dag på at tage sig af sig selv, sine børn og hjælpe andre. Det kræver rigtig meget stædighed og styrke at leve et liv som misbruger. De samme kompetencer bruger jeg nu til noget konstruktivt bl.a. til at få en uddannelse og til at starte en misbrugsportal, hvor tabuer omkring misbrug kan blive brudt ned, forklarer 34-årige Silvia Meyer. Silvias baggrund den korte version Silvia bliver afhængig af heroin allerede som 15-årig. Hun bliver kæreste med en narkohandler og løber hjemmefra. I det miljø, min kæreste var en del af, var det helt normalt at tage heroin og kokain, forklarer Silvia, der er opvokset på Amager med sin serbiske mor og to brødre. Forholdet til kæresten bliver hurtigt voldeligt hun får tæsk, når han opdager, at hun tager heroin. Han vil nemlig ikke have, at hans egen kæreste er narkoman. Silvia bliver gift med narkohandleren, og som 21-årig bliver hun gravid første gang. Hun har intet netværk og går ikke til lægen under graviditeten. Gravide med misbrug skjuler sig. Det er en kæmpe skam, forklarer Silvia. Hendes mand prøver ind imellem at lænke hende til en radiator for at gøre hende stoffri. Men hver gang varer stoffriheden kun kort. Da sønnen er et par år, kommer hendes mand i fængsel. Silvia møder tilfældigt sin mor igen og flytter ud til hende. Hun begynder at overlade sønnen til sin mor. Samtidig eskalerer hendes misbrug, og hun opdager, at hun er gravid med barn nummer to: en datter. Da datteren er født, sker det samme, nemlig at hende mor overtager omsorgsrollen. Silvia tager til ind til byen og laver penge til stoffer ved at stjæle i butikker omkring hovedbanegården. Hun overnatter på steder som Sundholm og Mændenes Hjem. Da hendes mand efter et par år kommer ud af fængslet, søger han om forældremyndigheden over de to børn. Silvia får den hvis hun vil gå i behandling. To måneder inde i behandlingen bortfører ex-manden børnene til Serbien. Politiet og Udenrigsministeriet kan intet gøre. I fem år ser Silvia ikke sine børn. Så tænkte jeg: Fuck det her, hvad skal jeg være stoffri for? Mit misbrug blev værre, og flere gange var jeg tæt på at dø. Silvia ryger i fængsel for tyverier og får en behandlingsdom. Hun kommer til behandlingsstedet Kongens Ø sidst i Pludselig kunne jeg mærke mig selv for første gang i mange år det var som at vågne op som 15-årig. Bliver mor igen og ser sine børn Som stoffri begynder Silvia at opbygge et vigtigt netværk, bl.a. i grupper med andre tidligere misbrugere i NA (Narcotics Anonymous). Hun får også en lejlighed og begynder at etablere sig. I 2008 får hun en kæreste og bliver gravid med sine tvillinger. Jeg vil måske ikke anbefale andre at få børn så hurtigt efter, at de er blevet stoffri, men for mig var det alligevel fantastisk og med til at bygge mit nye liv op. Drengene er i dag tre år og går i børnehave. Hun bor ikke sammen med deres far, men de har et rigtig godt forhold. Sine to ældste børn får Silvia kontakt med igen i Gennem kontakter i det serbiske miljø erfarer hun, at hendes ex-mand er anholdt i Serbien. Hun får kontakt med hans familie, hvor børnene opholder sig. Og hun rejser ned og ser dem for første gang i fem år! Børnene er i dag knap 9 og 12 år. Silvia bruger en del tid på at få anerkendt sin forældremyndighed af de serbiske myndigheder. Men selv om den blev anerkendt, er det ikke så enkelt, at hun bare kan få børnene herop. De er frygtsomme og vil ikke til Danmark, som for dem er et fremmed sted. At have fået kontakt med børnene er alligevel en af de bedste ting, der er sket for Silvia. Jeg vil gøre alt for at bygge forholdet op stille og roligt. De kan komme hertil på ferier, og på sigt kan de måske komme herop og bo. Forelsket i pædagogikken Som stoffri søger hun om realkompetencevurdering for at kunne starte på pædagoguddannelsen. Det lykkes, og i dag går hun på Sydhavnens Pædagoguddannelse. At blive optaget var en kæmpe sejr. Der blev åbnet en dør, jeg aldrig havde troet, jeg skulle komme igennem. Tanken om at blive pædagog vokser frem efter et par års stoffrihed hendes tvillinger er kommet i vuggestue, og Silvia begynder seriøst at overveje, hvad hun vil med sin fremtid. Da hun ansøger om realkompetencevurderingen, må hun reflektere over, hvad hun kan og har lært. Mange af de ting, jeg før så som svagheder, begyndte jeg nu at se som ressourcer. Hele det liv, jeg har haft, har krævet styrke. Det kræver utroligt meget at overleve misbrug, hjemløshed osv. Nogle af de stærkeste mennesker, jeg kender, er folk, der har haft et misbrug. Det har været SÅ krævende. Jeg følte, at hvis jeg kunne bruge de samme kompetencer som stoffri til at få en uddannelse og gøre gode ting, så ville der ingen begrænsninger været. Det spændende ved pædagoguddannelsen har for Silvia bl.a. været at arbejde i grupper og sætte sine tanker ned på papir. > LFS Nyt 15/12 17

Vis mere Relaterede dokumenter

Rammer til udvikling hjælp til forandring

Rammer til udvikling hjælp til forandring Rammer til udvikling hjælp til forandring Ungdomskollektivet er et tilbud til unge, som i en periode af deres liv har brug for hjælp til at klare tilværelsen. I tæt samarbejde tilrettelægger vi individuelle

Læs mere

Løntilskud et springbræt til arbejdsmarkedet

Løntilskud et springbræt til arbejdsmarkedet A-KASSE DECEMBER 2014 Løntilskud et springbræt til arbejdsmarkedet Ansat med løntilskud på en offentlig arbejdsplads Indhold Forord 3 Hvorfor løntilskudsjob? 4 Hvad er formålet? 4 Et godt udgangspunkt

Læs mere

Hvordan kan forældrene

Hvordan kan forældrene Dialogkort Hvordan kan forældrene Vise interesse for fagene og skolearbejdet? Være aktive i skole-hjem-samarbejdet? Tale elever, klasse, lærere og skolen op? Tage ansvar for hele klassen alle elever? Åbne

Læs mere

Når mor eller far er ulykkesskadet. når mor eller far er ulykkesskadet

Når mor eller far er ulykkesskadet. når mor eller far er ulykkesskadet Når mor eller far er ulykkesskadet når mor eller far er ulykkesskadet 2 Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder, der er ulykkesskadet. Kan dit barn læse, kan det

Læs mere

Det gode samarbejde Pårørende og personale på regionens sociale tilbud fortæller

Det gode samarbejde Pårørende og personale på regionens sociale tilbud fortæller Informationsfolder Det gode samarbejde Pårørende og personale på regionens sociale tilbud fortæller regionsyddanmark.dk Det gode samarbejde Indledning Denne folder har til formål at sætte fokus på det

Læs mere

Fællesskab, fordele og faglig bistand

Fællesskab, fordele og faglig bistand PÆDAGOGISK Pædagogmedhjælpere Pædagogiske assistenter Fællesskab, fordele og faglig bistand FOA på 5 minutter Citat Mogens Bech Madsen Formand, Pædagogisk Sektor Det er din fagforening, som råber højt,

Læs mere

Bilag F - Caroline 00.00

Bilag F - Caroline 00.00 Bilag F - Caroline 00.00 Benjamin: Så det første jeg godt kunne tænke mig, det var hvis du kunne fortælle mig om en helt almindelig hverdag hvor arbejde indgår. Caroline: Ja. Jamen det er jo fyldt med

Læs mere

Beskrevet med input fra pædagogmedhjælper Valérie Licht-Larsen og souschef Christina Stær Mygind, Humlebien, Gentofte Kommune BAGGRUND

Beskrevet med input fra pædagogmedhjælper Valérie Licht-Larsen og souschef Christina Stær Mygind, Humlebien, Gentofte Kommune BAGGRUND 72 Små og store venner Børn hjælper børn Beskrevet med input fra pædagogmedhjælper Valérie Licht-Larsen og souschef Christina Stær Mygind, Humlebien, Gentofte Kommune BAGGRUND Små og store venner Kort


canada goose jacka kvinnor
Canada Goose USA
canada goose enfant
canada goose recension
canadá ganso usa